twist blev bænket hos NIP ved månedens begyndelse.

Velkendte veteraner udgør ny kerne

En bænket NIP-spiller, Major-vinder og tidligere Heroic-spiller fuldender holdkortet hos svenske Lemondogs.

Den svenske organisation Lemondogs kan nu igen stille fuldt hold, da de henter den bænkede NiP-spiller twist, Major-vinderen znajder og MODDII, der tidligere har repræsenteret Heroic og desuden er bosat i Danmark. 

Det melder organisationen om på Twitter samt på deres hjemmeside.

De tre profiler tilslutter sig spillerne xelos og hemzk9 hos Lemondogs, der deltager i den svenske liga Svenska Eliteserien og den  kommende Fragleague sæson.

Eliteserien er allerede skudt i gang, hvor holdet i skrivende stund spiller deres første kamp. Her møder de NIPs akademi hold Young Ninjas og samtidig en tidligere holdkammerat, da spilleren Mann3n forlod Lemondogs til fordel for Young Ninjas.

MODDII og Lemondogs kamp mod NIPs akademihold kan ses her

OPDATERING: Lemondogs sejrede med 16-13 i deres debutkamp. Statistikkerne kan ses her

Erfaren veteran

MODDII kan skrive fnatic, SK Gaming og Heroic på CV'et, hvor han har tilbragt mere en to år hos sidstnævnte, da han repræsenterede Heroic frem til slut-2018. Her har han spillet med spillere som es3tag, friberg og AcillioN.

Den nu 31-årige svensker har senest deltaget i Elgiganten Ligaens 2. Division med Hobro Vikings-holdet, der ligger i bunden af tabellen

znajder repræsenterede ligeledes fnatic tilbage i 2013, hvor han var med til at hive en Major-titel hjem ved Dreamhack Winter 2013. Siden er det blandt andet blevet til ophold hos Dignitas, Hellraiser og GODSENT.

Hans seneste HLTV-kamp har dog snart to år på bagen, hvorfor det bliver spændende at se, om han har holdt formen.

twist derimod kommer direkte fra NIP-bænken, hvor han blev placeret ved månedens begyndelse, hvor han blev erstattet af akademi-spilleren ztr. Den tidligere NIP-spiller har tidligere repræsenteret Lemondogs helt tilbage i 2012-2013 og har nu fundet vej tilbage.

Erfaring, ro og vindermentalitet

På deres hjemmeside sætter organisationens driftsleder også ord på tilføjelsen af de erfarne spillere, som de har fået under Lemondogs banneret:

Alle kommer til Lemondogs med en rygsæk fyldt af erfaring, en ro og en vindermentalitet. Udover at have spillet på verdenskendte hold som Ninjas in Pyjamas, Godsent, fnatic, Heroic ect. har de også gentagende gange hentet store titler og været rangeret blandt verdens bedste spillere af HLTV. Dertil er det ekstra fedt at twist, som statede sine karriere i Lemondogs, nu igen bærer LD-tagget! skriver organisationens 'Gaming Operating Manager' på deres hjemmeside.

Med en ny kerne skal holdet generobre deres plads på ranglisten, men det senest Lemondogs hold var rangeret som verdens nummer 172. 

Det nye Lemondogs-hold med twist, znajder og MODDII har en gennemsnitsalder på 27,6 år, mens den yngste spiller er 24-årige hemzk9. 

Lemondogs består nu af:

  • Sverige MODDII
  • Sverige twist
  • Sverige znajder
  • Sverige xelos
  • Sverige hemzk9
#1(Med 0 svar)
23. februar 2021 kl. 20:08
b1ng0_o
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Stærkt!
#2(Med 0 svar)
23. februar 2021 kl. 20:32
BehinD
Nogle afdanket sjæle undtagen twist, men det ligner han er tilbage til sit motto om at spille med venner
#3(Med 0 svar)
23. februar 2021 kl. 20:49
leandr
hold kæft et lorte hold haha
#4(Med 0 svar)
23. februar 2021 kl. 20:51
mikoZYV
Det er sgu fedt!
#5(Med 3 svar)
23. februar 2021 kl. 21:26
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Jeg har aldrig haft den store fidus til znajder, men det bliver fedt at se noget til MODDII igen. :)
#9(Med 2 svar)
23. februar 2021 kl. 22:44
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Du kunne da bare have set lidt 2. division's CS? ;)
#12(Med 1 svar)
23. februar 2021 kl. 23:13
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Haha, det er sandt, men var han ikke kun med i nogle enkelte kampe?
#13(Med 0 svar)
24. februar 2021 kl. 08:43
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
5 ud af 8 mulige, hvis jeg fik talt rigtigt.
#6(Med 2 svar)
23. februar 2021 kl. 22:03
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
NiP version 2? Et hold med en masse navne der næppe kommer til at lave nogle nævneværdige resultater.
#8(Med 1 svar)
23. februar 2021 kl. 22:23
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Er deres mål ikke kun at deltage i den svenske liga, eller har jeg misforstået noget?
#11(Med 0 svar)
23. februar 2021 kl. 23:11
MODDII
Det er korrekt :)
#7(Med 0 svar)
23. februar 2021 kl. 22:20
Rubel
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Synes sgu det er fedt nok. Dejligt at de prøver.
#10(Med 0 svar)
23. februar 2021 kl. 22:51
MrBlond
Fedt nok specielt med Znajder!
#14(Med 0 svar)
24. februar 2021 kl. 12:02
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det her lineup går lige i hjertet, skønt at se Andreas tilbage <3
youtube.com/watch?v=aqdbzQylxQY&feature=youtu.be
Backtrack til år 2015 :DD
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.