Endnu en spiller bænkes i Ambush
Ambush har uden tvivl fyldt en del af Dust2.dk de seneste par dage, da holdet er faldet fuldstændig fra hinanden.
Denne lørdag byder også på nyheder fra Ambush-lejren, da de nu har indgået samme aftale med smF, som de har med Inzta, og han bliver derfor smidt på bænken.
Ambush startede ud med at bænke Inzta og holzt i onsdags, hvor det senere på dagen kom frem fra Inzta, at holdet var så småt ved at gå fra hinanden grundet deres seneste resultater.
Herefter tog organisationen afsked med Neffo, som i hele sin tid kun har været på prøve i holdet, og nu står de til at vinke farvel til smF. Det bringer derfor Ambush ned på én fast spiller, nemlig kwezz, hvis fremtid i Ambush fortsat er ukendt.
- kwezz
- Inzta (bænket)
- smF (bænket)
- M0dEx (coach)
Dust2.dk har i takt med dette haft fat i Ambush, som fortæller, at kwezz er en del af holdets planer for fremtiden, og vi kan derfor forvente at se ham i Ambush' nye startfemmer.