s1mple kan sikre NaVi en Intel Grand Slam-sejr.

Kæmpe millionbeløb på spil

Hvis NaVi vinder ESL Pro League Sæson 14, så skriver mandskabet sig for alvor ind i historiebøgerne.

Der er mere end blot ESL Pro League-sejren på spil for NaVi søndag, da en sejr i turneringen samtidig vil betyde, at s1mples tropper vinder Intel Grand Slam Sæson 3.

En sejr i Intel Grand Slam vil gøre NaVi til det tredje mandskab nogensinde, som klarer den fantastiske præstation, da det kun er Astralis og Liquid, som har gjort lignende førhen.

Foruden at skrive sig ind i historiebøgerne, så er der også en stor økonomisk fortjeneste ved at vinde Grand Slam. Vinderen får nemlig hele 6,3 millioner kroner med hjem i bagagen.

Det er dog ikke kun NaVi selv, som kan drage fordel af dagens specielle situation. Vitality har nemlig også mulighed for at tjene lidt ekstra penge, hvis de ødelægger russernes Intel Grand Slam-drømme for nu.

Hvis man er det hold, som stopper et andet mandskab fra at tage titlen, så sikrer man sig nemlig 630.000 kroner ekstra, hvorfor ZywOo og kompagni også har endnu en grund til at sejre i dag.

NaVi's vej til en potentiel Grand Slam-titel har bestået af flere flotte turneringssejre. Her har mandskabet indtil videre vundet IEM Katowice 2020, DreamHack Masters Spring 2021 og IEM Cologne 2021, og en sejr i ESL Pro League Sæson 14 vil dermed sikre holdet titlen som vinder af Inten Grand Slam Sæson 3.

Faktaboks

Sådan fungerer Intel Grand Slam:

Man kan vinde Intel Grand Slam-titlen på to forskellige måder alt efter hvilke turneringer, man vinder.

Intel Grand Slam fungerer nemlig sådan, at man bliver Grand Slam-vinder ved enten at vinde fire ud af ti EPT-turneringer, hvoraf mindst én er de såkaldte EPT Championships, som tæller IEM Katowice, ESL One Cologne eller en ESL-Major.

En anden mulighed er 'blot' at vinde seks EPT-turneringer ud af de seneste ti, hvor man altså så ikke behøver at vinde et af de tre mest prestigefyldte events, som er nævnt herover.

 

#1(Med 0 svar)
12. september 2021 kl. 12:01
MrBlond
Bliver en super fed finale! Glæder mig til og se nogle hovedskud!
#2(Med 0 svar)
12. september 2021 kl. 12:21
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Bo5 igen..
Snoooooooork altså
#3(Med 0 svar)
12. september 2021 kl. 12:29
zEden
3-0 til NAVI. hvis navi faktisk tropper op på serveren idag og ikke bare s1mple så burde navi give røvfuld! men hvis det kun s1mple der rammer dagen igen idag bliver det en tæt affære
#4(Med 0 svar)
12. september 2021 kl. 18:41
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Håber vi ikke får en online Grand slam :(
#5(Med 0 svar)
12. september 2021 kl. 21:40
Kristja
"Kæmpe millionbeløb på spil" fedt ikke at komme med lidt fakta ang summen lol
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.