Opret Log ind
North sat til at møde Heroic i lower bracket efter nederlag
Tidligere på dagen skød fnatic North ned i lower bracket, hvor Heroic venter i en kamp om overlevelse i DreamHack Open Fall.
Skrevet af: Alsofas    19. oktober 2020 20:15      

Lekr0 skød godt fra sig på Overpass, men dette var ikke nok til at slå hans landsmænd.

Dagens anden kamp i DreamHack Open Fall blev udkæmpes mellem North og fnatic, og her løb svenskerne altså med sejren.

MSL og kompagni stødte først sammen med naboerne i øst på Inferno, hvor fnatic sikrede sig en snæver 8-7-føring før sideskiftet. Anden halvleg blev dog langt fra lige så tæt, da danskerne blev kørt over på deres T-side der kun så dem hente to runder, før svenskerne sejrede. 

North kom godt fra start på deres map pick Overpass, men det blev endnu en gang fnatic, der tog føringen før sideskiftet og lukkede kampen komfortabelt i 26. runde på trods af en velspillende Lekr0, diskede op en 1,30 rating på mappet. 

0-2-nederlaget betyder at danskerne forvises til lower bracket, hvor de er sat til at møde landsmændende fra Heroic i en knald eller fald kamp i morgen aften.

fnatic derimod tager et skridt videre gennem upper bracket, hvor Astralis venter i upper semi finalen på onsdag. 

DreamHack Open Fall 2020
Bedst af tre maps
North
0 - 2
fnatic
de_inferno 9 - 16 de_inferno
de_overpass 10 - 16 de_overpass
de_vertigo de_vertigo

I skrivende stund udkæmpes aftenens sidste kamp i DreamHack Open Fall mellem BIG og G2, der ligeledes støder sammen i upperbracket.

DreamHack Open Fall 2020
Bedst af tre maps
BIG
2 - 1
G2
de_inferno 13 - 16 de_inferno
de_dust2 16 - 13 de_dust2
de_overpass 16 - 10 de_overpass

#1 Wasin
2020-10-19 20:39
Der er såmænd ingenting galt i at tabe til fnatic. Nederlaget i sig selv er der ikke noget i vejen med.

Men til dem der så kampen vil også bare kunne se alt der er galt i north. Det er bare ubeslutsomt, lav kvalitet i form af aim fails og simpelthen så ELENDIGT awp arbejde af MSL.

Der var i særdeleshed to runder på A-site på overpass hvor MSL står truck og enten misser eller simpelthen bare fryser i momentet der er action. En anden runde hvor han fandme nærmest lister hele mappet rundt med zoomet inde for til sidst at finde sig selv i connection hvor han brænder en direktør som koster dem runden.

Nu er vi simpelthen nødt til at få en kommentar fra enten MSL selv eller en fra North organisationen. Hvad er meningen med galskaben? Hvad er det der retfærdiggør at MSL skal sidde og være en komplet non-factor på awpen så snart de møder et bare semi tophold? Hvorfor ikke få ham over og være rendyrket IGL og få noget kvalitet på holdet igen?

Og til MSL; Hvor er din selvindsigt henne? Du må sgu da også selv kunne se du lige nu kun er en hæmsko for holdet så længe du skal sidde på awp og scout hele tiden. Hvorfor kan du ikke se udover din egen snude og så tage en position der gavner holdet?

Beklager mit sure opstød. Men det er simpelthen ved til at være så stor en farce det der forgår i North. Desuden hvorfor fanden var der så mange mennesker bagved dem da de spillede? Det lignede ikke ligefrem en coach eller noget, jeg så sådan et kæreste par sidde og hygge snakke bagved dem mens MSL bare render og brænder awp skud til højre og venstre. Hvad fanden sker der?
#2 Patman
2020-10-19 20:46
Cajun var også skrald og ramte ik simple skud :o
#8 vict1924
2020-10-19 21:44
helt enig i det med msl, de personere bagved er SOME til update på insta, lederen af det hele, coach og sportspsykolog
#9 Slot
2020-10-20 06:49
Damen og Herren bagved laver opdateringer på vores SoMe stories og tager billeder. Der er ingen uvedkommende i rummet, når holdet spiller.

Derudover sidder Graham “messioso” Pitt og Christian Engell i rummet. Foruden Jumpy, self.
#11 Wasin
2020-10-20 14:57
Det er modtaget. Det lignede bare ikke de lavede alverden af SOME updates da de blev filmet, det lignede mest af alt bare hygge snak hvilket for mig virkede underligt.

Jeg havde nok selv som spiller foretrukket at få ryddet rummet, men sådan er vi nu nok så forskellige ;)
#12 Slot
2020-10-20 15:38
Fair nok. De lå ikke KUN på den lade side, der blev også lavet en del stories ;)

https://www.instagram.com/stories/thenorthishere/2..
#14 Wasin
2020-10-20 16:13
Jeg tror skam på dig :D
#3 unclejakes
2020-10-19 20:50
Fnatic er bare et bedre hold. De rammer flere af deres skud set bredt udover hele truppen. De er meget mere mobile, tager map control og får info. De bruger den info de har til at rotere og vælge de rigtige dele af mappet at presse. Alle spillerne er bevidste om risikoen for at de kan blive flanket og kan tage individuelle beslutninger på baggrund af hvad der sker på den anden side af mappet.

North viser niveau i glimt og runder, men ikke hele maps ad gangen, og så kan man bare ikke vinde mod de gode hold.
#4 PillerPaller
2020-10-19 21:13
Hvad sker der for JW og hans briller? Har han en eller anden øjensygdom? Tænker ikke, at man finder en svensker gå så meget ned på metroseksualitet uden grund...
#5 Wasin
2020-10-19 21:25
Mon ikke det er den der gamer brille han sidder med :)
#6 PillerPaller
2020-10-19 21:31
Hvad kan sådan en - skåne øjnene eller?
#7 Wasin
2020-10-19 21:32
Yeah sådan har jeg forstået det.

"Gaming briller virker ved at reducere skærmens blænding, forøge kontrasten og maksimere det du ser igennem linserne. Kort sagt filtrerer de lyset fra skærmen og omformer det til et langt mere behageligt lys."

Taget fra WEBdanes hjemmeside
#10 Djoerup
2020-10-20 10:27
Et dansker opgør plejer at gøre mig hyped men nu vil jeg bare have de begge taber
#13 MoX
2020-10-20 15:57
Der kan vel ikke herske nogen tvivl over hvem der løber med sejren her. North er bare håbløs dårlige.
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere