Opret Log ind
Vanvittigt comeback forhindret af landsmænd
Det blev ikke til det ønskede resultat for Heroic, som tabte en snæver kamp i cs_summit 7 i dag.
Skrevet af: JSand    26. januar 2021 20:33      

karrigan var kampens bedste spiller, da mousesports slog Heroic.

Det var noget overraskende en brandvarm karrigan, som sikrede mousesports sejren i cs_summit 7 ved at slå Heroic.

Første map startede rigtig stærkt ud for danske Heroic, som kom foran 11-4 på CT-siden af Train, og her havde mousesports nærmest ikke en chance.

Efter sideskiftet var det dog noget overraskende danske karrigan, som i sandhed trådte i karakter og ledte vejen for det internationale mandskab. Med 19 kills, 142.3 i ADR og en rating på 2.49 spillede han nemlig en meget vigtig rolle i mousesports vilde comeback, som så dem kun tabe én enkelt runde på CT-siden for at vinde 16-12.

Andet map så længe ud til at blive en hurtig affære, hvor Heroic skulle få bank. mousesports fik nemlig en fantastisk start på opgøret, hvor de kom foran 12-2, og det lignede derfor en stensikker 2-0-sejr til karrigans tropper.

Da det så sortest for Heroic formåede cadiaN dog på en eller anden måde at vende opgøret, da han kaldte sine tropper til hele 12 runder i træk, hvorfor Heroic på en eller anden måde kom foran 14-12 efter at have været stort bagud.

Denne dominans blev dog brudt i slutningen af opgøret. Her var det nemlig igen karrigan, som ledte vejen, da han med 27 kills i opgøret formåede at bryde Heroics stime og kaldte sine tropper til de fire sidste runder, hvorfor det også var mousesports, som tog sejren 16-14 i sidste ende.

cs_summit 7
Bedst af tre maps
mousesports
2 - 0
Heroic
de_train 16 - 12 de_train
de_vertigo 16 - 14 de_vertigo
de_mirage de_mirage

Med resultatet er det altså mousesports, som tager gruppens første plads i slutspillet, selvom det danske mandskab skiftede ud kort inden turneringen, da der blev gjort plads til acoR på holdet.

LÆS OGSÅ
Dansk topspiller præsenteret i mousesports

#1 Wasin
2021-01-26 20:35
Simpelthen så mærkelig en kamp. Fra 11-4 på train til at tabe 12-16 og bagud 3-12 og komme på 14-12 og så tabe 14-16.

Fatter ikke man gav karrigan lov til at gå uhindret op på rampen og vinde mouz vertigo single-handed :D
#2 fLix8
2021-01-26 20:53
Holy shit
#3 bruja
2021-01-26 20:54
Så ikke kampen desværre. Spillede acor fornuftigt?
#4 Entropy
2021-01-26 21:06
ud fra stats en ok kamp, jeg synes han spillede rigtig godt, og med nogle vigtige kills!
#5 bruja
2021-01-26 21:13
Han plejer at spille klogt, så ja, ud fra stats helt ok. Men han er god for noget impact!
#6 whitebear22
2021-01-26 21:28
NFLming og Falkeøje havde elsket den her kamp: skiftende føringer!
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere