Sådan så det ud i Lanxess Arena til ESL One Cologne 2019.

28,6 millioner kroner i præmiepuljen i ESL Pro Tour 2021

De to turneringsarrangører har offentliggjort, at de vil lave ændringer til ESL Pro Tour i 2021.

ESL og DreamHack har sammen planlagt otte turneringer til næste års ESL Pro Tour med en samlet præmiepulje på 28,6 millioner kroner, som alle skal spilles på LAN.

Her afslører turneringsarrangørerne samtidig, at der kommer til at ske store ændringer i måden, som turneringerne er planlagt. Disse ændringer er lavet i samarbejde med holdene og spillerne for at forebygge stress og udbrændthed.

Førhen har ESL og DreamHacks LAN-turneringer typisk varet fra torsdag til søndag, men fremover kommer de til at være hele to uger med en pause mellem gruppespillet og slutspillet.

Dette vil, udover at behjælpe med udbrændthed, sikre, at der kan blive lagt mere fokus på at fortælle holdenes og spillernes historie, så fans også får en bedre oplevelse af turneringerne.

Med den længere turnering medfølger også, at holdene kan rejse hjem så snart, de bliver elimineret i stedet for at skulle vente, indtil turneringen er færdig - noget, som ville have sikret de 13 hold, som er med i Louvre-aftalen 17 ekstra dage hjemme i gennemsnit gennem 2019, hvis det var blevet implementeret der.

ESL løfter derudover også sløret for et nyt studie, som kommer til at fungere som en 'central hub' for holdene under COVID-19, hvorfra gruppespillet i Pro Tour-turneringerne skal spilles, mens muligheden for at afholde hele turneringer herfra også kan komme på tale.

Herunder ses ESL Pro Tours turneringer for 2021, som alle er blevet annonceret:

  •   IEM Katowice - 16. - 28. februar (6,3 millioner kroner)
  •  ESL Pro League S13 - 10. marts - 18. april (4,8 millioner kroner)
  •  DreamHack Masters - 3. - 13. juni (1,6 millioner kroner)
  •  ESL One Cologne - 6. - 18. juli (6,3 millioner kroner)
  • Australien IEM Melbourne - 17. - 22. august (1,6 millioner kroner)
  •  ESL Pro League S14 - 1. september - 10. oktober (4,8 millioner kroner)
  • Verden IEM Event - 14. - 24. oktober (1,6 millioner kroner)
  • Verden IEM Event - 2. - 12. december (1,6 millioner kroner)

Ifølge ESL vil det nye format tage 24 uger af kalenderen, hvilket blot efterlader 21 uger fri for andre turneringsarrangører til at afholde deres turneringer.

Thorin, Creative Director hos ESLs konkurrent, Flashpoint, for til tasterne på Twitter for at reagere til denne nyhed. Her kalder han beslutningen for en stor joke.

#1(Med 0 svar)
23. september 2020 kl. 09:56
foli
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
En skam jeg er så dårlig til Counter
#2(Med 0 svar)
23. september 2020 kl. 10:13
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg er som udgangspunkt vild med ESLs oplæg til en kalender. De sigter efter et bedre format for både spillere og fans.


Fordelen ved deres oplæg er desværre også svagheden for scenen. Alle andre TO’s opererer nu med en strammere kalender, hvilket formentligt vil medføre større pres på spillerne på de hold, der deltager ved flere events.


Det bliver spændende at følge, hvad de andre arrangører gør - særligt i en tid, hvor arbejdsmiljøet for spillerne er i fokus, som det er nu.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.