HenryG løfter sløret for hans næste projekt på mandag.

HenryG stopper som caster

Årets caster i 2019 har valgt at trække stikket, men han forlader ikke spillet, da han på mandag offentliggører et nyt projekt.

Counter-Strike står nu uden årets bedste caster i 2019, da HenryG fortæller i et længere interview med Dekay, at han har valgt af trække sig fra rollen.

HenryG er især kendt for sin tid sammen med Sadokist til de største turneringer gennem flere år, hvor det for HenryG sammenlagt er blevet til 150 events samt 10 Majors siden 2014.

Den 32-årige brite har dog brug for nye udfordringer, da han fortæller i interviewet, at han havde mistet lysten til at caste, og at hans afsked fra spillet var noget, som han havde haft i tankerne længe.

Jeg blev udmattet over arbejdsplanen hvert år, og programmet udviklede sig ikke på nogle banebrydende måder. Det var bare et uendeligt rejsecirkus i CS:GO, og for at være ærlig, så slørede alle events sammen til ét til tider.

HenryG stopper dermed som caster, og han slår også fast, at nogen af de seneste oplevelser har været med til at cementere hans beslutning, og at vi ikke skal forvente at se ham komme tilbage i caster-stolen i fremtiden.

HenryG løfter samtidig sløret for, at han ikke er færdig med CS:GO. Den 32-årige brite fortæller nemlig, at hans næste projekt bliver offentliggjort på mandag klokken 20:00 dansk tid på Twitter, og at dette projekt er det mest ambitiøse, som han nogensinde har igangsat.

Dekays interview med HenryG kan læses her.

#1(Med 0 svar)
4. september 2020 kl. 20:07
fribz
God beslutning for sig selv og community
#2(Med 1 svar)
4. september 2020 kl. 20:11
HumanIC
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Mon han bliver coach
#3(Med 0 svar)
4. september 2020 kl. 20:48
Accepted
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
En coaching rolle ville imo ikke leve helt op til den måde han selv beskriver hans announcement på. Det lyder "større" end det, og noget som en større del af scenen får noget ud af.
#4(Med 3 svar)
4. september 2020 kl. 21:35
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Nu kan jeg læse han brokker sig over lønnen, forhandlingerne og jobbet som freelancer. Jeg kan godt følge, det han siger, men omvendt, så er det jo præmissen i alle dele af samfundet. Det er svært at forholde sig til, når man ikke kender lønforholdene, men jeg har hørt om ret høje summer, men han havde gjort klogt i at præsentere de præcise tal for at få min sympati.

Derudover så kunne de store casters vel lave en slags fagforening, så de sikrer en minimumsløn, som folk så ikke tilbyder sig under. Det kan jeg ikke forstå, hvis de alle sammen ikke har en interesse i.

Og det med at være freelancer har jo både ulemper og fordele. Nej, du kender ikke din indkomst og er ikke så godt sikret, men omvendt er du også meget fri og er ikke "bundet" til en fast hverdag som os andre. Det er nok et spørgsmål om personlighed, om man er til det ene eller det andet, personligt kan jeg godt lide sikkerhed.

Jeg skal ikke negligere deres rejsedage, arbejdsmængde osv., for særligt når man skal tænke på at have en familie, så er det ikke nemt, men det virker lidt som om han brokker sig lige en tand for meget. Men fair nok, jeg kender som sagt ikke de præcise tal og forhold, så er også lidt svært at vurdere..
#5(Med 0 svar)
4. september 2020 kl. 22:05
OJ1738
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
#6(Med 0 svar)
4. september 2020 kl. 23:14
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Synes også det er lidt underligt når man tænker på at det er/var de samme casters til hver eneste turnering.
#7(Med 0 svar)
5. september 2020 kl. 01:07
Memel0rd
Enig, ser det nu heller ikke som noget nyt at virksomheder gerne betaler den mindste ydelse de kan komme afsted med for 'den samme' service.

Og hvis de ikke mener der er en betydelig forskel hvorvidt HenryG caster frem for en anden, saa er det vel deres valg og han maa tage det han kan forhandle sig frem til. Synes det virker lidt primadonna at brokke sig over supply/demand.
#8(Med 0 svar)
5. september 2020 kl. 09:05
DELUSIONAL_48kg_kid
Finally
#9(Med 2 svar)
5. september 2020 kl. 16:43
bruja
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Mon den sag om voldtægt har skubbet tingene yderlig? Han var sku en fin caster, men ikke savnet.
#10(Med 1 svar)
5. september 2020 kl. 18:39
Memel0rd
'Han var sku en fin caster, men ikke savnet.' - hvorfor ikke? personlig holdning, eller pga. det andet du naevner?
#11(Med 0 svar)
5. september 2020 kl. 18:50
bruja
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Det er en personlig holdning. Han havde et fint take på det, men ikke en af mine favoritter.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.