Opret Log ind
G2 ændrer på holdkortet
G2 fjerner deres legendariske AWP-spiller fra holdkortet, hvilket samtidig betyder, at der rykkes rundt på rollerne hos det europæiske hold.
Skrevet af: Amalie    4. marts 2021 20:37      

kennyS har fået lov at søge nye muligheder.

G2 fjerner med øjeblikkelig virkning kennyS fra det aktive holdkort, mens JaCkz rykkes ind i startfemmeren.

Det skriver G2 på Twitter i en pressemeddelelse. 

I stedet for kennyS bliver det NiKo, der skal svinge AWP'en, da han transitionerer over i en hybrid rolle som både riffel- og AWP-spiller. G2s coach begrunder disse ændringer med mulighed for mere fleksibilitet i deres spil. 

Vi glæder os over at have JaCkz tilbage på holdet. Han medbringer sin flair, kreativitet og en ny balance til holdet. NiKo overgår til en hybrid AWP'er, som giver os en mere open-minded tilgang, mens det også tilbyder mere fleksibilitet i vores spil og den nuværende meta. Selvom det er bittersødt, er vi sikre på, at disse ændringer vil medføre noget godt CS på serveren af G2, udtaler G2s coach, maLeK, i pressemeddelelsen. 

I pressemeddelelsen oplyses det desuden, at kennyS fortsat er på kontrakt, men at G2 er åbne for tilbud på den franske AWP-spiller, der har repræsenteret organisationen i fire år. 

kennyS tilsluttede sig G2 i februar 2017, og det var i løbet af det første år, at de store trofæer blev hevet hjem, da G2 sejrede ved DreamHack Masters Malmö, DreamHack Open Tours 2017 samt ESL Pro League S5.

Siden er det dog gået ned ad bakket for AWP-spilleren, der har en 0.92 rating de seneste tre månder. Nu skal kennyS altså også på udkig efter et nyt hold.

G2 deltager i ESL Pro League S13, hvor de har deres første kamp den 13. marts. Her får vi  for første gang NiKos hybrid AWP på G2-mandskabet at se, når de møder NIP.

G2 ser nu ud som følger:

  • fr AmaNek
  • fr JaCkz
  • rs nexa
  • ba huNter-
  • ba NiKo
#1 MrbecherM
2021-03-04 20:38
Whaaaat
#2 sekke
2021-03-04 20:45
Selvom kennyS er en dygtig og samtidigt meget elsket spiller, så har hans niveau ikke været som det burde. Om det er hans egen skyld, det skal jeg ikke kunne udtale mig om. Så et eller andet sted giver det mening. Men det er bare en klassisk NIKO effekt. Inden længe er det vel også -nexa +niko som igl. :))))))
#3 Iceyb
2021-03-04 20:53
???? Hvaaaaaaaaaaddd
#4 tOPZ
2021-03-04 20:58
Vil Maka ikke være et fornuftigt bud?
#5 whitebear22
2021-03-04 20:59
Hvorfor vil man fjerne en af verden 3 bedste riffelspillere for at få ham til at spille AWP? Så var det da bedre, om man fandt en decideret AWP’er.

KennyS har været en skygge af sig selv længe. Jeg håber, vi ser ham tilbage i topform på et andet hold!
#10 sekke
2021-03-04 21:14
Jeg tror folk har en tendens til at glemme, at både device og simple var virkelig dygtige(verdensklasse) riffelspillere inden de gik over til awp'en. Det er ikke nødvendigvis dumt at rykke niko den retning, men hvis de skal gøre det, skal han ikke være hybridspiller.
#16 whitebear22
2021-03-04 23:17
Nej, men det er også med en kæmpe chance for, at man amputerer sin suverænt bedste spiller.

Jeg kan simpelthen ikke se, hvem af de andre på holdkortet, som skal levere bare nogenlunde det med riflen, som Niko bringer til bordet. Så selv om det lykkedes, og Niko er en gud på stokken, kommer man stadig mere svækket ud, end hvis man havde fundet en rendyrket AWP'er imo :)
#18 Kristja
2021-03-05 02:50
Hunter skal self være stjerne på rifflen :)
#22 whitebear22
2021-03-05 09:17
Hunter er god, men der er stadig et stykke vej til Nikos impact - som jeg ser det :)
#19 SNAZ
2021-03-05 03:51
Hunter
#6 BehinD
2021-03-04 21:00
Niko effekten :D
#7 Wasin
2021-03-04 21:03
Afskedigelsen af kennyS er helt på sin plads, været så dårlig i langt tid. Men NiKo som hybrid awp spiller er simpelthen en fejltagelse. Få nu en rendyrket awpspiller ind.

Cerq havde været spændende, og med EG i potentiel opløsning ikke helt urealistisk?
#12 yez
2021-03-04 21:54
hvor har du læst det med EG i opløsning?
#14 BehinD
2021-03-04 22:17
Tror han snakker om Ethan til Valorant
#24 Wasin
2021-03-05 10:12
Potentiel opløsning i form af Ethan smutter og de har underpræsteret i gud ved hvor længe. Hele NA scenen er i forfald lige pt, så jeg ville da ikke fortrække en mine hvis Cerq smuttede for et bedre tilbud.

Det er selvfølgelig ren spekulation.
#21 tinzuldateN
2021-03-05 08:33
EG opgiver da ikke bare deres cs hold fordi en smutter?
Obo kommer ind der inden længe tror jeg.

Men enig i at det er hovedløst at flytte NiKo over på AWP, bare fordi han jagter at blive verdens bedste!
#25 Wasin
2021-03-05 10:16
Det er en mulighed ja. Mine tanker går heller ikke bare på at ethan smutter, men at hele holdet har underperformet i langt tid. Deres bedste spillere leverer ikke på stabilt højt niveau og deres IGL sidder med permanent med nedadgående månemund når man ser dem spille.

Hvis ikke snart der kommer nogle resultater så tror jeg holdet går i opløsning. En spiller som tarik som har vundet en major og været på højt niveau i langt tid har nok heller ikke lang vej til pludselig at sidde i valorant under mere "rolige" forhold lige nu end det konstante store pres i csgo.

Igen, ren spekulation.
#28 tinzuldateN
2021-03-05 16:46
Syntes virkelig ikke tarik har spillet godt i lang tid (eller aldrig). Syntes virkelig han er forfærdelig og virkelig bare mega toxic type at spille imod.
Men ja det er bare ikke et super hold, de får vundet nogen kampe pga Brehze og Ethan og når Cerq lige rammer niveau..
#29 Wasin
2021-03-05 17:15
Hvad fanden er en toxic type at spille imod? Mener du at han sidder og flamer eller hvad?
#8 Gilborg
2021-03-04 21:04
Niko effekten, næste er nexa :D
#9 Luffe-
2021-03-04 21:13
Niko kører det show.
#11 MattShades
2021-03-04 21:20
Skulle man ikke bare dele det hold op i to - et Balkan og et franskprojekt?
#13 PillerPaller
2021-03-04 22:09
Han er seriøst også ubegavet - umiddelbart kun JW der spiller en mere retarderet omgang cs. Den beslutning kommer lige et par år for sent ..
#15 unclejakes
2021-03-04 23:02
Må alligevel være underligt for de franske spillere, sådan at blive udskiftet med hinanden hele tiden.
#17 rbT
2021-03-05 00:53
Hvorfor kan NiKo ikke bare gøre det der har gjort ham til en verdensklasse spiller?

Først skulle han lege IGL i FaZe og nu vil han svinge stokken for G2. Hvornår finder han ud af, at fokusere på det han er vild til og så blive endnu vildere til det, fremfor at skulle påtage sig samtlige roller på et hold og falde mere og mere igennem individuelt.
#20 Patman
2021-03-05 06:30
Kenny tilter stadig for nemt på trods af mange år som pro
#23 rEkZA
2021-03-05 09:33
Jeg drømmer nok lidt men et legende lineup med NBK, KennyS, Olof, Flusha og en young gun (eller måske fer) kunne være fedt
#26 bruja
2021-03-05 10:21
Det lineup, med fer, kunne fandme hyle alle hold ud af den. Wallbangs, clutches, flusha og fer der pusher rundt omkring. Kæft det gad jeg godt se!
#27 rALF
2021-03-05 13:01
Nexa sagde i HLTV confirmed, at en af problemerne med JaCkz var, at hans engelsk ikke var blevet bedre over tid efter ham og Hunter joinede - så medmindre, at han har fået fikset den del, så tror jeg, at der kommer en anden spiller ind i stedet for ham inden alt for længe. Taget alle de ledige spiller in-mente, så er det vel heller ikke utænkeligt :-)

Bliver spændende at se, hvor god og afgørende NiKo kan blive med awp'en.
#30 JaapStam
2021-03-06 09:28
Få nu bare Maka ind på stokken. Top 5 incoming
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere