s1mple er blandt dem, der har rettet kritik mod turneringsarrangøren.

Arrangører svarer igen: "Vi har levet op til alle krav og anbefalinger fra Valve"

NaVi har på Twitter kritiseret CIS-regionens RMR-turnering og beskyldt et hold for snyd. Nu svarer turneringsarrangøren igen.

Arrangørene bag CIS-regionens RMR-turnering EPIC League svarer nu igen, efter flere både spillere og ansatte ved NaVi, har været på tasterne og kritiseret turneringsarrangøren på Twitter, samt beskyldt holdet Akuma for snyd.

Akuma tiltrak en masse opmærksomhed efter de vandt stort over først NaVi og dernæst Virtus.pro, men er efter EPIC Leagues egen undersøgelse nu blevet frifundet.

Fik aldrig en officiel klage

I en pressemeddelelse skriver arrangørerne fra Federation of Computer Sports of Russia, at administrationen ikke har modtaget nogen officiel klage, men at de trods dette alligevel har igangsat en undersøgelse som følge af den store omtale af Akuma på Twitter.

Blandt andre NaVis CEO, COO og stjernespilleren s1mple har langet ud efter turneringsarrangøren på Twitter, men har ifølge turneringsarrangøren altså aldrig sendt en officiel klage.

Akuma-spillere frifundet: "Tolkning af spillernes handlinger under en kamp kan ikke bruges som pålidelige beviser"

Akuma er blevet beskyldt for at bruge et radar hack eller måske ligefrem have en anden skærm, hvor de henter information. Spekulationerne har vandret på Twitter, da det på flere af Akuma-spillerenes spiller-cam, kunne ses, at de ofte kiggede på radaren.

Turneringsarrangøren slår i pressemeddelelsen fast, at dette ikke kan bruges som bevis, og at de desuden har haft gang i en større undersøgelse efter underdog holdet tiltrak en masse opmærksomhed.

I løbet af de interne og eksterne undersøgelser er en stor mængde information om Akumas handlinger blevet indsamlet. Analyse af disse informationer viste ingen beviser. Inspektion af Akuma-spillerne, deres hardwaere og software viste ingen tegn på uærligt spil. Federation of Computer Sports of Russia står for fair esport og har en nultolerance overfor uærligt spil. Men, tolkning af spillernes handlinger under en kamp kan ikke bruges som pålidelige beviser for uærligt spil.

Vi har samlet alt den nødvendige information for at tage en beslutning og har underrettet Valve og ESIC om situationen. Hvis nødvendigt er de klar til at foretage endnu en undersøgelse, hvor vi giver dem alt den information, vi har samlet.

Turneringsarrangøren har således ikke fundet nogen tegn på, at Akuma skulle have snydt.

"Vi har levet op til alle krav og anbefalinger fra Valve"

Der har været rettet en skarp kritik mod turneringsarrangøren for eftersigende ikke at benytte anti-cheat eller optage holdenes interne kommunikation på TeamSpeak, som ellers kan bruges til at modarbejde snyd.

Disse kritikpunkter kommer der ikke noget direkte svar på i pressemeddelelsen, hvor arrangørene blot understreger, at de har fulgt Valves krav.

Vi vil gerne understrege at administrationen har levet op til alle krav og anbefalinger fra Valve for organiseringen og udførelsen af konkurrencen.

NaVi er slået ud af turneringen efter nederlag til Akuma og Spirit, hvorfor de i aften kæmper mod Entropiq om femtepladsen i CIS RMR-turneringen.

#1(Med 1 svar)
30. maj 2021 kl. 19:27
raxtuzz
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
DPL Admin
Jeg læste på hltv i en af kommentaren, at der ikke var delay eller pw på gotv, men det har de fået smidt på nu, og VP vandt jo nemt. Nogle der kan bekræfte eller afbekræfte det?
#3(Med 0 svar)
30. maj 2021 kl. 23:14
Amalie
Turneringsadmin
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg lykkedes ikke med at bekræfte, hverken om det passer, eller om det er rettet. Zorte skrev, at der ikke var noget gotv delay, og at det blev ‘løst’ ved at ændre passwordet, men at der alligevel sad nogen ‘kinesere’ og spectatede real time. (Det godt nok på russisk, men google translate får pointen fint igennem: m.vk.com/wall-152579494_1653)
#4(Med 0 svar)
31. maj 2021 kl. 15:23
MickYY
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Det med radaren.. Den har vi da hørt før Da ropz i sin tidligere dage kiggede op med radaren / kill feed. Men ja spændende hvad de gør af denne sag udover dette.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.