Elgiganten Ligaens grundspil afgøres i dag

I dag afgøres det hvem der rammer slutspillet og hvilket hold, der kvalificerer sig til Dreamhack Open, mens vi i den anden ende af tabellen finder vores nedrykkere i aften.

Elgiganten Ligaens grundspil afgøres i dag, og her er intet mindre end en plads i Dreamhack Open November på højkant. Derudover findes de sidste to mandskaber, der går videre til slutspillet, mens også nedrykningsdramaet afgøres i aften.

DreamHack Open-plads på højkant

Det bliver enten Copenhagen Flames eller AGF, der tager pladsen i DreamHack Open November, da de ikke kan indhentes. De to hold har spillet lige mange kampe, men Copenhagen Flames er tre point foran AGF.

De to tophold har tre kampe tilbage, hvoraf den sidste er et direkte opgør mellem netop de to, der udkæmpes klokken 21:00. 

Hvis Flames vinder det opgør, er de klar til DreamHack, mens AGF med en sejr også kan skyde sig op på samme antal point som Flames. I sidstnævnte tilfælde vil holdene være lige i indbyrdes kampe, og så er det runderne i hele grundspillet, der tæller.

Op- og nedrykning 

Tabellens top 6 går videre til slutspillet, hvor der spilles single-elimination bedst-ud-af-tre indtil vinderen er fundet. 

Nummer 10 skal forsvare sin plads i ligaen mod 1. divisionsholdet Campus Vejle * Instinct, mens tabellens to bundskrabere modtager direkte nedrykning. 

IGNITE er allerede rykket ned, mens Alpha også ligner en klar nedrykker. Holdet kan dog overleve, men det kræver et mirakel, da de selv skal vinde alle kampene i aften, mens en række andre resultater skal flaske sig.

Favoritterne rammer slutspillet

Copenhagen Flames, AGF, Lyngby Vikings og Tricked er sikret en plads i slutspillet mens IGNITE modtager direkte nedrykning uanset aftenens resultater.

Derudover er resten af feltet meget åbent forud for den sidste spilledag, hvor en række af bundholdene må håbe, at konkurrenternes resultater flasker sig til deres fordel.

Der er derfor en del af holde øje med, når kampene skydes i gang klokken 18:00.

Atlando har gode udsigter til at snuppe sidste plads i slutspillet

"Vi spiller efter playoffs". Sådan lød det fra Atlando-spilleren vigg0, efter han officielt  blev en del af holdet på kontrakt. Drengene havde fat i den helt store kugleramme og kom frem til, at slutspillet stadig var en realitet i slutningen af oktober, og det er det fortsat. 

Holdet har tre kampe på programmet i aften, en af dem værende mod topholdet AGF. Atlandos ingame leader, R0nic, har tidligere udtalt, at netop kampen mod AGF ikke var en, de forventede at vinde, mens Alpha og Sørby Flames er hold, de skal slå. 

Elgiganten Ligaen - Stilling og kampprogram

Elgiganten Ligaen - Lineups

  • Danmark AGF (TMB, Frøslev, netrick, Lukki, Kristou)
  • Danmark Alpha (Medi, fakeZ, dez1per, Kev, Hauge, Toft)
  • Danmark Atlando Esports (R0nic, m4tt, Ch0zen, Krytex, vigg0, buNNy)
  • Danmark Copenhagen Flames (Daffu, Basso, jabbi, AcilioN, nicoodoz, zyp)
  • Danmark Enable (haste, lund, dfen, Typos, wAGNR, scott)
  • Danmark ESIMED (vester, CeyL, NoProblemGuy, Fessor, tmL, VigzZ)
  • Danmark IGNITE (Jmoments, LyMZ, Mahhe, Lorrdy, Damkilde)
  • Danmark Lyngby Vikings (birdfromsky, cabbi, Twinx, raalz, Maccen)
  • Danmark MASONIC (blaq, kraghen, brzer, Qu1sten, Altekz, Stealth)
  • Danmark Sørby Flames (BERRY, thamlike, Zyphon, Q-Q, Gnøffe, holzt, Skodo)
  • Danmark Tricked (sycrone, kiR, Lucky, Kwezz, PR1ME, Jekuzih)
  • Danmark Aalborg Rebels (Anlelele, vestr, jarko, dinesen, Vster)

 

Stream

  • 18:00 - Danmark MASONIC vs. Danmark Aalborg Rebels
  • 19:00 - Danmark Aalborg Rebels vs. Danmark Tricked
  • 20:00 - Danmark Copenhagen Flames vs. Danmark Sørby Flames
  • 21:00 - Danmark Copenhagen Flames vs. Danmark AGF
  • 22:00 - Danmark Alpha vs. Danmark Sørby Flames

#1(Med 3 svar)
16. november 2020 kl. 17:07
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hvis både AGF og CPH Flames vinder begge deres kampe inden de mødes 21:00. Kan AGF så godt nå at gå videre til DH Open, hvis de vinder og ender med samme points? Kan godt se det er skrevet i opslaget, men hvordan ligger de pt med runder i hele gruppespillet?
#2(Med 2 svar)
16. november 2020 kl. 17:44
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Ja. Inden aftenens kampe har Flames 11 runder mere end AGF i rundeforskels-regnskabet
#3(Med 1 svar)
16. november 2020 kl. 21:00
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Kan det så godt passe, at de har samme rundeforskel nu? Og at sidste kamp ender med at afgøre det hele?
#4(Med 0 svar)
16. november 2020 kl. 21:14
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Så vidt jeg lige kan se fra mobilen har Flames 4 runder mere end AGF
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.