larsen må nu på udkig efter et nyt hold.

Singularity-spillerne går hver til sit

Efter under et halvt år med fuldt holdkort har kvartfinalisterne fra seneste sæson af POWER Ligaen nu valgt at trække stikket.

Singularity har ikke længere et CS:GO-hold.

Det står klart, efter spillerne mandag eftermiddag har valgt at gå hver til sit.

Det skriver Singularity i en pressemeddelelse, hvor de blandt andet skriver, at beslutningen er truffet "efter mange overvejelser og interne snakke".

Det er dog også målet om top 30, der lige nu er for langt væk, skriver organisationen i pressemeddelelsen, hvor også ejer Atle Stehouwer sætter ord på fremtiden for organisationens involvering i CS:GO.

Nogle gange er du i stand til at få brikkerne til at passe, og andre gange er du ikke. Jeg er ked af at se holdet smutte, men jeg tror, det er bedst for alle at være i stand til at gå deres egne veje. Jeg vil gerne takke spiller og Martin for nogle gode tider, og jeg håber, at vores veje krydses igen i fremtiden og held og lykke til alle.

I forhold til fremtiden for Team Singularitys CS:GO-afdeliing, så kigger vi på vores muligheder lige nu, og interesserede hold og spiller skal endelig bare sende mig en DM på Twitter eller mail med hold/spiller-præsentation, hvis de vil med i overvejelserne, siger Singularity-direktøren.

Singularity nåede i seneste sæson af POWER Ligaen, som i øvrigt var holdets første sæson i Danmarks bedste CS:GO-liga, en tredjeplads i grundspillet. Det udløste en plads i kvartfinalen, hvor larsens tropper trods brav kamp blev sendt ud af Tricked.

Netop larsen sætter i pressemeddelelsen også et par ord på, at tiden i Singularity-trøjen nu er ovre. 

Vi begyndte at udvikle os meget i de seneste par måneder, men vi har forskellige planer foran os i forhold til, hvor mange timer vi vil lægge i det og have tid til at spille, og derfor er det bedst for os alle, at vores veje skilles, siger larsen blandt andet og tilføjer:

Jeg ønsker alle spillerne alt det bedste. Det har nok været den mest omtumlede vej, men vi har stadig formået at holde humøret højt og forsøgt at hjælpe hinanden på og udenfor serveren, siger larsen.

Singularity bestod af følgende fem spillere:

  • Danmark larsen
  • Danmark smF
  • Danmark IceBerg
  • Danmark holzt
  • Danmark Vster (standin)
  • Danmark notaN (bænket)
#1(Med 1 svar)
26. juli 2021 kl. 19:06
Hunt
Nato igl + awp
Fessor

Aizy?
Gade?
Borup?
#2(Med 0 svar)
26. juli 2021 kl. 19:20
olsen225
Godt bud
#3(Med 0 svar)
26. juli 2021 kl. 19:44
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Ikke dumt for en som NaTo at gribe sådan en chance, hvor han måske sammen med Atle kan bygge et hold.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.