Opret Log ind
Kronjyllands Esport skal på jagt efter nyt førstehold
Mandefald af flere omgange og et mislykket forsøg på genopbygning har dog ikke fået foreningen til at overveje bindende kontrakter.
Skrevet af: Amalie    23. november 2020 19:08      

Kronjyllands Esport står nu uden noget førstehold, da de sidste to tilbageværende spillere har forladt foreningen.

Det har været et turbulent sæson for Kronjyllands Esport, der deltog i Elgiganten Ligaen 1. Division, hvor de rykkede ned. Holdet har desuden været præget af mange udskiftninger.

Blandt andet forlod spillerne, haxz0r og Lukib0y, holdet umildbart efter sæsonens afslutning. De følte begge at deres udvikling var gået i stå og valgte derfor at søge andre veje. 

LÆS OGSÅ
haxz0r: "Alt i verden er realistisk, så længe du arbejder hårdt for det"

Mislykket genopbygning

Nu blev det så den blot 16-årige Glockey og Sickness', der har spillet under foreningens faner i næsten to år, tur til at forlade holdet, efter et mislykket forsøg på at genopbygge det. 

For knap to uger siden skrev Kronjyllands Esport på Twitter, at de søgte spillere, der skulle tilslutte sig de to, men dette kom aldrig op at flyve, da Glockey fik et andet tilbud.

Vazion var allerede ude inden anden sæson i 1. division startede, haxz0r og lukiboy var på vej videre, og koste havde fået tilbud som coach. Vi forsøgte at lave nogle ændringer, der bare aldrig fungerede.

Da Glockey og jeg forsøgte at stable noget på benene, modtog han et andet try-offer, fortæller den nu tidligere Kronjylland-spiller Sickness til Dust2.dk

Sickness og haxz0r kan begge berette om tillid og søtte fra ledelsen. I sidste ende var det manglen på en stabil hold-kerne samt et ønske fra spillerne selv om at prøve noget nyt, der blev holdets endeligt.

Bindende kontrakt kommer ikke på tale

Hos Kronjylland ærger man sig over udfaldet, men dette har ikke fået foreningen til at overveje at binde et nyt førstehold med kontrakter. 

Vi håber inderligt, at vi kan være et trinbræt for dygtige spillere og hold uden at stille kæmpe krav eller lave komplicerede kontrakter, men bare tillid, fortalte formanden i forbindelse med annonceringen af et nyt talenthold.

LÆS OGSÅ
Kronjyllands Esport udvider med talenthold

Formanden afviser klart at tage kontrakter i brug som juridisk bindende from på nuværende tidspunkt, og fastslår at de først og fremmest er en forening - ikke en organisation. 

Hvis man bliver på grund af en kontrakt, tror jeg at ens motivation og målrettethed daler. Opgaven som forening er i mine øjne ikke at fastholde eller binde sine spillere, men at give dem nogle rammer og vilkår der gør, at de ønsker at blive, at de ønsker at udvikle sig og at de ønsker at give igen, fortæller formanden.

Der er ingen tvivl om, at vi kraftigt overvejer hvordan vi bedst kan understøtte et nyt hold.

Trods den urolige sæson er man hos Kronjylland bestemt ikke blevet afskræmt fra at lave udskiftninger i fremtiden eller vise et nyt hold samme tillid.

Kronjyllands Esport har senest hentet et talenthold, der nu fokuseres på istedet. Det skriver foreningen i en TwitLonger. 

Eftersom det nu tidligere Kronjylland-hold rykkede ned efter nederlag i relegation, står foreningen tilbage med en plads i 2. division, hvor talentholdet skal spille i næste sæson af Elgiganten Ligaen. 

Formanden afslører dog, at det er planen, at finde et nyt førstehold. 

LÆS OGSÅ
I Randers er der fokus på fællessskabet og fødekæden

#1 TheKonkel
2020-11-23 20:48
Spændende om spillere kan leve op til forventninger, jeg går ikke ud fra man har været helt tilfreds med længden på de forhold man har haft indtil nu.. Er det så fordi der har manglet noget fra foreningen, eller fordi spillere ikke kan styre den frihed ? og man henter de forkerte folk ind.. Jeg håber de vil lykkedes ! GL !
#2 sirr
2020-11-24 06:35
+1. Godt skrevet.
#3 vain
2020-11-24 09:15
Viktor, se selv b, har altid sagt du havde potentiale du skal bare lade vær med at skrige når man taber og drop tilten 😂😘
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere