dupreeh og kompagni kan med en sejr i dagens kamp sikre sig en plads til BLAST Fall Final i Royal Arena.

Sejr kan sende Astralis til BLAST Fall Final i Royal Arena

Vinder Astralis i fredagens semifinale mod Vitality, vil danskerne være sikre på at komme til BLAST Fall Final, der spilles i Royal Arena til november.

Links med * er reklamelink | Odds er hentet kl. 12:00 og kan ændre sig | 18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | Rofus.nu

Der er mere end bare avancement på spil, når Astralis og Vitality fredag eftermiddag brager sammen i BLAST Premier Fall-gruppespillet.

Vinderen af dagens kamp vil nemlig gå videre til gruppefinalen og således være sikker på en plads til BLAST Premier Fall Final, der til november skal spilles i Royal Arena.

Både Astralis og Vitality vandt torsdag deres respektive kampe mod henholdsvis Evil Geniuses og Liquid, og de er derfor et skridt tættere på de eftertragtede pladser til BLAST Premier Fall Final.

Dagens kamp bliver samtidig en mulighed for revanche til Lucky, Magisk og resten af Astralis, der i ESL Pro League krydsede klinger med Vitality. Her løb franskmændene med en 2-0-sejr, og de har siden den kamp kun lagt flere lag på deres spil.

Således nåede de senest finalen til ESL Pro League, hvor NaVi blev for stærke. Det gav dog udslag i seneste opdatering af verdensranglisten, hvor de rykkede forbi Astralis og nu indtager en 5. plads.

Astralis og Vitality krydser klinger klokken 16:30. Vinderen af kampen er klar til finalen lørdag aften, mens taberen får endnu en chance mod vinderen af dagens andet opgør lørdag eftermiddag.

Afbudsramte 'genier' på vej ud

I dagens sene opgør skal Liquid og Evil Geniuses holde liv i deres drømme om en plads til LAN-finalerne i Royal Arena.

Mens Astralis i torsdagens åbningskamp overlegent besejrede det afbudsramte Evil Geniuses, der stiller uden Brehze og stanislaw, så bød Liquid i den grad Vitality op til dans i torsdagens sene opgør.

Det er da også til at se i kampoddsene på det nordamerikanske møde, at Liquid i den grad er favoritter. Især EliGE, der på det seneste har fundet formen, ser ud til at blive svær at have med at gøre for daps, oBo og resten af Evil Geniuses.

Vinderen af dagens sene kamp møder taberen af kampen mellem Astralis og Vitality lørdag i consolidation-finalen.

Astralis
0 - 2
Vitality
Alle maps
Astralis K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Peter 'dupreeh' Rasmussen 50 - 41 +9 77.2 69.0% 1.11
Danmark Philip 'Lucky' Ewald 34 - 34 +0 65.8 67.2% 0.99
Danmark Andreas 'Xyp9x' Højsleth 36 - 39 -3 71.7 65.5% 0.99
Danmark Emil 'Magisk' Reif 32 - 40 -8 68.6 67.2% 0.88
Danmark Lucas 'Bubzkji' Andersen 30 - 41 -11 67.1 79.3% 0.88
Vitality K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Mathieu 'ZywOo' Herbaut 43 - 30 +13 86.4 79.3% 1.32
Richard 'shox' Papillon 49 - 41 +8 91.9 72.4% 1.27
Dan 'apEX' Madesclaire 42 - 37 +5 75.2 65.5% 1.14
Kévin 'misutaaa' Rabier 37 - 35 +2 72.0 72.4% 1.02
Jayson 'Kyojin' Nguyen Van 23 - 39 -16 51.6 72.4% 0.79

Odds: 4.50 - 1.16*

Evil Geniuses
0 - 2
Liquid
Alle maps
Evil Geniuses K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Michał 'MICHU' Müller 34 - 33 +1 78.3 55.6% 1.02
Tsvetelin 'CeRq' Dimitrov 29 - 29 +0 71.6 66.7% 1.02
Teodor 'SPELLAN' Nikolov 20 - 34 -14 56.1 64.4% 0.80
USA Owen 'oBo' Schlatter 19 - 36 -17 66.6 57.8% 0.73
Canada Damian 'daps' Steele 19 - 35 -16 49.9 66.7% 0.63
Liquid K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Canada Keith 'NAF' Markovic 36 - 23 +13 87.8 82.2% 1.37
USA Jonathan 'EliGE' Jablonowski 38 - 31 +7 94.8 68.9% 1.30
USA Michael 'Grim' Wince 34 - 24 +10 83.7 68.9% 1.29
Brasilien Gabriel 'FalleN' Toledo 26 - 20 +6 64.0 80.0% 1.23
USA Jake 'Stewie2K' Yip 33 - 25 +8 75.7 75.6% 1.19

Odds: 8.50 - 1.05*

Følg kampene på streamen herunder:

#1(Med 4 svar)
17. september 2021 kl. 13:43
DH_JanLund
Jeg tror desværre ikke Astralis har den store chance. Heldigvis spiller Vitality som nat og dag. Så chance er der da :)
#2(Med 3 svar)
17. september 2021 kl. 14:32
Enrique
Så, du tror altså ikke de har den store chance - men en chance er der alligevel? Okay så. :D
#3(Med 0 svar)
17. september 2021 kl. 14:40
Vinther
+1 :D
#4(Med 1 svar)
17. september 2021 kl. 15:33
DH_JanLund
Haha… jeg ser det… kom bare i tanke om hvor tit vi ser holdet tilte fuldstændig, og et par spillere falder helt igennem. Vi kan jo håbe det sker to map i træk
#5(Med 0 svar)
17. september 2021 kl. 17:03
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg er vild med din post. Som en god roman, der udvikler sig gennem kapitlerne - så bare i super kort udgave 😂
#6(Med 0 svar)
17. september 2021 kl. 19:05
Patman
5v5 save i 29 runde :o
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.