Sådan så det ud til ESL One Cologne sidste år, hvor Liquid løb med sejren.

Medie: ESL One Cologne holdes formentligt online

Selvom, at planerne var at holde turneringen som et LAN-event, så er planerne angiveligt ændret, hvis man skal tro HLTV og DBLTAP.

Planerne med at flytte ESL One Cologne til august var, at man potentielt kunne holde det som en LAN-turnering, men nu ser det ud til, at de planer er ændret, da det kan blive meget svært at få til at lykkes.

Det erfarer HLTV og DBLTAP.

Ifølge de to medier, så kan det nemlig blive en stor udfordring for turneringsarrangøren at få samlet de mange hold på et sted, og derfor må man formentligt ty til at afholde turneringen online, som man har gjort med mange andre i denne tid.

For et par dage siden blev 18 ud af 24 hold ellers bekræftet til turneringen, som først blev flyttet fra juli til august, men da det er hold fra hele verden, kan det blive svært at få til at fungere, selvom turneringen bliver spillet online.

HLTV fik fat i en repræsentant for ESL, som også medgav, at der bliver store problemer med at holde turnering på LAN.

Det ser ud til, baseret på Den Europæiske Unions restriktioner, at det bliver svært at samle alle holdene under et sted, fortalte en kilde fra ESL til HLTV.

Om ESL One Cologne bliver afholdt som et LAN-event, eller om det bliver online, må tiden altså vise, for den besynderlige situation, verden er i lige nu, kan stadig nå at ændres meget over den næste måneds tid.

Hvis alt går efter planen, så bliver ESL One Cologne afholdt fra den 21. august til og med den 30. august. Turneringen har samtidig en af de største præmiepuljer, da der er hele 6,6 millioner kroner på spil.

#1(Med 0 svar)
3. juli 2020 kl. 12:22
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det er desværre forventeligt.

2020 er godt nok et ubarmhjertigt år for de TOs, som plejer at afholde LAN-events...
#2(Med 0 svar)
3. juli 2020 kl. 12:45
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
#3(Med 0 svar)
3. juli 2020 kl. 14:05
Rubel
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Cologne kan ikke holdes online, det bliver så tam en omgang..
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.