Sponsoreret anmeldelse: Er Esportal den bedste matchmaking-platform i Norden?

FACEIT har nærmest monopol på den danske Counter-Strike-scene, men kan Esportal ændre det? Det tager jeg et kig på i denne anmeldelse.

Dette er en sponsoreret anmeldelse, som Dust2.dk har fået penge for at lave. Anmeldelsen er baseret på forfatterens egen oplevelse, og ingen andre end forfatteren selv og Dust2.dks chefredaktør har haft redaktionel indflydelse på indholdet.

Jeg vil vædde med, at størstedelen herinde spiller CS:GO, og at de fleste af jer har nået et niveau, hvor I er gået fra Valves egen matchmaking-service til en af de mange andre matchmaking-platforme, som findes.

Det er også derfor, jeg her bringer jer en anmeldelse af matchmaking-platformen Esportal, som især i løbet af de seneste måneder har gjort sit indtog på den danske scene.

Store i Norden

Selvom Esportal kan spilles i et væld af lande, kan man godt mærke, at platformen er klart størst i Norden. Esportal nævner også selv flere af de skandinaviske lande som deres største vækstzoner.

Esportal currently has approximately half a million registered players with a steady growth of new users from our core markets such as Sweden, Norway, Denmark, Finland, Germany, Poland, Russia and Ukraine.

Dette ses helt klart i kampe og på leaderboards, hvor er er en klar overvægt af især svenskere, men hvor danskere og nordmænd også fylder en del.

Det kunne også opleves i kampene, men tilbage til det lidt længere nede.

Layout og førstehåndsindtryk

Når man kommer ind på Esportals hjemmeside og har oprettet en bruger, bliver man mødt af en meget kaotisk forside. 

Forsiden er bombarderet med forskellige farver og shortcuts, som efter min mening ikke gør andet end at være forstyrrende for øjnene, og det er helt klart noget af det, som kunne gøres anderledes.

Hvis man ser på andre matchmaking-platforme, så er deres layout en del mere ‘clean’ og behageligt for øjnene, da man ikke skal forholde sig til så mange faktorer på samme tid, hvorfor det også er en del lettere at navigere rundt på hjemmesiden.

Navigering og features

Når man først har lært hjemmesiden at kende, indser man hurtigt de ting, som er vigtigst at kende til - gathers, turneringer, ladders og matchmaking.

Førstnævnte er en måde, hvorpå man kan spille med sine yndlingsstreamere og andre mere kendte spillere. De kan nemlig oprette en gather, hvor viewers og andre kan tilmelde sig og få chancen for at spille med og mod deres yndlingsperson.

Esportal afholder jævnligt turneringer og kvalifikationer, og dem finder man under ‘turneringer’ i toppen af siden. Her foregår det ligesom på enhver anden matchmaking-platform: Man opretter en bruger, henter Esportals anti-cheat, tilmelder sit hold, og så er man faktisk flyvende.

Ladders er en måde, hvorpå man kan vinde nogle store præmier. Det er faktisk ret ligetil. Man tilmelder sig en ladder, hvorefter man bare skal spille normal matchmaking. Så fungerer det således, at man får point i sin ladder ved at sejre i kampe, mens man mister point, hvis man taber en kamp. Dette bliver gjort helt automatisk, når man har tilmeldt sig en ladder, hvilket er rart og hjælper brugeroplevelsen.

Prime og Premium

Selvom, at Esportal er gratis at benytte sig af, så kan man tilkøbe henholdsvis Prime og Premium, som er en slags opgradering af deres free-to-play feature.

Prime er den billigste løsning af de to, men den kommer alligevel med en del fordele. Som Prime-bruger får man nemlig muligheden for at tilslutte sig Prime-matchmaking, hvor alle skal bruge mikrofoner, hvilket gør hele oplevelsen bedre.

Samtidig får man adgang til nogle få ekstra turneringer, mens man får bedre support, hvis man havner i problemer eller generelt bare har spørgsmål.

Prime kan tilkøbes til sølle 1,99€ om måneden for den billigste løsning.

Hvis man er klar til at bruge mere end tre gange så mange penge, så kan man også købe Premium, som er en bedre version af Prime.

Med købet af dette får man alle features fra de to andre oplevelser, mens man også får adgang til en masse andet. Heri følger nemlig Esportals ‘Stargathers’, hvor professionelle spillere afholder en gather. Samtidig er minimum én spiller i hver stargather garanteret drops, som kan være både skins, gear og gavekort.

Man skal dog op at betale hele 6,99€ for den billigste version af Premium, hvilket altså svarer til lidt mere end 50 kroner om måneden, og man skal derfor tænke sig om, inden man smider penge efter denne feature.

Her skal det også nævnes, at der var stor forskel på, hvor lang tid det tog at finde en kamp - for den gratis version tog det få sekunder, mens det i Prime kunne tage et par minutter - noget, som dog ikke er verdens undergang.

Overordnet er mit indtryk af de to muligheder godt, og hvis man spiller meget kan det for mange være pengene værd.

Stor niveauforskel

Noget af det, jeg fandt allermest problematisk på siden, var, at der er en stor niveauforskel på spillerne, fordi der ikke er nær så mange brugere som på andre platforme.

Efter oplevelser med både gratis matchmaking og Prime matchmaking, vil jeg klart vurdere, at problemet forekommer begge steder. Det var ikke usandsynligt, at man spillede en kamp, hvor man var klasser bedre end sine modstandere, for derefter at komme ind i en kamp, hvor der ikke var en chance for at vinde.

Her vil jeg altså virkelig også ønske, at der kommer nogle lidt "strengere" krav for at komme i samme kamp i forhold til den elo-forskel, som må være - også selvom, at det betyder, at man må sidde lidt længere i queue. 

Mange skandinavere

Som skrevet tidligere, så er Esportal klart størst i Norden, hvor især mange spillere er fra Sverige, mens Danmark også er forholdsvis stærkt repræsenteret på platformen.

Dette er, efter min mening, også en af de største upsides ved at spille på Esportal. Vi kender alle det med, at man sætter sig til at spille en kamp for så at komme sammen med fire spillere, som enten sidder og råber fra runde ét eller helt nægter at tale, men sådan har jeg personligt ikke oplevet Esportal.

I de kampe, jeg spillede, kom jeg ikke på hold med andre end skandinaver, hvilket jeg personligt var glad for, da jeg fandt, at dette hjalp markant på at holde en god spiloplevelse, hvor holdet forsøgte at hjælpe hinanden og gjorde sit ypperste for at vinde kampen, mens kommunikationen også blev holdt sober.

Det er klart et kæmpe plus, at spillerbasen er sådan, men jeg kan godt være lidt bekymret for, når Esportal bliver endnu mere udbredt. Jeg håber i så fald, at man får mulighed for at tilvælge mindre områder som fx Skandinavien.

Konklusion

Efter en del kampe såvel som en del tid brugt på platformen, er jeg også kommet frem til, om jeg vil anbefale nye og garvede spillere at benytte sig af Esportal.

På trods af, at der er flere ting, jeg gerne så ændret i fremtiden, vil jeg dog stadig sige, at helhedsindtrykket af platformen er positivt. Her spillede en ting som, at man især kom med/mod mange skandinaver, en stor rolle, da dette efter min mening virkelig gjorde noget godt for spiloplevelsen, fordi man derfor slap for folk, som ikke taler engelsk og derfor var umulige at kommunikere med, som man nogen gange ser på andre platforme.

Efter de mange kampe er jeg også kommet frem til den konklusion, at jeg selv godt kunne finde på at vende tilbage til Esportal i fremtiden, såfremt at spillerbasen bliver lidt større, så niveauforskellen bliver indskrænket en del.

#1(Med 1 svar)
8. september 2020 kl. 10:01
pulz-_-
Deres Anti-Cheat stinker, den enste grund til jeg ikke spiller der inde
#3(Med 0 svar)
8. september 2020 kl. 10:18
Lux0
enig med det pis anti-cheat, har allerede fået banned 7 der sidder og guffer tissemand
#2(Med 0 svar)
8. september 2020 kl. 10:14
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg læste overskriften og tænkte, at det her var bestillingsarbejde - jeg tog fejl!

Esportal har klart potentiale, og jeg er sådan set enig i anmeldelsen ud fra egne erfaringer - der mangler brugere, og hvis det kommer, så er jeg sikker på, at det nok skal blive godt. Lige nu er det største problem (som anmelderen også skriver), at man ofte ender i en kamp, hvor spillerne er alt for gode eller alt for dårlige ift. en selv.

Featuren med stargathers er ret sjov, og det er ret fedt, at man får mulighed for at spille med/imod “de tunge drenge”.
#4(Med 0 svar)
8. september 2020 kl. 10:43
daxy
Guld Sæsonkort Sæson 16
De skal virkelig få styr på deres anti-cheat, og derefter deres klient. - Jeg ser virkelig tit folk som døjer med problemer ved deres klient, hvorved de skriver til support og får ik den hjælp de skal bruge.

Det synes jeg dog man kan få ved faceit fx.
#5(Med 4 svar)
8. september 2020 kl. 11:46
bitFisk
Deres anticheat er virkelig dårligt. Har spillet omkring 50 kampe på platformen og i mere end halvdelen af kampene er der bannet minimum 1 cheater
#12(Med 3 svar)
8. september 2020 kl. 14:09
Sheru
Hvordan er de blevet banner så? Igennem overwatch?
#13(Med 2 svar)
8. september 2020 kl. 14:23
bitFisk
Med meget stor sandsynlighed grundet mange reports? Anticheat burde jo netop fange dem inden de snyder og ødelægger gamesne
#14(Med 1 svar)
8. september 2020 kl. 14:31
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Hvis den mid game fanger dem, viser det netop at den virker. Det skal du jo bare se som et bevis for at cheaters bliver taget, hvor i mod på faceit, ved man det aldrig fordi en hacker jo aldrig bliver dirkete bannet mid game. Siger ikke at den fungerer optimalt, men at folk bliver bannet kan vel kun være positivt.
#15(Med 0 svar)
8. september 2020 kl. 14:59
bitFisk
Det er ikke mid game men op til måneder efter :-) har endnu ikke set nogen blive bannet midgame

Kan godt se min oprindelige beskrivelse kan forvirre.
#6(Med 0 svar)
8. september 2020 kl. 12:03
zEden
lad mig sige de taber alt på sådan en grim hjemmeside/cleint
#7(Med 0 svar)
8. september 2020 kl. 12:07
Enrique
Oplever desværre alt for tit problemer med deres client, så vælger at spille FaceIT i stedet.
#8(Med 0 svar)
8. september 2020 kl. 12:11
Accepted
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Respekt for at de tager kampen op mod FaceIT og andre, og cool nok at have en platform som primært er brugt af spillere fra Norden. Med det sagt, virker der til at være rigtig rigtig lang vej endnu. Hjemmesiden alene kan være rigeligt til at tabe momentum, der skal ikke meget til.
#9(Med 0 svar)
8. september 2020 kl. 12:16
Equip
Alt ved Esportal i min optik fungere dårligere end på faceit og ESEA
1. Layoutet ligner en wix hjemmeside, det er alt for uoverskuelig at finde rundt på hjemmesiden.
2. Deres AC, som alle skriver fungere bare ikke optimalt.
3. Alle de kvals jeg har spillet på Esportal har været okay, men langt fra bedre end på faceit. Noget så simpelt som at få en coach ind, skal man skrive til admins i match lobbyen.
Ideen bag Esportal er fed og det ligner også der er pengene til at bakke det op, men der er simpelthen formange små ting der gør det dårligere end konkurenterene imo.

Ladders med den store prizepool er det eneste + jeg ser fra en spillers synsvinkel :D
#10(Med 3 svar)
8. september 2020 kl. 12:47
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Full stack: Spil faceit og mute modstanderen.
Ikke fullstack?: Spil Esportal

Jeg har langt, langt bedre erfaring med Esportal end Faceit som efterhånden er én stor joke ift. toxicity, cheaters m.m.
#16(Med 1 svar)
8. september 2020 kl. 16:54
Gilborg
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Enig i det med soloque på Esportal. Dog kan det også være slemt, spillede en runde, hvor jeg ikke var villig til at droppe en deagle, så blev jeg sgu kicket.. :(
#17(Med 0 svar)
8. september 2020 kl. 17:10
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Haha, én runde kan næppe udgøre et gennemsnit - men selvfølgelig er der også toxic folk derinde, på faceit er det dog helt vanvittigt.
#21(Med 0 svar)
9. september 2020 kl. 01:51
Lepke
Jeg kunne ikke være mere enig :)
#11(Med 0 svar)
8. september 2020 kl. 13:39
birk1986
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Er heller ikke fan af Esportal
Ellere pvpro end Esportal, og hellere Faceit end pvpro
#18(Med 0 svar)
8. september 2020 kl. 19:32
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Deres layout er ikke skide godt og som flere også nævner, så er deres anti cheat ekstremt ringe. Det er også min klare oplevelse at deres anti cheat er ekstremt ringe. Til sidst synes jeg ikke at deres servere kører alt for fantastisk. Men jeg spiller der nu alligevel. :)
#19(Med 0 svar)
8. september 2020 kl. 20:42
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Er Esportal den bedste matchmaking-platform i Norden?

Nej
#20(Med 0 svar)
8. september 2020 kl. 22:37
Rubel
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Deres klient er skrald, deres support er virkelig god. Skandinavere bliver ikke blandet med russere og polakkere, hvilket er virkelig rart. Når det så er sagt så er svenskere noget at det mest toxic man kan løbe ind i, og dem er der rigtig mange af på Esportal. Jeg har spillet mere eller mindre fast der inde hele dette kalender år, da vi var en del kammerarter som skiftede lige omkring nytår, jeg har spillet omkring 600 kampe der inde. Vi er dog, så småt på vej tilbage til Faceit igen, da kvaliteten på Esportal ikke er så god igen.
#22(Med 0 svar)
9. september 2020 kl. 01:53
Lepke
8 ud af 10 kampe på faceit er toxic.
8 ud af 10 kampe på esportal er folk fine.

Jeg ved godt hvad jeg vælger :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.