
Europa sikrer ekstra hold til major i Singapore
Danske fans kan takke Monte for at vinde over paiN i IEM Cologne Major 2026.
Godt nok er der ingen danskere tilknyttet holdet, men sejren har alligevel betydning for danske spillere og hold. Den har nemlig sikret Europa en ekstra plads ved PGL Singapore Major 2026 i slutningen af året.
Europa går fra 17 pladser ved IEM Cologne Major til 18 i Singapore som følge af, hvordan regionens hold har klaret sig i de to første stadier af majoren.
Pladserne for Asien og Syd- og Nordamerika er ikke bestemt endnu og kommer an på udfaldet af kampen mellem Legacy og TYLOO. Hvis Legacy vinder, mister Syd- og Nordamerika kun 1 plads fra IEM Cologne Major og kommer ned på 9 i Singapore, men hvis TYLOO vinder, så mister de to pladser, mens Asien kommer op på 6 pladser i alt.
Kampen mellem B8 og BIG har ingen indflydelse, da begge hold er fra Europa.
Pladserne ved PGL Singapore Major 2026:
Europa: 18
/
Syd- og Nordmerika: 8 eller 9
Asien: 5 eller 6
De 32 pladser i majoren fordeles således, at der er et garanteret minimum antal pladser til hver region, og så bliver resten fordelt alt efter hvor godt regionerne klarer sig i den foregående major.
Det kan man læse om i Valves regelbog her.
Invitationerne til Singapore vil blive sendt ud senere, end det hidtil har været tilfældet, siden indførslen af VRS. Holdene med en chance for at kvalifiere sig skal nok ansøge om visum i god tid bare for en sikkerheds skyld, da det først er med Valves officielle VRS-opdatering den 2. november, at invitationerne vil blive sendt ud.
Fra Valves regelbog:
Invitationer fordeles i forhold til antallet af hold fra regionen, der har gjort sig fortjent til deres respektive placering i majoren:
-
Der tildeles én invitation til Stage 2 til regionen for hvert hold fra den pågældende region, der nåede Stage 3 i den foregående Major.
-
Der tildeles én invitation til Stage 3 til regionen for hvert hold fra den pågældende region, der nåede slutspillet (Playoffs) i den foregående Major.












