Medie: k0nfig på vej til Astralis
Den danske Complexity-spiller, k0nfig, er angiveligt på vej til at skifte til Astralis.
Det skriver mediet Jaxon.
Her skriver de, at flere kilder har fortalt mediet, at den 24-årige dansker ikke har planer om at forlænge sin kontrakt med Complexity, og at han i stedet er på vej til Astralis.
I skrivende stund sidder den danske stjerne ude med en skade i hånden, efter at have gennemgået en operation som følge af et brækket håndled.
Som følge af det brækkede håndled har Complexity hentet en stand-in i form af coldzera.
Holder rygterne stik, vil k0nfig dog ikke vende tilbage til Complexity-mandskabet, når han en gang er frisk til at spille igen. Ifølge Jaxons kilder udløber k0nfigs kontrakt den 1. januar 2022.
Astralis består af følgende spillere:
- Xyp9x
- dupreeh
- Magisk
- Bubzkji
- Lucky
Complexity består af følgende:
- blameF
- es3tag
- poizon
- jks
- coldzera (standin)
- k0nfig (skadet)