blaq skal forsøge at lede MASONIC til finalesejr over Singularity.

Her er finaledeltagerne i Ambush Esportal National Invitational

Der er lagt op til et brag af en finale, når den bliver skudt i gang om ganske kort tid.

Singularity og MASONIC støder sammen om kort tid, da begge mandskaber er videre til finalen i Ambush Esportal National Invitational.

Førstnævnte stod over for det franske Ambush-hold i semifinalen, og her var der lagt op til et brag af en kamp. 

Første map gik dog sikkert Singularitys vej, inden Ambush svarede igen med en 16-9-sejr til de franske tropper, hvorfor kampen måtte afgøres på Inferno. Her var det i særdeleshed den erfarne og nyligt hentede smF, som viste tænder, da den 28-årige dansker skød 25 for at sende Singularity videre til finalen.

  • Danmark Singularity vs. Ambush [2-1]

Ligesom kampen mellem Singularity og Ambush, så måtte turneringens andet semifinaleopgør også ud i tre maps.

Her startede MASONIC stærkt ud med en stensikker 16-5-sejr, hvor det i særdeleshed var brzer, som skød fra sig med hele 27 kills. Anden bane var Nuke, og her viste Astralis Talent sig dog for stærke for blaqs mandskab, da de sendte kampen ud på tredje map.

Derfor skulle det hele afgøres på Vertigo, som viste sig at blive en sand neglebider. Dramaet endte nemlig i overtid, inden blaqs mandskab til syvende og sidst trak sig sejrrigt ud af kampen med cifrene 19-16, hvor det denne gang var med m4tt i spidsen.

  • Danmark MASONIC vs. Danmark Astralis Talent [2-1]

Finalen skal derfor afgøres mellem MASONIC og Singularity, hvorfor der altså er en spændende kamp i vente.

De to hold består af følgende:

  • Danmark MASONIC (blaq, brzer, kraghen, Altekz, m4tt)
  • Danmark Singularity (Remoy, larsen, smF, notaN, IceBerg)

Kampen kan følges her:

#1(Med 0 svar)
21. februar 2021 kl. 23:06
uNi
Den var sgu træls for masonic. GG
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.