Foruden Kjaerbye er også Fessor, b0RUP, aizy og gade på holdet.

Her er Kjaerbye og co.'s første turneringer

I næste uge skyder Kjaerbye og resten af HYENAS holdets første turnering i gang.

Den gamle North-kernes nye hold, HYENAS, tager i næste uge hul på deres første turnering.

Det sker, når Spring Sweet Spring skydes i gang med Regionals-gruppespillet. Her er HYENAS sammen med Lyngby Vikings, AGF og Astralis Talent de fire danske inviterede hold.

HYENAS åbner gruppespillet mod Lyngby Vikings, mens Astralis Talent og AGF mødes i den anden kamp. Vinderne af de to kampe mødes som sædvanligt senere samme dag om en plads i næste runde af turneringen.

HYENAS' kamp spilles klokken 15.

Foruden de danske mandskaber er også hold som SKADE, Nordavind og DBL Poney at finde på deltagerlisten.

Inviteret til endnu en turnering

Det er ikke kun Spring Sweet Spring, det stjernespækkede mandskab kan se frem til at prøve kræfter med.

For det er også blevet til en invitation til LOOT.BET Sæson 9, der skydes i gang lørdag i næste uge. Og som med Spring Sweet Spring er der også velkendte holdnavne på plakaten.

Blandt andet finder vi Endpoint, der senest drillede blandt andre fnatic og Evil Geniuses i Astralis' gruppe til ESL Pro League. Desuden vil også hold som Movistar Riders og SKADE samt Anonymo, der har den tidligere Virtus.pro-stjerne Snax på holdkortet, være at finde til turneringen, der har en præmiepulje på 312.000 kroner.

Slutteligt er der også endnu et dansk hold på deltagerlisten. Copenhagen Flames er nemlig ligesom HYENAS inviteret til at træde ind i swiss-runden.

Den sidste plads til denne runde skal besættes, og her er Astralis Talent blandt de fire hold, der skal spille den lukkede kvalifikation. Foruden det danske mandskab er også NAVI Junior, Case og GTZ Bulls med her.

De 16 hold i swiss-runden kæmper om otte pladser i slutspillet, hvor fire inviterede hold træder ind i turneringen. Hvem disse hold er, er sløret endnu ikke løftet for.

HYENAS består af følgende spillere:

  • Danmark b0RUP
  • Danmark Kjaerbye
  • Danmark aizy
  • Danmark gade
  • Danmark Fessor
#1(Med 6 svar)
8. april 2021 kl. 16:31
Kezse
Fedt at spille samme turnering som Astralis Talent!

Ikke for at snakke dem ned, men ja.
#2(Med 1 svar)
8. april 2021 kl. 16:58
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Man skal lige huske at et hold som complexity også spillede en hel del lavere turneringer i starten og det gav dem bestemt noget at holde sig igang og ikke starte mod de bedste, hvor man måske kan få et knæk på selvtilliden, hvis man bare render ind i nederlag efter nederlag. Fornuftigt at starte stille ud
#5(Med 0 svar)
8. april 2021 kl. 17:14
Kezse
Jeg er overhovedet ikke uenig overhovedet, men det må da give et hak i selvtilliden. Gå fra at være den bedste i verden med Astralis, til at spille imod der u20 hold.
#3(Med 3 svar)
8. april 2021 kl. 17:09
Hunt
Hvis de bare er så gode som deres navne antyder, så bør de jo rent faktisk kunne starte med noget succes. I stedet for at starte mod tier 1-1,5 hold og tabe, så står der jo hurtigt folk klar og råber det ligesom north og de er lort
#4(Med 2 svar)
8. april 2021 kl. 17:14
Kezse
Jeg er overhovedet ikke uenig overhovedet, men det må da give et hak i selvtilliden. Gå fra at være den bedste i verden med Astralis, til at spille imod deres u20 hold.
#7(Med 1 svar)
8. april 2021 kl. 17:48
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg tænker det handler om at vise, at de er de andre hold overlegne og at skabe en vindermentalitet på holdet.
#8(Med 0 svar)
8. april 2021 kl. 18:26
Kezse
Uden tvivl, håber det bliver en succes så.
#6(Med 0 svar)
8. april 2021 kl. 17:39
fLix8
Fin turnering at starte ud med. Lad os se, hvor de starter ud henne niveau mæssigt. Jeg ville blive overrasket, hvis de klarede sig igennem turneringen uden problemer, men det ville da være rart at blive positivt overrasket!
#9(Med 0 svar)
9. april 2021 kl. 00:09
rullox
Det her bliver giftigt hvis det går op i en højere enhed! LETZ GO BOYS!! :)
#10(Med 0 svar)
9. april 2021 kl. 00:38
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Held og lykke, glæder mig til at se hvor de ligger henne, om de er blevet spillet ordentligt sammen osv.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.