flamie (til venstre) sidder over i NaVis to næste turneringer.

Dropper seksmandsholdet midlertidigt

Det russiske storhold går nu over til et holdkort bestående af fem spillere, hvorved én af holdets kernespillere må sidde over.

NaVi kommer fremover kun til at bestå af fem mand, og holdet bevæger sig dermed midlertidigt væk fra seksmandslineuppet. Den 24-årige russer, flamie, må derfor sidde over til både DreamHack Masters Spring og årets første RMR-turnering.

Det skriver NaVi på deres hjemmeside.

Det bliver derfor den tidligere NaVi Junior-spiller, B1T, der skal i aktion med førsteholdet. Den 18-årige ukrainer fik debut for NaVi tilbage i december, hvori holdet i samme ombæring fik skabt deres seksmandslineup.

Nu er seksmandslineuppet dog droppet - i hvert fald for en kort stund. Det er nemlig uvist, hvorvidt NaVi har tænkt sig at vende tilbage til de seks spillere efter de to ovennævnte turneringer.

Skiftet tilbage til femmandslineuppet skyldes Valves regelsæt, hvori et hold vil blive straffet på deres RMR-point, hvis de skifter en spiller ud.

Dette betyder dog også et midlertidigt farvel til flamie, som ellers har været en fast del af NaVi i adskillige år. flamie tilsluttede sig holdet tilbage i 2015, men nu får han altså en pause fra det aktive holdkort.

DreamHack Masters Spring, som altså bliver NaVis første turnering uden flamie, bliver spillet fra den 29. april til den 9. maj.

Til de to turneringer stiller NaVi op med følgende spillere:

  • s1mple
  • electronic
  • Perfecto
  • Boombl4
  • B1T
     
  • B1ad3 (coach)

 

#1(Med 0 svar)
11. april 2021 kl. 18:37
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Fornuftigt.
#2(Med 0 svar)
11. april 2021 kl. 20:11
Apnemt
Flamie har jo også været en skygge af sig selv de sidste par år
#3(Med 0 svar)
12. april 2021 kl. 10:19
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Det kunne godt ligne et endeligt for flamie hos NaVi. Han har været piv ringe i en del år som Apnemt også skriver, og B1T ligner et nyt stjerneskud.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.