Opret Log ind
Tidligere mousesports-coach får fjernet sit ban
lmbt har fået fjernet sit coaching ban, som han modtog af ESIC i slutningen af august.
Skrevet af: mad0    15. oktober 2020 21:20      

Den tidligere mousesports-coach, lmbt, har fået fjernet sit ban af ESIC.

Den nuværende forZe- og tidligere mousesports-coach, lmbt, har fået ophævet sit ban af ESIC, som han modtog for brug af den kontroversielle coaching bug i slutningen af august.

Den ukrainske coach var blandt de 37 coaches, som modtog et ban for brug af coaching buggen, som blandt andet har gjort, at Reijin ikke længere arbejder sammen med mousesports, mens HUNDEN ikke kan være til stede under Heroics kampe.

LÆS OGSÅ
ESIC idømmer 37 coaches karantæne

For lidt mere end to uger siden skrev forZe på Twitter, at de var uenige i det tildelte ban, og at man havde beviser på, at man intet forkert havde gjort fra lmbts side. 

ESIC har gennemgået sagen igen, og i dag kan den 33-årige coach ånde lettet op, da han med øjeblikkelig effekt har fået sit ban, som var på hele 7,5 måneder, fjernet. 

Fjernelsen af bannet gør det derfor muligt for den ukrainske coach at guide hans hold gennem IEM New York - CIS, som har eftertragtede RMR-point på linjen. Holdet er i øjeblikket 1-1 i grundspillet af turneringen.

#1 Patman
2020-10-15 21:49
LOL
#2 whitebear22
2020-10-15 22:10
Lidt flere detaljer kunne være lækkert. Hvad er det, ForZe har bevist? Sådan helt konkret.
#3 Narky
2020-10-15 22:35
Hvis jeg husker ret har han skrevet en del om det på twitter.
#4 whitebear22
2020-10-16 00:22
Det har han også. Men en konkret udmelding fra ESIC om nøjagtigt hvad de har lagt til grund ved deres første kendelse, hvad der er fremlagt og hvad der har gjort, at de har ændret deres karantæne - det kunne være spændende at se :)
#5 Patman
2020-10-16 07:34
Fedt at give ban og ikke have bevisbyrden på plads. Skam jer ESIC
#6 zyh
2020-10-16 08:24
Det er ulækkert
#7 weKz
2020-10-16 09:48
Valve køre med skyldig indtil modsatte er bevidst
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere