Tophold uddeler æg

I dagens spillerunde var det særligt ét mandskab, der fik lagt sig i spidsen i 4. division.

I dag bød Elgiganten Ligaen på endnu mere interessant Counter-Strike, da divisionerne skulle i aktion.

Forud for aftenens kampe havde Dust2.dk talt med Regn fra Madsport Academy, som håbede på tre sejre i aftenens kampe, så de omsider kunne komme på pointtavlen.

Holdet skulle først i ilden mod SERA * WIWIHOSTING, og her blev det til en ganske sikker sejr med 16-5. Det blev dog ikke helt så nemt i andet opgør, hvori modstanderen hed HDE.Hype. Her måtte Madsport Academy nemlig se sig slået, hvorved HDE.Hype samtidig hentede deres første tre point hjem.

I tredje kamp fandt Madsport Academy atter kampgejsten frem, og kørte derfor Avalanche over med 16-3. Her var det særligt Regn, der ledte holdet til sejr med 27 kills og en rating på 2.18.

2. Division B - Stilling og kampprogram

I 4. Division A er der særligt ét hold, der har fået en fremragende start på denne sæson af ligaen. Her har Københavns Private Gymnasium nemlig lagt sig i spidsen, idet holdet har vundet samtlige af deres fire kampe, og dermed sikret sig 12 point.

Også i aften var det en god dag på kontoret for mandskabet, selvom de blot havde én kamp på programmet. Her sejrede Københavns Private Gymnasium nemlig ganske overlegent, da de slog EF Cubs med hele 16-0.

I opgøret var det særligt spilleren Post, der brillerede med 21 kills og en rating på hele 2.13. Det bliver altså spændende at se, om holdet kan holde det høje niveau over de næste par uger.

4. Division A - Stilling og kampprogram

Du kan selv tjekke stillinger, kampe, resultater, lineups og stats i vores liga-univers.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.