Majoren er planlagt til at blive spillet i Avicii Arena i Stockholm (Foto: Stockholm Live)

Sverige garanterer indrejse til Majoren

Regeringen har indsendt et forslag, der løfter indrejseforbuddet for spillerne, men det alene er ikke nok til at holde på Majoren.

Sverige tager nu yderligere handling for at sikre Stockholm Majoren, der er sat til at finde sted i november.

Dette kræver dog, at de medvirkende aktører heriblandt spillere kan rejse ind i landet, hvilket den svenske regering ikke har kunne garantere - før nu.

Den svenske regering har indsendt et forslag om ændring i det midlertidige indrejseforbud fra tredje lande, der skal træde i kraft fra den 23. august. Tredje lande værende lande udenfor Det Europæiske Økonominiske Samarbejdsområde samt Schweiz.

Majoren anerkendes som elitesportskonkurrence

Det midlertidige indrejseforbud trådte i kraft i marts og er en indsats mod smittespredning på EU-niveau. Indrejseforbudet har dog allerede en undtagelse for folk, der deltager i internationale elitesportskonkurrencer.

Denne undtagelse er vigtig for at vi kan øge mulighederne for at afvikle internationale elitekonkurrencer i esport i Sverige, fortæller indenrigsminister Mikael Damberg.

Svensk esport sendte i juli et åbent brev til kultur- og demokratiministeren, hvor de bad ministeren om at redde Majoren i den svenske hovedstad og sikre samme undtagelser i indrejseforbudet for esport som for andre elitesportsudøvere.

Det er det, der nu bliver reageret på. Der blev desuden planlagt et møde med turneringsarrangøren PGL, der dog blev udskudt uden en ny dato.

Jeg er glad for at vi nu kan tage yderligere skridt mod at muliggøre internationale esport events selv under pandemien. Sverige har længe været en pioner i esport, noget vi fortsat må værne om, udtaler Sveriges kultur- og demokratiminister Amanda Lind i pressemeddelelsen.

Hele pressemeddelelsen findes på svensk her.

Ikke nok til at redde Majoren

Det er dog ikke sikkert, at lempelsen af indrejseforbuddet er nok til at holde på Majoren, da Sveriges nuværende coronarestriktioner kun tillader et meget begrænset publikum.

I en pressemeddelelse skrev PGL, at de er i dialog med andre europæiske lande, som har tilbudt alle de ønskede garantierer, der altså ikke blot dækker over spillernes indrejse men også et stort publikum i en indendørs arena.

Sverige skal derfor også kunne garantere lempelse af landets coronarestriktioner, hvis de skal sikre Majoren i Stockholm.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.