cadiaN har på Twitter reageret på nyheden om ændringerne i turneringskalenderen.

Danske stjerner reagerer på ændret turneringskalender

Onsdag har ESL og BLAST ændret turneringskalenderen, så ESL Pro League blandt andet fremrykkes til lige efter sommerferien.

ESL og BLAST har onsdag ændret i datoerne for flere af deres turneringer, så blandt andet ESL Pro League fremrykkes med en måned, mens BLAST Fall Showdown er skubbet et par uger frem. Det har affødt en del reaktioner på blandt andet Twitter, hvor også cadiaN har reageret:

Nyd dine 14 dages ferie, medspillere. Cologne slutter den 18. juli, og EPL starter den 16. august. Og fra starten af EPL vil der være fire turneringer i træk (EPL, BLAST, IEM, BLAST), og lad os toppe den med majoren. Oh og den her kalender inkluderer ikke de tre varslede RMR-turneringer.

Heroic-IGL'en er ikke den eneste, der har reageret på Twitter. Også device har været ved tasterne, og han mener, at det er spillerne, der ender som tabere.

Overmætning er nøgleordet her, og det skader spillerne mest. Kan ikke sige det her nok, men vi er ikke maskiner, og vi vil se flere og flere folk gå ned på grund af stressniveauer, der ville være fint, hvis der var tid til restitution, skriver device.

De to spillere bakkes op af Bubzkji, der i første omgang tweetede et gif med en klovn. Det er siden blevet slettet, og efterfølgende har han skrevet følgende på sin Twitter.

Interessant hvordan turneringsarrangører har formået at fremstille deres kalendre for 2021 som bedre for spillerne, når det er værre end før. Selv med deres originale "ingen covid"-plan var der planlagt flere eventdage end tidligere år, skriver danskeren.

"I behøver jo ikke at spille IEM Fall"

cadiaNs opslag på Twitter har fået flere reaktioner. En bruger skriver blandt andet, at det også bliver gjort værre end det er.

I skal ikke spille hver dag under ESL Pro League, og I behøver ikke rigtig spille IEM Fall. Desuden er showdown (BLAST Showdown) bare for de hold, der ikke kvalificerede sig gennem grupperne, skriver brugeren.

Til det svarer cadiaN:

Planen for os er at rejse til ESL Pro League, så du siger, at vi ikke skal træne mellem kampene og så videre, når vi er på Malta? Showdown er en nødvendig turnering for ikke-partner hold. Nej, vi behøver ikke at spille IEM Fall, hvis vi er ligeglade med ESL og HLTV's verdensrangliste, men selvfølgelig gør vi det, skriver IGL'en.

Det er ikke første gang, blandt andet turneringskalenderen er til debat. Tidligere har netop device og cadiaN været ude med riven i forhold til presset, der er på spillerne.

#1(Med 4 svar)
12. maj 2021 kl. 14:20
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg venter stadig på den dag, hvor CS hold begynder at vælge turneringer aktiv fra eller decideret stiller med et reservehold. Jeg kan sagtens forstå Cadians udtalelse om valget om at samle så mange mulige point sammen til ranglisterne, men det er jo klart for alle, at hvis man spiller alle turneringer, så brænder folk ud og det mister man umiddelbart mere på i min verden. Det ville være optimalt, hvis TO's af sig selv kom frem til en bedre kalender, men det bliver jo værre og værre. Måske holdene skulle hjælpe dem lidt på vej ved at "devaluere" en del af deres turneringer med eks. reserve eller talenthold - hvis man gør det kollektivt, så er det jo alle, som mister lige mange point, og holdene vil derfor er lige godt stillet.
#3(Med 3 svar)
12. maj 2021 kl. 14:30
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ret mig hvis jeg tager fejl. Men da Astralis valgte nogle turneringer fra, så blev de jo nærmest slagtet af fansene.
Men er enig med at holdene burde "hjælpe" turneringerne med at lave en ordentlig kalender.
#4(Med 2 svar)
12. maj 2021 kl. 14:46
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Du har ret i, at de valgte turneringer fra - eller Blast events til frem for andre. Jeg ved ikke, om de blev slagtet af deres fans og hvis de gjorde, så var det vel fordi, at man ikke magtede at få italesat, hvorfor man tog de valg og som jeg husker det, så var det noget med, at man valgte "større" events fra for at spille Blast, som på det tidspunkt ikke havde den store interesse og blev set mere som et show end som en kompetent turnering. - Andre hold skulle have fulgt op på denne praktisk og gjort det til normalen.

I går stillede United op med et reservehold mod Leicester i EPl. Det er en kalkuleret risiko, som deres fans forstår - jeg tænker, at det samme må være muligt for hold/organisationer i CS.

Det fungerer jo også fint i Cykelsport, hvor hold/organisationer stiller med forskellige "startopstillinger" til forskellige events og man ofte vælger store "turneringer" fra for bedre at kunne præstere i de "få", som man har sat sit for. - Og sikkert også i andre holdsport, hvor deres findes flere "kampe" end der er fysisk muligt.

Jeg tænker, at det også burde være muligt for CS at få etableret et andet system - det er vel i alle spilleres interesse. :)
#7(Med 1 svar)
12. maj 2021 kl. 14:49
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Håber også det er med til at skubbe idéen om flere spillere på et hold. :)
#9(Med 0 svar)
12. maj 2021 kl. 14:57
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Enig. Det er, for mig, en no-brianer, at have flere spillere på et hold og selvom man bliver pointstraffet hos Valve ved udskiftninger, så kan man jo sagtens rotere ved andre events.
#2(Med 2 svar)
12. maj 2021 kl. 14:30
zaecole
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Jeg har også kun 14 dages ferie i år :)
#5(Med 0 svar)
12. maj 2021 kl. 14:46
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Stramt. Hvad arbejder du med siden du ikke har de "obligatoriske" 5/6 uger? :D
#8(Med 0 svar)
12. maj 2021 kl. 14:51
Hateville
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det kan man heldigvis selv vælge :D
#6(Med 1 svar)
12. maj 2021 kl. 14:49
DH_JanLund
Har spillerne ikke 5/6 ugers ferie om året som os andre eller hvad? Ellers er det da en sjov kontrakt de har underskrevet.
#10(Med 0 svar)
12. maj 2021 kl. 15:02
xone
Det er jo ikke arbejdsgiverne, som cadian og co er efter.

Det er turneringsarrangørerne der ikke passer på spillerne.
#11(Med 1 svar)
12. maj 2021 kl. 15:06
OJ1738
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det lyder på spillerne som om det vil være fordelagtigt at spille færre turneringer og derved have en bedre mental tilstand i de turneringer man vælger at deltage i. Det burde vel kunne lede til bedre resultater i de færre turneringer man stiller op i og derved indhente nogle af de fortabte point ved at være fraværende fra andre turneringer?


Er der egentlig ikke også en spillerforening - hvor er de i det her? Kunne være spændende at høre fra dem omkring alt dette.
#12(Med 0 svar)
12. maj 2021 kl. 20:31
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
CSPPA er tilsyneladende totalt handlingslammede, og har været det siden de blev stiftet. Lige bortset fra den holdout under Blast, hvor man forsøgte at “løse et problem” som tilsyneladende var løst før turneringen startede...
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.