tabsen og BIG har været under en mærkværdig transformation gennem de sesneste par måneder.

BIGs rejse: Fra flop- til tophold

Det tyske hold er på få måneder gået fra at ligge nummer 30 i verden til nu at indtage førstepladsen på HLTVs rangliste.

Starten på det nye BIG

Den 1. januar 2020 - dette var starten på et årti, som vi senere fandt ud af ville være ekstremt påvirket af en global pandemi, der ville have massive konsekvenser til følge. Dette var dog også datoen, hvor BIG afslørede to ændringer i deres lineup, som med tiden ville ændre alt og bringe dem blandt verdenseliten i Counter-Strike Global Offensive.

Her skrev den tyske organisation nemlig under med syrsoN, der hurtigt har udviklet sig til en af verdens bedste AWP-spillere, mens også k1to blev hentet ind på holdet. Samtidig blev den legendariske IGL, gob b, flyttet over som 'Head of CSGO'.

Allerede fra starten viste det tyske mandskab gode takter, da de til deres første turnering med det nye lineup, DreamHack Open Leipzig 2020, løb med sejren foran mandskaber som MAD Lions, Heroic og North.

Til turneringen viste syrsoN også, hvorfor han blev hentet ind. Den 24-årige tysker leverede nemlig en imponerende rating på 1,18 - noget, kun fem spillere kunne gøre bedre, hvoraf to af dem var hans holdkammerater tabseN og XANTARES.

Vores naboer fra Tyskland fortsatte herefter deres imponerende start med de to nye spillere, da de på dominerende vis først kvalificerede sig til den lukkede kvalifikation til den europæiske Minor - ESL One RIO 2020, inden de også spillede sig til en plads i Flashpoint 1 - en plads, de senere opgav for i stedet at deltage i ESL Pro League sæson 11.

'Honeymoon-perioden' får sin ende

Tiden kom så til den lukkede Minor - ESL One Rio 2020-kvalifikation, som BIG havde kvalificeret sig til gennem den åbne onlinekvalifikation. På papiret burde tyskerne ikke have haft nogen problemer med spillere som tabseN, syrsoN og XANTARES i topform.

Det skulle dog ikke gå helt som planlagt. Det daværende 20. bedste hold i verden skuffede nemlig fælt og måtte gå ud på en 9.-12. plads, hvorfor de missede en plads i ESL One Rio 2020.

Lige omkring dette tidspunkt begyndte COVID-19 situationen også at eskalere, og alvoren begyndte at gå op for folk verden over. Netop denne globale pandemi, som COVID-19 havde udviklet sig til skulle også vise sig at få massiv indflydelse på Counter-Strike scenen, da den fik ESL til at tage det drastiske skridt at flytte ESL Pro League sæson 11 online efter det samme var sket for IEM Katowice 2020.

At turneringen blev afviklet online hjalp dog ikke det tyske mandskab, som måtte udgå på en sidsteplads, hvilket bestemt måtte ses som skuffende efter en god start med det nye lineup. De manglende resultater skulle dog vise sig at være lige om hjørnet, i takt med, at alle turneringer blev flyttet online.

COVID-19 føder online-æra

Nogle måneder inde i COVID-19 situationen begyndte holdet at deltage i diverse turneringer, som endte med at være et vendepunkt for holdet, der hurtigt og komfortabelt sikrede sig to sejre i Home Sweet Home Cup.

BIGs nye momentum fra Home Sweet Home Cup-turneringerne fulgte dem ind i en af de mere prestigefyldte turneringer, nemlig Dreamhack Masters Spring. Her løb holdet med sejren for næsen af hold som FaZe, G2, Astralis og MAD Lions.

Dette var til trods for, at BIG gik ind til turneringen som det næstlavest rangerede hold med en plads som nummer 30 på HLTVs rangliste, som faktisk gjorde dem favoritter til at ryge ud som nummer sjok fra gruppespillet.

Mange troede, at dette bare var ét godt event fra tyskerene, men sådan endte det ikke. Efter den flotte, men overraskende præstation til DreamHack Masters Spring, stoppede eventyret nemlig ikke. Blot få dage senere sejrede BIG nemlig i ESL Pro League-kvalfikationen. I deres færd stødte holdet sammen med Spirit, Virtus.pro og forZe, og herfra tabte det tyske mandskab samlet set blot 58 runder og ét map mod hold, som alle var rangeret over dem selv på HLTVs rangliste.

Nu var tiden dog kommet til en af de vigtigste turneringer for mandskabet i 2020 - cs_summit 6. Holdet var nødsaget til at hive en masse RMR-point til sig, hvis de ville se sig have en chance for at kvalificere sig til ESL One Major Rio.

Det tyske mandskab havde nemlig misset årets første RMR-turnering, ESL One: Road to Rio, mens de også havde misset det forgangne års Major. Af denne grund var det også essentielt at tilegene sig en god mængde point fra cs_summit 6, hvis drømmen om Majoren fortsat skulle leve.

Dette sørgede BIG dog for. Tyskerne fortsatte nemlig deres enormt flotte spil fra DreamHack og Pro League. tabseNs tropper overkom overkom hold som FaZe, GODSENT, fnatic, OG og Vitality, hvilket var nok til at sikre dem førstepladsen, knap 220.000 kroner og 2000 RMR-point.

Det var også dagen efter cs_summit 6, at BIG overtog førstepladsen på HLTVs rangliste, efter de sprang fra at være nummer syv på listen inden turneringen.

Tiden efter spillerpausen: Hvad kan vi forvente?

cs_summit 6 var også tyskernes sidste turnering inden spillerpausen, som løber til og med den 6. august. Fra den 8. august kommer der dog knald på igen, når BIG har tre store turneringer inden for en måneds tid.

Her gælder det først DreamHack Open Summer 2020, hvorefter ESL One Cologne og ESL Pro League venter.

Holdet overraskede alt og alle efter turneringerne blev flyttet online. Selvom, at de online turneringer fortsætter med at være online efter spillerpausen, så starter alle holdene op igen efter en måned uden officielle kampe, og her kan en hel masse være sket.

Her kan BIG have mistet deres dominans, siden de fleste hold starter på en frisk med ny motivation, mens de går en ny og lang sæson i møde. Samtidig kan tyskerne dog også komme tilbage med en ny tro på sig selv og fortsætte deres flotte spil fra før spillerpausen.

Ingen kan dog med sikkerhed sige, om BIG kan fortsætte, hvor de slap, eller om de falder igennem og må kæmpe for at holde sig i top 30, som de gjorde inden DreamHack Masters Spring 2020. 

#1(Med 3 svar)
26. juli 2020 kl. 16:24
PillerPaller
Fra offline til online <3
#4(Med 2 svar)
26. juli 2020 kl. 17:41
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Ærligt, jeg læste artiklen og skulle til at kommentere helt samme kommentar 😂
#9(Med 1 svar)
26. juli 2020 kl. 21:36
PillerPaller
Haha ahmn - de er med sikkerhed ikke en krone værd når hverdagen rammer csgo :) Der kommer Nok også nogle gode odds i udbud - så længe mange bookies fortsat støtter sig til hltv’s top 30
#10(Med 0 svar)
26. juli 2020 kl. 21:38
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Helt sikkert! Kan være man kan blive ligeså rig, som dengang North lå omkring top 10 😂
#2(Med 1 svar)
26. juli 2020 kl. 17:05
k4sper
"Selvom, at de online turneringer fortsætter sådan lidt endnu" Hvad mener Dust2.dk når i skriver "sådan lidt endnu"?
#11(Med 0 svar)
27. juli 2020 kl. 01:33
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
At ingen ved hvor længe de i virkeligheden varer :)
#5(Med 0 svar)
26. juli 2020 kl. 18:02
B0bz
Det bliver spændene at se, hvordan de klare sig på Lan. Et fint dominerende hold online, lad os se når det er offline!
#7(Med 0 svar)
26. juli 2020 kl. 19:17
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Fed artikel. Er fan 🤩
#8(Med 0 svar)
26. juli 2020 kl. 19:41
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
God artikel - jeg havde allerede glemt, at de har fejlet flere gange i år. Så meget er deres rejse mod #1 endnu mere vanvittig.

Næste artikel i serien: Mousesports, fra top- til flophold? ;)

Der kan man da tale om to forår, der har været diametrale modsætninger...
#12(Med 0 svar)
27. juli 2020 kl. 10:07
DH_JanLund
Fra Nr 46 til nr 1 på 6 måneder uden at ændre Line up. Kender ikke mange sportsgrene det kan ske 😂
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.