Heroic har især været blændende på T-siden i ESL Pro League.

Heroic bedste T-hold i Pro League: "Et dagligt samtaleemne"

Selvom Heroics T-sider var rigtig gode, haltede det på et andet punkt.

Søndag aften tog Heroic sejren i ESL Pro League, da de i finalen besejrede Gambit efter en marathonkamp, der måtte ud i fem maps, før cadiaN afgjorde opgøret med et vanvittigt 1v4-clutch.

Den samlede sejr glæder naturligt nok HUNDEN. Især med tanke på de udskiftninger, der for nyligt har været på holdkortet, hvor niko og b0RUP blev skiftet til fordel for sjuush og refrezh.

Sejren er jo vanvittig. Vi skifter to mand i ugen op til gruppespillet. Vi håbede på at kunne komme ud af gruppen, men vi gjorde det! Vi gik fandeme hele vejen, og det er en skide god følelse, når man endelig står med sejren. Jeg sidder stadigvæk på sidelinjen, og jeg mangler stadig selv at mærke sejrens sødme. Jeg er menneskelig, og jeg er så stolt på holdets vegne, siger HUNDEN, der er Heroics coach.

Clutchet fandt sted med Heroic på T-siden, og et blik på statistikkerne viser da også, at Heroic har været flyvende netop her i løbet af ESL Pro League.

Således er 54,9 procent af Heroics runder på T-siden vundet, mens nærmeste forfølger er netop Gambit, der i løbet af turneringen har vundet 51,5 procent af deres T-runder, mens storhold som Astralis og NaVi lå noget lavere.

  Hold Maps   T-side win %   T-side 4v5 win %
 Danmark Heroic  22  54,9%  38%
  Gambit  23  51,5%  28,6%
 Danmark Astralis  16  47%  23,9%
  NaVi  14  42,8%  25,2%

Særligt når det danske mandskab er kommet i undertal på T-siden skiller de sig ud fra de andre hold i turneringen. Hele 38 procent af runderne, hvor de starter med at komme i undertal, er endt i en vundet runde alligevel.

Netop undertalssituationerne har holdet haft fokus på, fortæller HUNDEN til Dust2.dk.

Det er noget, cadiaN og jeg har haft fokus på siden dag et. Vi elsker at tale og bygge videre på 4v5-reaktionerne. Det er et dagligt samtaleemne, og vi prøver virkelig at få procenterne op omkring de her undertalssituationer, siger Heroic-coachen.

Russerne stråler i statistikkerne

Selvom de endte som finalens tabere, så kunne Gambit mandag glæde sig over en nylig førsteplads på verdensranglisten. Desuden viser statistikkerne også, at Gambit er stærkt spillende for tiden og også var det i ESL Pro League.

For selvom Heroic var bedre end Gambit i de førnævnte statistikker og på Train, Mirage og Inferno i en bo5, så stråler russerne på næsten alle andre parametre.

Både i rating og K/D er Gambit solidt nummer 1 i turneringen, ligesom de også har to spillere i top 5 over bedste perfomere i turneringen. Oven i det vandt Ax1Le som bekendt også MVP-titlen.

  Hold   Maps   Rating 2.0   K/D-ratio
  Gambit   23   1.16   1.18
 Danmark Heroic   22   1.09   1.10

Dårligst i pistolrunderne

Et sted, hvor det halter for Heroic i statistikkerne, er pistolrunderne.

Astralis topper den statistik med 68,8 procent vundne pistolrunder, BIG følger efter med 61,5 procent, og Gambit fuldender top 3 med 58,7 procent vundne pistolrunder. Men helt nede på en 19. plads finder vi Heroic, der blot formår at vinde 43,2 procent. HUNDEN indrømmer da også, at det ikke har været der, fokus ligger til træningerne.

Pistoler har generelt aldrig haft specielt meget fokus hos os. Vi prøvede at være lidt innovative mod FURIA som T på Mirage og bare finde på en i vores gameplan. Men det kan godt være, vi skal have mere fokus på dem i vores næste træningsperiode, siger han.

  Hold Maps   Pistolrunde win %
 Danmark Astralis  16  68,8%
  Gambit  23  58,7%
  NaVi  14  57,1%
 Danmark Heroic  22  43,2%

Heroic spiller torsdag i denne uge BLAST Premier Spring Showdown, hvor de møder SAW i første kamp. Holdet består af følgende spillere:

  • Danmark refrezh
  • Danmark stavn
  • Danmark sjuush
  • Danmark TeSeS
  • Danmark cadiaN

Du kan selv dykke ned i turneringens statistikker her.

#1(Med 0 svar)
14. april 2021 kl. 10:02
larzN
38% 4v5 winrate - sindssygt jo
#2(Med 14 svar)
14. april 2021 kl. 11:54
JKN
CheaterHUNDEN* :) Jeg forstår stadig ikke, at man kan afsone sin straf ved blot ikke at være med i officielle kampe. Det er for dårligt, at Heroic tillader det.
#3(Med 13 svar)
14. april 2021 kl. 13:11
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
*ESIC

Heroic lever 100% op til deres afgørelse. Er du utilfreds med nogen, bør det være ESIC.

Forlanger du også, at dopingdømte cykelryttere eller atleter i øvrigt afsoner længere karantæner end de er idømt eller under strengere vilkår? Det tvivler jeg på.
#4(Med 12 svar)
14. april 2021 kl. 21:43
JKN
Heroic kunne vælge at afskedige eller suspendere ham, ligesom vi har set de andre hold gøre det. Og ligesom du ser cykelhold gøre det. Så forstår ikke din sammenligning?

Heroic tager ingen afstand fra snyd på denne måde, tværtimod.
#5(Med 7 svar)
14. april 2021 kl. 21:56
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hvis han stadig kan gøre holdet bedre inden for rammerne af sit ban, så fint med mig. Manden tager sin straf. Hvorfor i alverden skulle man straffe sig selv yderligere, hvis manden leverer et rigtigt godt analytisk og taktisk arbejde? Heroic er en forretning, og hvis Hunden kan tilføre noget, der gør den bedre som helhed, så er det dårlig business at afskedige ham, fordi der sidder en flok mennesker, der ikke evner at lade igår blive i historiebøgerne.

Sammenligningen holder vand. Af en eller anden grund forventer du, rent utopisk, at Heroic skulle tage en yderligere straf ganske frivilligt. Hvorfor ved jeg ikke. Men du har næppe samme forventning til dopingdømte inden for andre sportsgrene.

Men hvor var din "CheaterRUGGAH" ved seneste nyhed om OG?
#6(Med 6 svar)
14. april 2021 kl. 22:05
JKN
Er RUGGAHs ban ikke allerede udløbet? Han fik jo en meget kort straf.
#7(Med 5 svar)
14. april 2021 kl. 22:25
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det er jo ligegyldigt. Han skulle have været fyret, hvis din logik skal følges. Ellers støtter OG jo op om snyd.
#9(Med 4 svar)
14. april 2021 kl. 22:46
JKN
Suspenderet så længe ban stod på.
#13(Med 2 svar)
14. april 2021 kl. 23:00
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Så spørger jeg igen, hvorfor i alverden skulle man det, hvis han kan tilføre holdet og organisationen noget, selvom man overholder begrænsningerne i sanktionen?

Jeg forstår godt din tanke, men er det en realistisk forventning at have?
#14(Med 1 svar)
14. april 2021 kl. 23:15
JKN
For at tage afstand fra snyd.
#15(Med 0 svar)
15. april 2021 kl. 09:43
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det er ikke at tage afstand fra snyd, som Heroic har en forretning ud af. Deres forretning er i sidste ende afhængig af, at de har et godt hold.

Hvis du forventer, at alle i verden handler ud fra et puritansk synspunkt i alle aspekter, så må du godt nok gå rundt og være skuffet ofte.
#17(Med 0 svar)
15. april 2021 kl. 11:50
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Due lavede nøjagtigt samme arbejde som jeg gjorde.
lad mig poste en liste, som i ALDRIG nævner eller gør noget ved.

Jeg har siden mit ban, fulgt alle regler omkring mig. Men vi køre stadigvæk en HUNDEN og de andre coaches. Det er kun HUNDEN, som er blevet i sin org. Det er jo løgn, det er en kæmpe fed løgn.
Om det er forkert jeg er blevet i orgen? Der er jeg ikke manden til at diskutere det.

CASLE MASONIC
RUGGAH OG
APOKA MIBR
FURY (HARD LEGION EJER)
gurri furia
f_1n GAMBIT
loord wisla krakow
ami navi JR
starix hard legion (var ansat længe)
fetish lyngby vikings (Ingen anelse om han er der mere)
minirox illuminar
pnshr SKADE
#8(Med 3 svar)
14. april 2021 kl. 22:36
xone
Jeg synes egentlig ikke at Heroic gør noget forkert, omend jeg sagtens kan følge din tankegang.

Jeg synes der imod at de retningslinier der er blevet udstukket for hvad en bannet coach må deltage i, er aaaaaaaaaaalt for "gråzone" agtige.
#10(Med 2 svar)
14. april 2021 kl. 22:47
JKN
Enig. Jeg synes, at det er forkert, at de ikke tager videre handling på, at deres coach er blevet taget i at snyde i adskillige kampe.
#11(Med 1 svar)
14. april 2021 kl. 22:54
xone
Hvorfor skulle de gøre det? Han gør deres hold bedre, så de vælger bare at følge reglerne. De får af vide, at de ikke må bruge ham til X, det retter de sig efter og bruger ham derfor til Y.

Og det er netop dét som er problemet for mig. Straffen der er udstedt har simpelthen ikke været beskrevet godt nok / dækket godt nok.
#12(Med 0 svar)
14. april 2021 kl. 22:55
JKN
Det kan du have ret i.

Jeg synes dog stadig, at holdene har et vist ansvar. Andre hold har eksempelvis taget afstand fra det ved at fyre/suspendere.
#16(Med 0 svar)
15. april 2021 kl. 10:35
sn0lle
4v5 stats på t er vild
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.