sjuush ses her til højre i billedet.
MAD Lions-stjernen sjuush er blevet smittet med coronavirus, men nu begynder det heldigvis at gå fremad for den 21-årige dansker.
Det skriver han selv på Twitter, hvor han også opfordrer alle andre til at passe på både sig selv og hinanden.
Finally feeling better after being sick with COVID-19. I hope all of you are staying safe and taking care of each other. I will be back to being more active on social media soon again♥️
— Rasmus Beck (@SjuushCSGO) December 3, 2020
Det har ikke været til at se på danskerens spil, at han har været ramt af coronavirus, for i gårsdagens kamp mod Envy i Flashpoint 2 slutspillet, diskede sjuush op med en flot rating på 1,17.
Det står ikke klart, hvornår sjuush blev smittet, og hvornår MAD Lions-spilleren forventes at være helt rask igen.
MAD Lions spiller sin næste kamp i morgen, hvor der er brug for sjuush i topform, for her venter enten et skræmmende fnatic-hold eller et MIBR-mandskab, der er inde i en rigtig god periode.