Neityu skal være stand-in for FaZe ved BLAST Rivals 2026 Season 1, IEM Atlanta 2026 og Stake Ranked Episode 2.

FaZe bekræfter tilgangen af fransk stand-in

Den bænkede ENCE-spiller Neityu skal, akkurat som rygtet, hjælpe FaZe som stand-in ved holdets næste tre turneringer.

Mandag, den 20. april, annoncerede FaZe karrigans ventede afgang, og senere samme dag blev den danske IGL så, som rygtet, annonceret som ny spiller hos Falcons.

Allerede dagen inden FaZe annoncerede karrigans afgang, begyndte der dog at florere rygter om, at FaZe på den korte bane ville erstatte danskeren med den 20-årige franskmand Neityu, som var udset som stand-in.

Det var den franske journalist neL, der bragte rygtet på banen. Han rapporterede samtidig, at Twistzz ville tage over som holdets nye kaptajn.

Nu har det så vist sig, at neLs historie holdt stik, for tidligt torsdag aften kunne FaZe nemlig bekræfte i et opslag på X, at de netop har hentet Neityu ind som stand-in til holdets næste tre turneringer.

De tre turneringer, som den bænkede ENCE-spiller skal hjælpe FaZe helskindet igennem, er BLAST Rivals 2026 Season 1 fra den 29. april til 3. maj samt IEM Atlanta 2026 fra den 11. til 17. maj og Stake Ranked Episode 2 fra den 27. til 30. maj.

FaZe stiller op til de kommende tre turneringer med følgende holdkort:

  • broky

  • frozen

  • jcobbb

  • Canada Twistzz

  • Neityu (Stand-in)

  • enkay J (Coach)

Hos FaZe bliver Neityu genforenet med holdets nye tyske træner, enkay J. De to arbejdede også sammen hos ENCE.

ENCE bænkede Neityu, enkay J og resten af det nu tidligere ENCE-hold den 11. marts, hvor de bænkede og satte hele holdet til salg.

Udover sit ophold hos ENCE, som varede i tæt på halvandet år, fra oktober 2024 til marts i år, har den unge franskmand blandt andet også spillet for GenOne, LDLC og MOUZ NXT.

#1(Med 1 svar)
24. april 2026 kl. 08:59
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg håber, at jeg tager fejl, men det er da et noget sløjt og tandløst hold :(
#2(Med 0 svar)
24. april 2026 kl. 18:24
Unlucky-Luke
Free frozen, han er alt for god til at sidde på det hold.
twizzts har forsøgt sig som igl og det gik rigtig skidt. Bevares han kan måske blive god med tiden.
Broky skulle ikke have haft changen for at komme tilbage efter de bænkede ham. han er alt for ustabil både på serveren og humør.
De 2 sidste er unge og der kunne være håb, de skal have en change.
Endnu et storhold skal starte helt forfra.....
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.