ZywOo skal ramme niveauet i dag, hvis NaVi skal stoppes.

Nu starter finalen: Kan NaVi vinde Intel Grand Slam?

Når ZywOo og s1mple står over for hinanden er der mere end blot en turneringssejr på spil .

Vitality og NaVi står over for hinanden i finalen i ESL Pro League Sæson 14, hvor der blandt andet er en plads til BLAST Premier World Final på spil.

Det er dog ikke det eneste, som er på spil i kampen. Her har NaVi nemlig mulighed for samtidig at vinde Intel Grand Slam, som vil sikre holdet en check på yderligere 6,3 millioner kroner.

Intel Grand Slam-titlen er på spil

Når NaVi senere i dag tager imod Vitality er æren og turneringssejren i ESL Pro League Sæson 14 langt fra det eneste eller det vigtigste, som er på spil for det russiske mandskab.

s1mple og kompagni har nemlig mulighed for at skrive sig ind i historiebøgerne som det tredje mandskab til at tage en Intel Grand Slam-titel, da en sejr vil sikre dem denne.

Med en potentiel Intel Grand Slam-titel følger der også en lukrativ pengepræmie, da vinderen får hele 6,3 millioner kroner. NaVi har derfor en hel masse på spil i søndagens finale.

Opgør mellem verdens bedste

Kampen er dog ikke blot et opgør mellem de to mandskaber, som har spillet forrygende gennem turneringen, men det er også en direkte duel mellem de to bedste CS:GO-spillere i verden de seneste to år.

ZywOo og s1mple har gennem de seneste par år været de klart bedste spillere i verden, og nu står de altså over for hinanden i finalen i ESL Pro League Sæson 14, hvor de også har domineret.

Tager man et kig på ratings i turneringen er det nemlig de to AWP-spillere, som topper listen med ratings på henholdsvis 1.39 for s1mple og 1.34 for ZywOo.

Herunder kan de to spilleres statistikker for 2021 ses:

Opgøret mellem de to verdensstjerner kan følges herunder fra klokken 16:00 søndag.

Vitality
2 - 3
Natus Vincere
Alle maps
Vitality K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Mathieu 'ZywOo' Herbaut 102 - 78 +24 78.8 71.9% 1.23
Richard 'shox' Papillon 91 - 75 +16 72.3 70.3% 1.14
Jayson 'Kyojin' Nguyen Van 83 - 80 +3 60.7 68.8% 0.98
Kévin 'misutaaa' Rabier 71 - 91 -20 64.3 73.4% 0.92
Dan 'apEX' Madesclaire 66 - 93 -27 74.4 64.1% 0.88
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Oleksandr 's1mple' Kostyliev 91 - 80 +11 76.4 76.6% 1.22
Denis 'electroNic' Sharipov 94 - 87 +7 81.5 61.7% 1.09
Valeriy 'b1t' Vakhovskiy 86 - 85 +1 72.5 73.4% 1.02
Ilya 'Perfecto' Zalutskiy 73 - 79 -6 67.6 67.2% 0.92
Kirill 'Boombl4' Mikhailov 72 - 84 -12 63.4 68.8% 0.87

#1(Med 1 svar)
12. september 2021 kl. 15:41
diMitri-_-
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
3-0 navi
#2(Med 0 svar)
12. september 2021 kl. 15:44
Lynet
Kan kun være enig. Vitality har ikke været spændende at se på de sidste par uger igennem. Men håber på et brag af en kamp!
#3(Med 5 svar)
12. september 2021 kl. 16:03
Wasin
ZywOo mod s1mple er i cs lidt som hvad messi mod ronaldo er i fodbold. Med længder de to bedste spillere i verden, det er ganske enkelt bare at smide stængerne op og nyde synet af hvad de to spillere leverer på serveren.

Med tanke på Vitalitys reverse sweep sidst de to hold mødtes i en bo5 så håber og tror jeg virkelig på en god kamp. Forhåbentligt med Vitality som victor!
#4(Med 4 svar)
12. september 2021 kl. 16:20
dinesen
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
s1mple fortjener dog en Grand slam imo
#5(Med 3 svar)
12. september 2021 kl. 17:03
Wasin
s1mple fortjener nærmest at vinde hver evig eneste event og MVP titel. Han er simpelthen så god.

Jeg er bare lidt anti-rusland/ukraine/polen. Tror jeg er lidt påvirket af alle de dårlige oplevelser på faceit :D :D
#6(Med 2 svar)
12. september 2021 kl. 18:53
Patman
Har du givet esportal et skud?
#7(Med 1 svar)
12. september 2021 kl. 19:31
Wasin
Nej slet ikke - er det bedre derinde? Faceit er fandme forfærdeligt på det punkt. Hvis man ryger i solo q derinde er det jo overvejende sandsynligt at man ender i et game med ni østeuropæere :D
#8(Med 0 svar)
12. september 2021 kl. 21:53
WeiZ
I forhold til toxicity. Synes jeg ikke esportal var bedre. Nu snakker vi også om et game kun, så kunne bare være unlucky xD
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.