PERCY har været hos Secret siden april i år.

Danskere bliver holdløse efter interne stridigheder

PERCY og smF står nu uden hold, da Secret-manskabet er gået i opløsning efter interne stridigheder.

Secret skilles med deres CS:GO-hold, som blandt andre havde danske PERCY og smF på holdkortet, der nu også går i opløsning.

Det skriver organisationen, efterfulgt af spillerne, her til aften på Twitter.

Den danske in game leader, PERCY, tilsluttede sig holdet tilbage i april, og fik selskab af landsmanden smF i juli. Nu, næsten fem måneder senere, splittes holdet grundet mange interne stridigheder.

Vores hold valgte sådan set, efter kampen imod HellRaisers, at smide håndklædet i ringen. Vi har haft for mange interne problemer og stridigheder, som har gjort, at det ikke var sjovt at spille mere. Vi har haft prøvet at løse problemerne med en masse snakke, men, som det ofte er, forblev det bare snak og ord, som man ikke kunne indføre sig efter, udtaler PERCY til Dust2.dk og fastslår samtidig, at det ikke er det sidste, vi har set til den erfarne IGL. 

Secret-mandskabet har senest deltaget i Mountain Dew League-slutspillet, hvor de blev slået ud af HellRaisers i søndags, hvorefter holdet gik i opløsning. 

Holdet lå og svingede mellem verdens top 40 til 50 på HLTVs rangliste, mens deres bedste resultat må ses som værende andenpladsen i Home Sweet Home Cup 4 efter et nederlag til Complexity i finalen. 

Secret bestod af:

  • Danmark PERCY
  • Danmark smF
  • Radifaction
  •  anarkez
  • sinnopsyy
#1(Med 0 svar)
24. november 2020 kl. 20:55
Sheru
PERCY igen igen...
#2(Med 0 svar)
24. november 2020 kl. 22:42
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Lyngby og agf kunne måske bruge en af dem.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.