cadiaN og resten af Heroic er på forhånd blandt favoritterne til at vinde turneringen. Det skyldes ikke mindst holdets femteplads på verdensranglisten.

5 ting du skal holde øje med

cs_summit 7 skydes i gang i dag, og her er fem ting, du skal holde øje med i turneringen.

I dag skydes turneringen cs_summit 7 i gang, hvor 12 hold, heraf otte blandt verdens 15 bedste hold, kæmper om lidt over 1,2 millioner kroner samt en god start på 2021.

For næsten alle holdene er det den første turnering i år, mens flere af holdene også går ind til cs_summit 7 ovenpå udskiftninger henover vinterpausen, og det bliver altså første gang, vi ser de nye konstellationer i aktion.

Herunder følger fem storylines, som er værd at have øje for, når cs_summit 7 løber af stablen. I bunden findes de vigtigste informationer om turneringen. 

1: Er acoR den rigtige mand for mousesports?

Den danske MAD Lions-spiller acoR blev lørdag præsenteret i mousesports som erstatning for chrisJ, der ellers har været en del af mousesports siden 2013.

Men nu kommer der altså friskt blod til holdet, der ligger nummer 10 på verdensranglisten forud for turneringen.

Det bliver spændende at se, hvordan det vil gå danskeren i sin første turnering med det europæiske mandskab, og om han kan levere samme høje niveau, som han gjorde hos MAD Lions i 2020.

acoRs første officielle kamp for mousesports bliver imod Kjaerbyes FaZe i gruppe B. 

2: Falder fnatics nye rekrut igennem i den uvante rolle?

Svenske fnatic har også været i gang med at skifte ud, da de skrottede flusha til fordel for den forholdsvis ukendte Jackinho, der debuterer på den internationale scene efter lovende resultater i en række mindre svenske turneringer.

Den 21-årige AWPer kommer dog ikke til at spille sin foretrukne rolle, da JW holder fast i den lange grønne. Det vil vise sig, om det giver bagslag, eller om fnatic har formået at omskole svenskeren.

Det er derfor værd at have øje for, om fnatics nye talent falder igennem, når han for første gang skal spille i en international turnering med et tophold og i en uvant rolle.

3: Bør Complexity kigge efter en permanent erstatning?

Danske JUGi træder endnu engang til for Complexity, hvor han udfylder poizons plads på holdkortet, da den bulgarske AWPer endnu ikke er tilbage efter sin hasteoperation. Med 3/5 af holdet værende dansk spiller Complexity dermed under Dannebrog.

Den danske AWP-spiller hjalp også Complexity i årets første turnering, BLAST Premier Global Final, hvor mandskabet endte med en bundplacering efter nederlag til verdens nummer to og tre, Vitality og NaVi.

Om det bliver til en bedre placering i cs_summit 7, og om holdet kan levere resultater trods standin vil vise sig, i takt med at gruppespillet skrider frem. 

Complexity er ikke det eneste mandskab, der ikke kan stille med det optimale holdkort, da FURIAs junior grundet pas-problemer ikke har kunnet rejse til Europa. 

Det har tvunget det brasilianske mandskabs ingame leader til at overtage AWP-rollen, mens holdets sjettemand, honda, er kommet i spil. Dette fik vi første smag på ved den netop overståede BLAST Premier Global Final, hvor der især på første map mod G2 blev lagt mærke til den 20-årige brasilianer.

4: Kan Cloud9 klare sig uden woxic?

Cloud9, der har danske es3tag på holdet, annullerede i sidste uge kontrakten med stjernespilleren woxic efter blot tre måneder i projektet. De har i stedet hentet amerikanske Xeppaa, der tidligere repræsenterede Chaos.

De møder FURIA i deres åbningskamp, hvor vi for første gang kommer til at se Xeppaa tørne ud for ‘The Colossus’, og her skal han forsøge at fylde woxics sko. 

woxic har hos Cloud9 leveret nogle meget svingende præstationer og endte med en gennemsnitlig rating på 1.00 i sin tid på holdet. På de gode dage har han til gengæld sikret Cloud9 sejren.

Holdet falder i skrivende stund lige akkurat uden for verdens top-20 med en placering som nummer 21 på ranglisten. cs_summit 7 er es3tag, ALEX og resten af Cloud9's helt store chance for at få nogle resultater på tavlen.

5: Vender Heroic stærkt tilbage?

Heroic er et af holdene, for hvem cs_summit 7 er deres første turnering i år. Danskerne endte 2020 på en række 5-8.-pladser, men i denne turnering må de ses som værende blandt favoritterne. 

De går ind til cs_summit 7 som det højest rangerede mandskab på verdensranglisten. De indtager lige nu femtepladsen, som de skal forsvare i turneringen.

cs_summit 7 huser nemlig holdene, der ånder danskerne i nakken i form af OG og FURIA, der indtager henholdvis sjette- og syvendepladsen. 

Heroic lægger dog ud med, hvad burde være en nem kamp mod det nye helt MIBR, der får debut i denne turnering.

MIBRs nye brasilianske mandskab er rangeret som nummer 53 i verden, og får det rigtig svært i gruppen, der også huser mousesports og FaZe.

Formalia - dette skal du vide om cs_summit 7

Turneringen, der er baseret i Europa, spilles online og består af et gruppespil med tre grupper af fire og et slutspil. 

Gruppespillet afvikles i formatet GSL, hvor de to tophold fra hver gruppe går videre til slutspillet. De resterende to pladser i slutspillet findes blandt de tre tredjepladser såvel som den bedste fjerdeplads, da disse hold får en sidste chance for at gå videre.

Som bonus får vinderen af hver gruppe ekstra 61.000 kroner, mens gruppens andenplads får det halve. Så der er noget på spil i toppen af gruppen, selvom begge mandskaber går videre til slutspillet, der udkæmpes i en single elimination-bracket. 

Det hele kulminerer på søndag, hvor både semifinalerne og finalen finder sted.

Turneringens præmiepulje på lidt mere end 1,2 millioner kroner fordeles således:

  • 1. plads: ~ 550.000 kr. 
  • 2. plads: ~ 245.000 kr. 
  • 3.-4. plads: ~ 76.400 kr.
  • 4x gruppevinder: ~ 61.000 kr. 
  • 4x gruppe runner-up: ~ 30.500 kr.

Gruppe A

  • OG
  • Danmark Complexity
  • Sverige fnatic
  • Sverige Dignitas

Gruppe B

  • Danmark Heroic
  • mousesports
  • FaZe
  • Brasilien MIBR

Gruppe C

  • Brasilien FURIA
  • Broken inline Virtus.pro
  • Sverige NiP
  • Cloud9

Sådan ser dagens program ud, hvor den står på åbningskampe:

  • Kl. 14:00 - OG vs. Sverige Dignitas
  • Kl. 14:00 - Sverige fnatic vs. Danmark Complexity
     
  • Kl. 17:30 - FaZe vs. mousesports
  • Kl. 17:30 - Danmark Heroic vs. Brasilien MIBR
     
  • Kl. 21:00 - Brasilien FURIA vs. Cloud9
  • Kl. 21:00 - Broken inline Virtus.pro vs. Sverige NiP

Hele turneringen kan følges på Beyond The Summits Twitch-kanal herunder.

#1(Med 8 svar)
25. januar 2021 kl. 11:11
Ahmed
Hepper så meget på mouz, som dog var et par måneder for langsomme med udskiftningen.

Tror ikke Heroic går videre fra deres gruppe.
#2(Med 7 svar)
25. januar 2021 kl. 11:20
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Så du tænker at det er faze og mousesports der går videre? Jeg må personligt sige at Heroic må ses som favoritter til at gå videre, på grund af ændringer hos mouz, og det faktum at det er et rimeligt tydeligt fact at faze vil skifte. MIBR ser jeg ikke en gang som en contender i denne gruppe med deres nuværende lineup.
#7(Med 6 svar)
25. januar 2021 kl. 12:17
Ahmed
Heroic har generelt levet på en lyserød sky, vil ikke tage for meget fra dem, men de har spillet over evne (imo) - Jeg tror ikke de kan gå videre fra gruppen.
#8(Med 5 svar)
25. januar 2021 kl. 12:22
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Tja vil give dig ret i at de har sprængt alle forventninger, men jeg ser nok bare håbefuldt på det og håber at de kan fortsætte bare lidt af det og blive et fast top 10 hold, og hvis de kan det, kan jeg sagtens se dem slå faze, men vi er selvfølgelig alle entitled til vores mening :D
#9(Med 4 svar)
25. januar 2021 kl. 12:26
Ahmed
Ja, de er jo favoritter, jeg tror dog der skal én eller to udskiftninger i Heroic før de slår sig fast som et FAST top5~ hold.
#11(Med 3 svar)
25. januar 2021 kl. 12:29
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Tja idk hvilke udskiftninger det skulle være tbh, nok derfor jeg er så håbefuld.
#23(Med 2 svar)
25. januar 2021 kl. 17:50
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
b0rup for en der er mere sikker i siteholds.
#24(Med 1 svar)
25. januar 2021 kl. 18:15
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
ja men skifte ham ud med hvem?
#25(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 18:22
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
sjuush? Det virker da som om ML er glade for at sælge.
#3(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 11:25
PEGASUS
Glæder mig helt ekstremt til at se mouz.
#4(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 11:46
cellar32k
Forstår ikke hvorfor Dignitas er med, de får maks 10 runder i en bo3.
#5(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 11:52
vaegkryds
Flot artikel med potentielle highlights :) Thumbs up!
#6(Med 6 svar)
25. januar 2021 kl. 12:01
PillerPaller
Utroligt man gider stille op i en konkurrence til 550K under normale omstændigheder - hvad er der overhovedet tilbage efter kost, logi og transport - og ikke mindst skat og eventuel deling med holdet, organisationen og baglandet. De må da få et fast fee for at stille op ellers udebliver incitamentet da totalt ...
#10(Med 3 svar)
25. januar 2021 kl. 12:27
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Alt handler jo ikke om penge? udover det foregår ALT online, så transport, kost og logi er der intet af som der ikke ville være en hvilken som helst anden dag. Udover det plejer tingene at blive taget i procenter, så jo man får jo mindre fordi pengepræmien er mindre, men i sidste ende betyder det bare nok ikke så meget når man får en fuldtidsløn anyway, som jeg går ud fra at alle hold i denne turnering gør.
#12(Med 2 svar)
25. januar 2021 kl. 13:02
PillerPaller
Nu skrev jeg også under normale omstændigheder - gik personligt bare rundt i en boble, hvor jeg troede at pengepræmierne også var et motiverende element. Overvej i DK, hvor den slags vel beskattes med op til ca. 60 % - så er der dælme ikke meget tilbage, hvis træneren, organisationen eller lignende også tager et cut.

anyway, det er nok kærligheden til spillet og grundlønnen der motiverer dem ; )
#18(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 14:03
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Cs_summit har faktisk altid været en turnering med lav prizepool og været mere et tier 2/ lavere tier1 event. Dette er faktisk den største prizepool eventet nogensinde har haft.
#20(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 14:43
Hateville
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Hold kæft, hvor du gætter, mand :D Hvor har du de 60 % fra? Det er næsten så forkert som det kan være.
#15(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 13:15
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
De første turneringer her efter pausen er vigtige for at få cementeret sin plads på ranglisten, så man ikke skal ud i qualifiers til de store turneringer om lidt.
Det skrider selvfølgelig lidt efterhånden som der indgås flere og flere partnerskaber mellem orgs og to’s
#19(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 14:32
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Kost, logi, transport er som regel dækket af arrangøren. Derudover vil sponsorer gerne have du deltager i noget, så de får noget eksponering.

Og de betaler da ikke 60% i skat af deres gevinster. Skat betragter det som en sport, så de går ind under samme vilkår.
#13(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 13:00
dansepigendk
Kom så heroic i comebacker til den her turnering
#14(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 13:14
ValcoNN
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 16
Blevet fan af artiklernes opbygning, well done. Spændende cs kampe . cool cool
#16(Med 1 svar)
25. januar 2021 kl. 13:48
Rubel
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Complexity bør vel have dansk flag? ;-)
#17(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 13:50
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Vi aner ikke, hvad du taler om ;-)
#21(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 14:53
FBM
Fed artikel! :D
#22(Med 2 svar)
25. januar 2021 kl. 15:41
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Har heoric været med hele tiden!?
#26(Med 1 svar)
25. januar 2021 kl. 22:53
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Der er intet hold der hedder dét, hvem tænker du på?
#27(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 23:56
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Du har for meget fritid 😜
#28(Med 0 svar)
23. maj 2021 kl. 23:54
St3n0al
super fed artikel
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.