haste og Enable har fået en fremragende start på sæsonen.

haste: "Hvis Tricked henter dfen, vinder de ligaen"

I et interview med Dust2.dk udtaler haste, at hvis Tricked henter dfen i transfervinduet, vinder de Elgiganten Ligaen uden de store problemer.

haste og Enable har fået en super start på sæsonen, og i den forbindelse har Dust2.dk snakket med haste om holdets forventninger, tilføjelsen af lund og meget, meget mere.

I mandags havde hastes tropper to opgør på menuen, hvor holdet løb ind i Lyngby Vikings og Alpha. Mod førstnævnte blev det til en magtdemonstration på 16-4, mens kampen mod Alpha blev til en tættere affære.

Den 29-årige starter beskedent ud med at forsvare Lyngby Vikings og siger, at de kongeblå vikinger højst sandsynligt blev voldt problemer af Enable, da de har problemer med at spille mod mixhold.

Vi er slet ikke bedre end Lyngby Vikings, fortæller haste med et smil og fortsætter:

Lyngby er et godt mandskab. Et struktureret mandskab. Det er svært for dem at møde et hold, der spiller 80% mix. Det var nok begrundelsen for, at vi ramte dem så hårdt.

haste er kendt for at give flere unge spillere chancen, der hvor det er sjovt at spille. Det har han tidligere gjort med blandt andet Jabbi. TeSeS, Nodios, sjuush og flere.

I denne omgang er det den tidligere AaB-spiller, lund, som er blevet så heldig at få chancen under hastes vinger. 

Vi har givet lund chancen for at give endnu et nyt talent et skud. Han har et rigtig sygt aim, når han gider at spille CS fremfor NBA 2K21, udtaler haste til Dust2.dk.

Indtil videre ser stillingen i Elgiganten Ligaen ud, som de fleste havde spået inden sæsonstart. Lige på nær MASONIC og AGF, som har placeret sig på henholdsvis en 4.- og 8. plads efter fem kampe.

blaqs MASONIC har overrasket de fleste, efter de blandt andet overkom AGF i mandags, mens de ligeledes var tæt på at besejre sycrone og Tricked. AGF-mandskabet har derimod allerede lidet to nederlag ud af fem.

For haste er MASONIC dog ikke sæsonens overraskelse, da han blot mener, at de har vundet mod de dårligere, rangeret hold - og så AGF.

Mange ville vel kalde MASONIC som værende den store overraskelse i sæsonen. Det synes jeg faktisk ikke. De har vundet alle deres kampe ekstremt tæt mod de dårligere rangeret hold.

Flot, at de formår at slå AGF, men det svarer vel også på, at AGF er et af mange hold, som har skuffet. Lyngby har også tabt to kampe allerede. Tricked har tabt én kamp til Sørby Flames. Flames taber også kampe.

Den rutinerede IGL mener tværtimod, at den største overraskelse må være det hold, som endnu ikke har lidt et nederlag. 

Jeg synes sgu lidt, alle skuffer på kryds og tværs. Det ændrer ikke på, at vi nok ser alle de hold blandt top 6 alligevel.

Det hold, der har overrasket mest, må være det hold, der ikke har tabt: Enable.

dfen vil sikre Tricked titlen i Elgiganten Ligaen

Enable bestod inden sæsonstarten også af IceBerg og Ryxxo, men de to spillere blev hurtigt hentet op af henholdsvis Singularity og Nordavind.

Og for to dage siden blev endnu en spiller sendt videre i sin karriere, da dfen er blevet sat på prøve i Tricked, som i øjeblikket kan kalde sig for Danmarks 8. bedste hold.

Vi har spillere, der sagtens kan være med på top10-hold i Danmark. Eksempelvis forventer jeg lidt, at dfen bliver fast mand i Tricked, når de finder ud af, hvor god han er. Så ham mister vi nok midtvejs i sæsonen. 

Allerede nu er IceBerg og Ryxxo draget videre. Derfor ville det vel bare være sjovt at drille de gode hold i ligaen med så mange forskellige spillere som muligt. Vi må dog vente lidt med udskiftninger, indtil transfervinduet åbner.

For haste bliver det en sikker sejr, der går Trickeds vej, hvis de vælger at samle dfen op i transfervinduet, som finder sted i slutningen af måneden.

Hvis Tricked henter dfen ved transfervinduet, så vinder de Elgiganten Ligaen.

Enables holdkort i Elgiganten Ligaen består af:

  • Danmark haste
  • Danmark lund
  • Danmark Typos
  • Danmark Fessor
  • Danmark dfen

Den rutinerede IGL slutter interviewet af med at udtale, at de vil forsøge at vinde så mange kampe som muligt. På mandag har Enable-mandskabet tre kampe på menuen, som er mod henholdvis Aalborg Rebels, Atlando og MASONIC.

#1(Med 0 svar)
18. september 2020 kl. 16:07
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Du er syg nok haste. Er fan. Ikke nok til et badge. Men fan!
#2(Med 1 svar)
18. september 2020 kl. 16:26
d0kz
Guld Sæsonkort Sæson 15
tricked tabte sgu ikke til masonic, det en ommer haste :D
#6(Med 0 svar)
18. september 2020 kl. 17:39
haste
Vinder af Dust2 Masters
Vinder af Dust2 Final Four
Korrekt. Sørby flames med standin. xD
#3(Med 0 svar)
18. september 2020 kl. 16:35
jiG
du den bedste dyr
#4(Med 0 svar)
18. september 2020 kl. 16:47
zevve
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
we love dyr
#5(Med 0 svar)
18. september 2020 kl. 16:53
madsztw1
kom på faceit
#7(Med 0 svar)
18. september 2020 kl. 22:42
zaecole
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 16
kom på skype jeppe
#8(Med 0 svar)
20. september 2020 kl. 09:57
PBMason
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Mange gode betragtninger fra haste, slet ikke usandsynligt han får ret. Masonic kan få to svære kampe mandag mod Flames og Enable og så ser det allerede ret anderledes ud for dem, ligeledes kan Enable triumfere med at hente flere sejre hjem samme dag... Masonic-projektet er nyt og underdoggy og fortjener opmærksomheden og fortsætter de med at vinde fortjener de titlen som sæsonens store overraskelse! Men jeg er så også 100% biased må jeg erkende! ;-)
#9(Med 0 svar)
21. september 2020 kl. 10:00
-Andie
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
*Starten af sæsonen* "Masonic kommer ikke til at vinde nogle kampe og de ender helt sikkert aller sidst" *efter sæson start* "Ja jeg syntes ikke masonic overasker de vinder bare over de dårlige hold, btw så er det ikke dem der er gode når de vinder over agf det er bare agf som er ringe;))))"
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.