Slutspillet i Elgiganten Ligaen skydes i gang: "Det er direkte pinligt, hvis I taber til os igen"

En selvsikker vestr er sikker på sejren forud for dagens første kvartfinale i Elgiganten Ligaens slutspil.

I dag er dagen, vi alle har ventet på, idet de første kampe i Elgiganten Ligaens slutspil løber over skærmen, når det hele bliver sat i gang klokken 17:00.

I aftenens første kamp støder Tricked og Aalborg Rebels sammen i en spændende dyst. Da grundspillet sluttede endte de to hold på 4.- og 5. pladsen fuldstændig à point.

Forud for opgøret er det dog ikke en vestr, som føler, at de to hold er lige gode, idet det bliver vurderet, at flere ting spiller til Trickeds fordel.

På papiret synes jeg ikke, man kan sige, vi er jævnbyrdige, fordi vi blandt andet er rykket ud af ESEA Advanced, mens deres lineup også har en del mere erfaring end vores. Det ændrer dog ikke på, at vi har en klar forventning om at vinde kampen.

Den klare forventning må forventes til dels at skyldes en imponerende præstation i grundspillets sidste spillerunde, hvor det blev til en sikker Aalborg Rebels-sejr.

Samtidig kan den garvede IGL også løfte sløret for, at der er blevet forberedt en del inden det går løs i den vigtige kamp, som sikrer et af holdet avancement til semifinalerne.

Det er selvfølgelig altid individuelt, hvordan man som enkeltperson forbereder sig bedst på en kamp som den her, men kollektivt har vi på forhånd udarbejdet en gameplan for, hvordan vi vil spille, og sikret os, at alle er på samme side. Vi har lavet en masse demoanalyse på Tricked og føler os godt forberedte på de seks maps, vi kan risikere at spille.

Det må derfor i sandhed forventes, at det bliver et velforberedt Aalborg Rebels-mandskab, som med vestr og Sonny ved roret skal forsøge at spille sig forbi Tricked i kvartfinalen.

Med den gode forberedelse er det også en vestr, som er helt klar i mælet, da han slutter af med en kort bemærkning til Tricked.

Det er direkte pinligt, hvis I taber til os igen. I min bog har I alt at tabe og intet at vinde. Jeg tvivler på, at I har, hvad der skal til for at slå os i aften, men jeg håber alligevel, I er velforberedte og medbringer det tunge skyts.

Forhåbentlig kan vi sammen levere en god kamp til seerne.

Tricked
2 - 1
Aalborg Rebels
Alle maps
Tricked K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Oliver 'kwezz' Rasmussen 68 - 40 +28 82.3 82.3% 1.35
Danmark Mathias 'PR1mE' Carlsen 67 - 53 +14 87.4 74.7% 1.30
Danmark Andreas 'kiR' Kirstein 63 - 56 +7 87.5 75.9% 1.21
Danmark Dennis 'sycrone' Nielsen 50 - 39 +11 73.4 82.3% 1.16
Danmark Philip 'Lucky' Ewald 50 - 47 +3 66.5 79.7% 1.15
Aalborg Rebels K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Anton 'Anlelele' Huynh 47 - 56 -9 69.8 69.6% 0.98
Danmark Philip 'vestr' Vestergaard 47 - 59 -12 67.3 64.6% 0.91
Danmark Nicklas 'jarko' Rasmussen 46 - 60 -14 66.5 60.8% 0.84
Danmark Simon 'dinesen' Dinesen 43 - 59 -16 63.5 65.8% 0.84
Danmark Christian 'Vster' Vestergaard 49 - 64 -15 70.1 59.5% 0.82

Kampen kan følges herunder fra klokken 17:00.

Hvis vestrs bemærkninger har fået dig til at åbne øjnene op for Aalborg Rebels-spillerne, er det endnu ikke for sent at hente én spiller eller to fra mandskabet til dit drømmehold.

#1(Med 0 svar)
24. november 2020 kl. 16:06
LakeTown
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
vestr interviews kan nok rangeres som noget af det bedste content på dust2.dk :D

bliver en fed kamp!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.