Sådan så det ud i Odense tilbage i 2018, da Astralis kunne løfte trofæet til ESL Pro League Season 8 Finals.

ESL dropper LAN-planer

ESL Pro League Season 14 bliver alligevel ikke afholdt på LAN, som det ellers var planlagt.

ESL Pro League Season 14 bliver ikke afholdt på LAN som planlagt, men vil i stedet være en online-turnering.

Det meldte ESL ud tidligere i dag.

Turneringen skulle oprindeligt have været afholdt på Malta, men på grund af usikkerhed omkring indrejserestriktionerne i forbindelse med COVID-19 er dette ikke længere en mulighed.

ESL uddyber yderligere i en udtalelse, hvor de blandt andet skriver, at den endelige beslutning er taget i tæt kontakt med de 12 partnerhold, EPL-spillerrådet og CSPPA. I udtalelsen sammenligner ESL desuden turneringen med den netop færdigspillede IEM Cologne, som foregik på LAN, men som dog foregik med andre forbehold og restriktioner.

Vi ville have elsket at fortsætte på LAN, men med den første spilledag sat til at starte om fire uger, er de evigt foranderlige udfordringer simpelthen for store til at overkomme, når vi står over for andre forhold sammenlignet med IEM Cologne 2021. Især med den drastisk stigende Delta-variant af COVID-19 i Europa, så er det ikke holdbart at gennemgå lignende - hvis ikke endnu strengere - sikkerhedsrestriktioner uden støtte fra den ledende instans; det er ikke holdbart for spillerne, holdene, kommentatorerne og vores crew, da ESL Pro League varer dobbelt så lang tid som IEM Cologne. At afholde turneringen online er den sikreste mulighed for at sørge for, at alle hold stadig vil være i stand til at konkurrere i Season 14, altimens vi ikke risikerer, at nogen sidder fast på grund af indrejseproblemer, skriver ESL i deres statement.

Dermed vil ESL Pro League Season 14 altså ikke blive afholdt på LAN som planlagt. I stedet bliver turneringen afholdt i samme stil som Season 13, hvor de 24 hold konkurrerer online enten fra spillernes egne hjem eller på bootcamp-lokationer.

ESL skriver dog også, at de fortsat vil arbejde hen imod at kunne afholde deres to andre turneringer i år på LAN. Det drejer sig om IEM Fall, som er planlagt til at blive afholdt fra den 28. september til den 10. oktober, og IEM Winter, der skal afholdes den 2.-12. december på en endnu ukendt lokation i Asien.

ESL Pro League Season 14 skydes i gang den 16. august, hvilket er dagen efter, spillerpausen slutter. Turneringen løber frem til midten af september, og har en samlet præmiepulje på knap 4,7 millioner kroner.

Blandt de deltagende mandskaber er blandt andre Astralis, FaZe, NaVi og mousesports.

#1(Med 11 svar)
20. juli 2021 kl. 20:41
SEBM1337
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Forstår godt de aflyser, hvis eneste mulighed var her på Malta. Reglerne er helt væk pt.

Men super øv, CS på Malta havde været banger!
#2(Med 5 svar)
20. juli 2021 kl. 20:50
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
"her på Malta"

Bor du på Malta? :D
#3(Med 4 svar)
20. juli 2021 kl. 21:03
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
De flyttede da han vandt jackpot check YouTube det faktisk ret grineren 😂😂
#4(Med 0 svar)
20. juli 2021 kl. 23:03
SEBM1337
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
hahaha det var ikke derfor men det hjalp da :D
#5(Med 2 svar)
20. juli 2021 kl. 23:20
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg har set den - jeg fatter ikke en bjælde af det spil der :D
#6(Med 1 svar)
21. juli 2021 kl. 08:29
bat
Hvad er det?
#7(Med 0 svar)
21. juli 2021 kl. 09:09
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
En kompliceret enarmet tyveknægt er min bedste beskrivelse 😂
#9(Med 4 svar)
21. juli 2021 kl. 12:05
Mrnobody
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Hvorfor bor alle Slots streamers egentlig på Malta?
#10(Med 0 svar)
21. juli 2021 kl. 13:43
Eath
Du betaler ikke skat på Malta.
#11(Med 0 svar)
21. juli 2021 kl. 14:14
hamdenfede
du kan reklamere for shady casinoer på malta
#12(Med 1 svar)
21. juli 2021 kl. 15:28
SEBM1337
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Kan ikke sige dig præcist hvorfor andre gør det, men den største grund er nok regler omkring at spille/streame casino fra nogle europæiske lande. Selvfølgelig spiller skatten nok også en rolle for mange - for mig var det mest reglerne der kunne skabe problemer i fremtiden :-)
- og fucking lækkert vejr !!! :D
#13(Med 0 svar)
21. juli 2021 kl. 20:17
Mrnobody
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Ja okay forståeligt ang spille regler og skat. Også er vejret jo et kæmpe plus.
#8(Med 0 svar)
21. juli 2021 kl. 10:27
Narky
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
:/
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.