HECTOz er nu fortid i MNA.

Dansk AWP'er smidt på bænken

Den 22-årige dansker er nu blevet tilføjet til transferlisten efter mindre end to måneder på holdkortet.

HECTOz er fra dags dato blevet bænket hos holdet MNA, og tilføjet til transferlisten.

Det skriver organisationen på Twitter.

Den 22-årige dansker, som tidligere har været en del af x6tence, nåede at repræsentere MNA i under to måneder. Han tilsluttede sig holdet i starten af januar sammen med endnu en dansker i form af SandeN, men nu er det altså slut for HECTOz.

Dust2.dk har talt med HECTOz, som forklarer lidt om baggrunden for bænkningen, og som desuden er forstående over for situationen.

Tingene fungerede ikke, som de skulle mellem os spillere, og der var vidt forskellige måder, vi gerne ville spille på. Når det er sagt, så er jeg tilfreds med beslutningen, og jeg tror, det er for det bedste for begge parter, udtaler HECTOz.

Hvad, der præcist gik galt på holdet, har HECTOz svært ved at sætte fingeren på. Over for Dust2.dk uddyber han dog lidt nærmere omkring de ting, der besværliggjorde samarbejdet.

Jeg tror, det har meget at gøre med, at jeg og de andre blev hevet ind uden egentlig at have spillet sammen inden. Der er blevet analyseret fra de to coaches fra holdet om potentielle spillere, der kunne passe sammen, og de kom så frem til en startfemmer. Men af erfaring kan jeg sige, at det ikke altid er så sort/hvidt, som de måske havde håbet. Personlighederne skal også passe sammen, og der var lidt nogle clashes på nogle fronter.

Som nævnt har HECTOz tidligere tørnet ud for x6tence, som modsat MNA bestod af et fuldt dansk holdkort. I fremtiden er den 22-årige spiller da også klar på at spille på et dansk hold igen.

Jeg kan ikke sige med 100% sikkerhed, hvor min fremtid ligger endnu, men mit agentselskab og jeg vil helt sikkert gøre en indsats for at komme tilbage og spille på et hold inden længe. Hvis der kommer en potentiel åbning på et dansk hold, som kunne være interessant, ville jeg tage den uden et sekunds betænkning, og gøre alt for at bevise, at jeg har, hvad der skal til, for at blive. Det var hårdt og en kæmpe mavepuster at blive bænket i x6tence dengang, men jeg har slet ikke samme følelse denne gang, tværtimod, slutter HECTOz af.

HECTOz har førhen set ganske farlig ud, med gode resultater for både AGF og FASTLOSE. Hos AGF blev det blandt andet til en MVP-medalje i Elgiganten Ligaen, som dengang gik under navnet Power Ligaen. 

MNA deltager for tiden i ESEA Advanced, hvor de placerer sig på ottendepladsen efter at have slået flere danske hold, herunder Lyngby Vikings og ESIMED.

MNA består nu af:

  • Danmark SandeN
  •  Blytz
  •  radifactioN
  • oskarish
     
  • Danmark HECTOz (bænket)
#1(Med 2 svar)
21. februar 2021 kl. 21:30
Hippi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Glæder mig til at se hvor sådan en spiller ender.
#3(Med 1 svar)
21. februar 2021 kl. 23:35
Preben
Skolebænken eller et normalt arbejde, vel. CS fungerer i al fald ikke for ham, desværre.
#4(Med 0 svar)
21. februar 2021 kl. 23:58
Kristja
ha
#2(Med 0 svar)
21. februar 2021 kl. 21:32
BehinD
Ind med Jugi XD
#5(Med 0 svar)
22. februar 2021 kl. 12:46
leandr
synes altid han bliver kicked :D mærkelig personlighed måske? han er jo en syg nok spiller
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.