Lyngby Vikings og Singularity åbner turnering
Når Eden Arena Malta Vibes Cup 7 løber af stablen om lidt, så skal to danske mandskaber i kamp, da både Lyngby Vikings og Singularity skal åbne gruppen.
Førtsnævnte står over for Winstrike, hvorfor de kan få det meget svært. De kongeblå går ind til opgøret som store underdogs, da deres modstander ligger nummer 31 i verden, og de skal derfor levere deres absolut bedste spil, hvis de vil have en chance i kampen.
De kongeblås veje skiltes med Typos for en uges tid siden, og de stiller derfor op med Maccen i dagens anledning.
- Streamen kan findes her.
Samtidig med Lyngbys opgør, skal et andet dansk hold også i kamp, når Singularity står over for russiske Espada.
Endnu en gang går danskerne ind til opgøret som underdogs, da Espada er placeret meget tættere på top 30, end Singularity er, hvorfor de kan få det meget svært.
Samtidig gør danskerne brug af det 17-årige talent, flameZ, da de endnu ikke har fundet en dansk femtemand, og dette kan derfor også vise sig som en udfordring med kommunikationsbarrieren, som formentligt opstår.
- Streamen kan findes her.