Opret Log ind
Lyngby Vikings topper gruppen efter sejr over tidligere holdkammerater
Efter en sejr over to tidligere holdkammerater i den afgørende kamp er Lyngby nu videre i Spring Sweet Spring.
Skrevet af: Amalie    11. juni 2021 08:00      

birdfromsky spillede en god kamp mod sine tidligere holdkammerater.

Lyngby Vikings er direkte videre til andet stadie af Spring Sweet Spring Regionals, efter de i går fejede al modstand til side og vandt deres gruppe ganske overbevisende.

Foruden den direkte plads videre til swiss-gruppe stadiet modtager Lyngby Vikings også godt 6100 kroner i præmiepenge for at vinde deres indledende gruppe.

Dominerer i åbningskampen

Danskerne lagde ud med et opgør mod Nemiga, hvor de trods en tæt første halvleg, tog sejren på overbevisende manér efter en stærk CT-side, hvor de kun tabte pistolrunden. raalz præsterede desuden en 1.45 rating på mappet, der endte 16-8 i danskernes favør.

Inferno så endnu mere dominerende ud, da birdfromskys tropper vandt første halvleg med intet mindre end 14-1, hvorfor det heller ikke tog lang tid at lukke kampen efter sideskiftet. 

Spring Sweet Spring 3 Regionals
Bedst af tre maps
Nemiga
0 - 2
Lyngby Vikings
de_vertigo 8 - 16 de_vertigo
de_inferno 5 - 16 de_inferno
de_nuke de_nuke

Nedlægger tidligere holdkammerater

Lyngby Vikings gik dermed videre til gruppens winners matche, hvor de mødte Budapest Five, som viste sig at være en noget mere ligeværdig modstander.

Det bulgarske mandskab havde udrustet sig med de to tidligere Lyngby Vikings spillere fra Holland FASHR og rilax.

Danskerne kommer umanerligt godt fra start med en 10-0-føring. Trods en flot CT-side af Lyngby Vikings på Mirage, lykkedes det dog alligevel bulgarerne at gøre det lidt spændende, da de først gav fortabt i 28. runde.

Dernæst stod den på Vertigo, hvor birdfromsky spillede et brag af en kamp og opnåede en 1.36 rating. Dette var dog ikke nok til at få skovlen under de tidligere hollandske holdkammerater, der hev sejren i hus på T-siden. 

Tredje map måtte derfor i brug, og her viste Lyngby Vikings sig atter som det stærkere mandskab. Med en 11-4-stilling ved sideskiftet var det blot et spørgsmål om tid, før birdfromskys tropper tog den samlede 2-1-sejr.

Spring Sweet Spring 3 Regionals
Bedst af tre maps
Lyngby Vikings
2 - 1
Budapest Five
de_mirage 16 - 12 de_mirage
de_vertigo 13 - 16 de_vertigo
de_nuke 16 - 11 de_nuke

Lyngby Vikings vinder dermed den internationale gruppe G, hvilket sikrer dem en plads i andet stadie af Spring Sweet Spring Regionals, hvor også Tricked og HYENAS blandt andre allerede har snuppet en plads ved at vinde deres respektive grupper.

#1 cleMeNz0
1d 21t 49m
🤡
#3 Luffe-
1d 21t 16m
?
#4 Menter
1d 17t 50m
Selfie
#2 zaecole
1d 21t 16m
#FORZALYNGBY
#5 Tyze
1d 15t 0m
Det nemlig rigtigt!
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere