Start-juli vendte Kristou atter hjem til AGF efter sin lejeperiode i North.

FaagaN: "Målsætningen er at blive fast inventar i top 40"

Coach, og Head of Esport hos AGF, FaagaN sætter ord på den seneste måned i AGF-lejren, Kristous udleje, sommerens resultater samt den kommende tid.

AGF-spillerne har netop påbegyndt deres sommerferie efter en travl juli måned. Vi tjekker ind hos sidste sæsons vindere af Elgiganten ligaen, når coach, og Head of Esport hos AGF, Rasmus 'FaagaN' Thomsen sætter ord på den seneste måned i AGF-lejren, Kristous udleje, sommerens resultater samt den kommende tid, der blandt anden byder på Elgiganten Ligaen Sæson 15. 

Kristou vender tilbage

Ved månedens begyndelse vendte Kristou tilbage til AGF efter at have været lejet ud til North, hvor han fyldte pladsen efterladt af Kjaerbye. 

Selvom det 18-årige talent havde spillet med North i lidt over en måned, faldt han nemt til igen, da han socialt ikke har været væk fra AGF-holdet. 

Selvom Kristou har været udlejet, har han aldrig været helt væk fra holdet. Ligesom vi på holdet har fulgt hans kampe i North, har han også den anden vej rundt været opdateret på vores. Generelt er vi et meget socialt hold, hvor Kristou stadig har været en fast del af fællesskabet udenfor kampene. Så det føltes helt naturligt, da han kom retur igen.

Hos North har Kristou ageret rollen som rifler, og hans sædvanlige rolle, som awp'er, skulle derfor genopfriskes, fortæller FaagaN. Men selvom AGF-awp'eren ikke har haft sin sædvanlige rolle, har han alligevel kunne tage noget med sig fra sin tid under North-banneret, og har dertil haft mulighed for at se Norths awp-spiller, MSL, over skulderen. 

Han har helt sikkert bragt en del med sig fra hans tid i North. Alt fra arbejdsrutiner, kommunikation,  små tricks ingame til setups. Så når vi kommer retur fra ferien, skal alle ingredienserne bare kombineres, så vi står med den bedste opskrift. Samtidig har han haft mulighed for at kigge MSL over skulderen i samme periode, hvilket også kun kan gavne ham som awp’er.

I Kristous fravær har AGF gjort brug af Daffu, som de også havde med i Elgiganten Ligaen. Den 22-årige har et godt kendskab til spillerne, alene af denne grund var Daffu et oplagt valg, men han er også en spiller, som AGF tidligere har kigget på. Derudover fortæller FaagaN, at Daffu er en alsidig spiller, hvilket også var nødvendigt, da puslespillet med roller og positioner skulle gå op. 

Efter vores udleje af Kristou, stod vi den situation, at vi skulle finde en forholdsvis hurtig men samtidig holdbar løsning, som vi vidste kunne løse sin opgave. Daffu har tidligere været oppe at vende, når vi har kigget på spillere, og med hans kendskab til de andre spillere på holdet, lå den lige til højrebenet.

Som spiller er han meget alsidig, hvilket var et kæmpe plus, når vi til tider skulle have puslespillet til at gå op med positioner og roller, alt efter hvem der spillede samt hvilket map. 

Det er efter sigende ikke kun AGF, der har et godt øje til den alsidige spiller, da Daffu i sidste uge blev rygtet til det nye Copenhagen Flames.

AGFs travle sommerprogram

AGF havde planlagt sommeren omkring mulig deltagelse i ESEA Advanced slutspillet, men da holdet endte sæsonen, noget skuffende, som nummer 40 i gruppespillet, måtte de se slutspillet, der husede både Ambush og Tricked, fra sidelinjen. FaagaNs drenge fik dog alligevel en travl sommer, da de i stedet takkede ja til en række turneringsinvitationer.

Vi havde som udgangspunkt planlagt omkring muligheden for playoffs i ESEA Advanced. Da dette ikke blev en realitet, var vi så heldige at have en del invitationer til turneringer i samme periode, som vi så valgte at fylde den tomme kalender ud med i stedet. 

"De Hvi'e" har deltaget i hele fem online turneringer denne måned; Nine to Five, kvalifikation hertil, Eden Arena Malta Vibes Cup 2 og 3 samt CSGOFAST Cup 5. Deltagelsen i diverse turneringer henover sommeren medførte et øget aktivitetsniveau, der har givet en anderledes hverdag i AGF-lejren.

Vi har haft en meget anderledes hverdag den seneste måned. Fra at have et skema der typisk hed 17-22 i hverdagene, skulle vi lige pludselig passe en masse tidlige kampe ind i, hvilket også var grunden til at vi en periode nærmest benyttede os af et 6 mands lineup. Der har været et aktivitetsniveau, vi ikke helt har været vant til. 

De seneste 3 måneder har holdet spillet 90 HLTV-registrerede maps, hvoraf 47 har været indenfor den seneste måned. Der er heller ikke blevet taget let på sommerens opgør, da AGF forberedte sig på alle sine modstandere. 

De danske drenge toppede Nine to Five kvalifikationen, og i turneringen blev det til en tredjeplads efter et nederlag til turneringens højst rangerede hold, Hard Legion. 

AGF bragede ud i bunden i begge Eden Arena Malta Vibes Cups, mens de senest deltog i CSGOFAST Cup 5, hvor de endte på en andenplads efter et nederlag til bulgariske FATE i en meget tæt finale. Coach FaagaN forklarer, at de forventede en finaleplads, og at selve finalen også skulle have været gået deres vej på det afgørende map. 

Set ud fra brackets, var forventningerne en plads i finalen. Så på den front kan man sige vi indfriede vores målsætning. Kigger man isoleret på finalen, sidder vi nok med en følelse af at vi skulle have vundet den. 
Vi taber en 5v3 på et rigtig kritisk tidspunkt, da den ville have givet os vores 15. runde. I stedet ender vi ud i en double eco, og får aldrig rigtig rettet op på økonomien i de resterende runder. 

CSGOFAST Cup 5 blev AGFs sidste turnering, inden holdet påbegyndte tre ugers tiltrængt pause. Efter ferien vender drengene tilbage med deltagelse i ESEA Advanced, LOOT.BET sæson 7 slutspillet samt 15. sæson af Elgiganten Ligaen. 

De næste tre uger står på ferie, så drengene kan få en tiltrængt pause. Herefter begynder vi med en masse træning samt en bootcamp, så vi er klar til de kommende turneringer. På nuværende tidspunkt har vi ESEA Advanced, playoffs i LOOT.BET, et par andre HLTV turneringer og Elgiganten Ligaen at se frem til.  

Favoritter i næste sæson

AGF vandt sidste sæson af Elgiganten Ligaen overbevisende, og spørg man FaagaN, bliver det endnu en AGF-sejr i næste sæson. Han lægger dog ikke skjul på, at der er udfordring at finde i Lyngby Vikings, som han ser værende deres største konkurrent i ligaen. 

Hvis man kigger på de nuværende hold, der står til at deltage i den kommende sæson, så forventer jeg en sejr mere. Dog er opgørene mod Lyngby altid tætte, og de er helt bestemt også vores største konkurrent i turneringen.

I grundspillet tabte AGF blot tre af deres 20 kampe - heraf en til Lyngby Vikings, 11-16. "De Hvi'e" fik dog senere revanche på sidste spilledag i grundspillet, hvor de tog sejren 19-15, og desuden vandt grundspillet. 

Ifølge coach FaagaN giver holdets stabilitet dem en fordel, da den danske scene på det seneste har været præget af omrokeringer, nogle hvilke har fundet sted hos deres konkurrenter i Elgiganten Ligaen: Lyngby Vikings og Ambush.

Det lader til at der sker en hel del omrokeringer på den danske scene i øjeblikket, som jeg kun ser være til vores fordel. Stabilitet er en stor fordel, særligt på det niveau vi befinder os på i øjeblikket. 

Med en måned til sæsonstart kan der dog nå at ske meget, mens AGF holder pause. D. 31. august tages der hul på grundspillet i Elgiganten Ligaen Sæson 15, når AGF skal forsøge at forsvare deres titel. 

AGF sigter efter top 40

AGF indtager i øjeblikket pladsen som Danmarks sjettebedste hold, på Elgiganten Gamer Top 15 listen, bag x6tence og lige foran Lyngby Vikings. Samtidig ligger de nummer 57 på HLTVs verdensrangliste.

Hos AGF lyder målsætningen, for det næste halve år, på at blive fast inventar i top 40. Første skridt var at modtage invitationer til diverse HLTV-registrerede turneringer, hvor der er mulighed for at samle point til ranglisten. Nu handler det, ifølge FaagaN, om at holde sig aktiv. Desuden har de danske drenge tidligere overmandet hold, der færdes i netop top 40. 

Vores målsætning er at blive fast inventar i top 40 på HLTVs rangliste indenfor det næste halvår. Første step i at hente point til listen, var at få foden indenfor ved turneringsarrangørerne. Den del kan vi tjekke af nu, så nu er det bare et spørgsmål om at "grinde" point og holde sig aktiv. Vi har tidligere vist, at vi kan slå hold, som ligger indenfor vores målsætning, så i min optik er det meget realistisk.

Dermed får det kommende LOOT.BET slutspil stor betydning, da danskerne her kan risikere at krydse klinger med Gambit Youngsters, Hard Legion og ALTERNATE aTTaX, som de seneste måneder har kæmpet sig op i verdens top 40. 

Men først står den altså på ferie for FaagaN og hans drenge, hvor de kan få tempoet helt ned, inden hverdagen starter op igen slut-august. Herefter skal der fart på, da AGF har lavet en struktur, som tillader at spillerne kan bruge endnu mere tid på Counter-Strike fra september af og frem. 

#1(Med 0 svar)
2. august 2020 kl. 15:35
Lukas
Turneringsadmin
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Alt held og lykke med top 40!
#2(Med 0 svar)
2. august 2020 kl. 16:51
ZerGrim
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Spændende fremtid for AGF.
#3(Med 7 svar)
2. august 2020 kl. 17:08
magnusdk124
Ay jeg er en gud hvis jeg har ret, på Instagram på valdes my story viser han sin kniv, og i dag viser msl valdes kniv på hans my story samt og være sammen med ham tideliger den dag;)
#4(Med 0 svar)
2. august 2020 kl. 17:14
Felipee
Er du okay?
#5(Med 1 svar)
2. august 2020 kl. 17:18
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Valde og MSL har lavet ting sammen som de har filmet på insta før.
#9(Med 0 svar)
3. august 2020 kl. 01:37
Lepke
Det lyder frækt min ven!
#6(Med 0 svar)
2. august 2020 kl. 17:45
Iceyyy
🤑🤑
#8(Med 2 svar)
2. august 2020 kl. 18:24
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
At du har ret i hvad? Og hvad har det med artiklen at gøre?
#10(Med 1 svar)
3. august 2020 kl. 07:04
WeiZ
Begge skal til agf selvfølgelig :) :D
#11(Med 0 svar)
3. august 2020 kl. 21:39
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Ja, det kunne jeg jo have sagt mig selv. ;)
#7(Med 0 svar)
2. august 2020 kl. 18:24
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Spændende hvor langt de når.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.