Tophold fra 1. Division mister spiller

Et tophold fra sidste sæsons 1. Division B skal nu på jagt efter en ny spiller til holdkortet.

Ét af sidste sæsons tophold fra Elgiganten Ligaens 1. Division B, Agaming, er nu blevet en spiller fattigere, da Pellyy har valgt at forlade holdet.

Det skriver hovedpersonen selv på Twitter.

Over for Dust2.dk uddyber Pellyy, at det altså primært er på grund af de nye arbejdstider, at han ikke længere kan være en del af Agaming.

Jeg har fået nyt arbejde, hvor vagterne er anderledes end det gamle. Jeg er slet ikke færdig med Counter-Strike endnu, da jeg føler, at jeg har meget mere at bevise, lære og opnå, så dette ses mere som en "pause", hvis man kan sige det sådan. 

I denne pause vil jeg bruge tiden på at spille FACEIT, DPL-A og evt. prøve at komme i FPL-C og bevise mit værd. Tiden hos Agaming har lært mig rigtig meget, både uden for spillet, men også i selve spillet, fortæller Pellyy til Dust2.dk.

Agaming havde en stærk sæson i den seneste udgave af Ligaen. Her sluttede de nemlig på en tredjeplads i 1. Division B, hvori de vandt ti ud af deres 18 kampe.

I sæsonen, hvor Agaming var lige ved at rykke op, endte 19-årige Pellyy med en gennemsnitlig rating på 0.97 og med en K/D på 0.98.

Agaming består nu af:

  • Danmark Lazar
  • Danmark dinesen
  • Danmark miko
  • Danmark Tauson
#1(Med 1 svar)
11. april 2021 kl. 23:58
b1ng0_o
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
GL PELLY! :)
#2(Med 0 svar)
12. april 2021 kl. 20:22
Pellyy
Community Weekend Mester - DPL A
Tak mate!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.