HooXis mandskab kunne ikke vinde den vigtige kamp mod mousesports.

x6tence slået ud efter nederlag til mousesports

karrigans tropper var for stærke for det danske x6tence-mandskab, som derfor må se sig slået ud af kvalifikationen til DreamHack Open Fall 2020.

I dag måtte flere hold se enden på kvalifikationen til DreamHack Open Fall 2020, og her blev danske x6tence en af disse hold, da de nåede endestationen mod mousesports.

Opgøret startede ud på Vertigo, hvor mousesports blev presset allerede fra starten. Her kom x6tence nemlig foran 7-2 allerede fra start. Denne føring var dog ikke nok i sidste ende, da internationale mousesports endte med at snuppe sejren i den 30. runde.

x6tence var dog langt fra færdige. Også på Nuke kæmpede danskerne bravt og var med hele kampen. Uheldigvis for refrezh og co. manglede de dog igen lige det sidste, da mousesports igen lukkede kampen i de døende runder for at sende x6tence ud af kvalifikationen.

x6tence
0 - 2
MOUZ
Alle maps
x6tence K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Ismail 'refrezh' Ali 49 - 48 +1 83.1 67.8% 1.16
Danmark Magnus 'Nodios' Olsen 40 - 40 +0 65.7 69.5% 0.99
Danmark Rasmus 'HooXi' Nielsen 36 - 43 -7 70.1 66.1% 0.97
Danmark Jonas 'Queenix' Dideriksen 39 - 46 -7 77.4 64.4% 0.92
Morten 'zEVES' Vollan 25 - 45 -20 53.7 61.0% 0.70
MOUZ K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
David 'frozen' Čerňanský 48 - 39 +9 80.3 86.4% 1.21
Chris 'chrisJ' de Jong 44 - 37 +7 74.8 72.9% 1.19
Aurimas 'Bymas' Pipiras 36 - 34 +2 78.4 79.7% 1.15
Danmark Finn 'karrigan' Andersen 46 - 43 +3 80.1 69.5% 1.13
Robin 'ropz' Kool 48 - 39 +9 77.5 71.2% 1.12

Med nederlaget blev endnu et dansk hold altså slået ud af kvalifikationen, hvorfor blot snappi, karrigan, larsen såvel som North fortsat er at finde i kvalifikationen, hvis man ser på danskerne.

I morgen fortsætter opgørerne, når snappis c0ntact skal forsøge at banke mousesports og karrigan ud af kvalifikationen til DreamHack Open Fall 2020.

#1(Med 0 svar)
23. september 2020 kl. 21:22
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Nu så jeg ikke kampene, men trods nederlag til mouse, så synes jeg det er godt klaret af x6 at hive så mange runder hjem. Med en coach og med de transfer rygter der går rundt. :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.