Evil Geniuses er blandt de inviterede hold til DreamHack Open January.

Invites til stor turnering annonceret

Sløret er nu løftet for, hvilke otte hold der har fået en invitation til DreamHack Open January senere på måneden.

De sidste fire dage af januar løber DreamHack Open January af stablen i henholdsvis Europa og Nordamerika, og første kamp skydes i gang den 27. januar.

Nu har DreamHack så offentliggjort de seks inviterede hold, der sammen med yderligere to hold skal dyste i den europæiske del af turneringen.

De seks inviterede hold er:

  • BiG
  • Sprout
  • Spirit
  • Gambit
  • USA Evil Geniuses
  • Verden FunPlus Phoenix

FunPlus Phoenix har i skrivende stund ikke et hold, men ifølge blandt andet HLTV er det forventningen, at det tidligere GODSENT-lineup skriver under med FunPlus Phoenix.

De sidste to pladser i den europæiske del af DreamHack Open January vil gå til vinderne af kvalifikationen. Her er forZe og HellRaisers inviterede, og de skal op mod de to hold, der kvalificerer sig gennem den åbne kvalifikation.

Samtidig har DreamHack også løftet sløret for de to hold, der er inviteret til den nordamerikanske udgave af turneringen.

Her er det TeamOne og Triumph, der har fået to af i de fire pladser. De sidste to pladser skal ligesom i den europæiske turnering findes via en kvalifikation. Til den kvalifikation er Rebirth og High Coast inviteret, mens de to andre pladser findes via den åbne kvalifikation.

Præmiepuljen er på 613.000 kroner og er splittet mellem de to regioner. De europæiske kombattanter vil få en præmiepulje på knap 430.000 kroner at dyste om, mens den nordamerikanske turnering har en præmiepulje på omkring 183.000 kroner.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.