En af folkene bag kinetic, b0ychild, ser fremad mod et nyt projekt, selvom han er ærgerlig over kinetics bratte ende.

kinetic lukker og slukker: "Vi ville gerne have fortsat"

Den danske organisation takkede farvel til holdet for omtrent to uger siden, og nu har de to ejere valgt at trække stikket på projektet.

Det er blot to uger siden, at kinetic sagde farvel til det hold efter Elgiganten Ligaen sæson 14 sluttede. Derfor dannede et nyt spørgsmål sig, om hvem, den danske organisation nu havde tænkt sig at hive ind i varmen.

Ejerne bag kinetic, b0ychild og b3rt, har dog besluttet, at de ikke vil hive et nyt hold ind til at spille for sig, da de har trukket stikket i organisationen. 

Det skriver kinetic på Twitter.

I Twitter-opslaget begrunder ejerne lukningen med, at de ikke formåede at tiltrække de nødvendige sponsorer til at holde projektet kørende, og at de derfor valgte at trække stikket.

kinetic formåede ellers at skabe en række flotte resultater, hvor det både blev til en finaleplads i Dust2-ligaerne såvel som en sejr i Danish Amateur Masters, mens også de har imponeret på LAN med blandt andet en 3. plads til NPF og en 7.-8. plads til GGW.

En af folkene bag kinetic, b0ychild, åbnede dog op for et nyt projekt, og Dust2.dk har derfor fået fat i ham, for at høre nærmere om, hvad der gik galt, men også hvad fremtiden bringer.

I sin tid startede vi projektet med et håb om at finde en hovedsponsor, selvom vi godt vidste, at det ville blive svært uden nogen resultater, hvorfor vi selv smed nogle penge i projektet til at starte med. 

Robert (b3rt red.) og jeg slog os sammen, fordi han havde økonomien til et Counter-Strike hold, mens jeg havde noget viden efter min baggrund som aktiv spiller. Vi sigtede derfor også højt allerede fra start.

De to mænd bag kinetic sigtede allerede fra starten om top 10 i Danmark, og de vidste derfor også godt, at de skulle tilbyde holdene en form for "grundpakke" allerede fra starten af. 

Det var dog sværere end først antaget at finde sponsorer til holdet, og økonomien endte derfor med at rende ud. Det hele har dog langt fra været forgæves, da både b0ychild og b3rt har fået nogle erfaringer, som de kan tage med sig videre.

Vi ville ikke have et hold uden som minimum at kunne tilbyde en form for "grundpakke" - noget, jeg personligt synes, at alle organisationer, som drømmer om et hold i top 10, skal kunne levere.

Vi skrev til godt og vel 100 forskellige virksomheder omkring et potentielt sponsorat til holdet, men vi fik aldrig landet det helt gode. Vi var ikke interesseret i små sponsorater bare for at se gode ud, som andre organisationer måske gør sig i, og vi var udelukkeden interesserede i økonomisk hjælp.

Set i bakspejlet sigtede vi måske for højt og forventede, at det ville være nemmere, men sådan gik det ikke, og vi blev derfor nødt til at trække stikket i kinetic.

Selvom, at kinetic nu er lukket og slukket, så er de to organisationsejere langt fra færdige på scenen, da de fremover skal stå for driften af et Counter-Strike hold hos en mere etableret organisation.

Jeg blev ringet op af en mere etableret dansk organisation, som gerne ville have os til at stå for deres Counter-Strike afdeling. Dette betyder, at vi får frie hænder til endnu en gang at lave et hold med målet om at nå danske top 10 - dog under den nye organisations banner.

Selvom, at vi kan fortsætte organisationen under et andet banner og er taknemmelige for det, så er vi selvfølgelige stadig ærgerlige over, at vi ikke kunne fortsætte med vores eget, men nu ser vi fremad mod det nye projekt, som vi glæder os til at udvikle henover sommeren.

Jeg kan også allerede afsløre, at vi skal have et møde folkene bag den nye organisation, så vi for alvor kan komme i gang med det nye projekt.

Til slut takker b0ychild alle, der har været involveret i projektet gennem de mange måneder, mens han nævner, at de specielt er stolte af de spillere, de har været med til at sende videre til større organisationer.

Til slut vil vi gerne sige tak til alle involveret, såvel som alle, der har støttet os - store som små, alt har haft en betydning. Vi er især rigtig stolte over at kunne sige , at vi både har solgt maNkz og Queenix og sendt dem videre på deres rejse, hvilket også viser, hvor professionelle vi har været om projektet. 

#1(Med 0 svar)
26. juni 2020 kl. 22:28
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
En skam :(
#2(Med 0 svar)
26. juni 2020 kl. 22:46
MSAA
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Ærgerligt med kinetic, men omvendt en god signing af den organisation, som har hyret Patrick til at sætte et slagkraftigt hold sammen.
#3(Med 0 svar)
26. juni 2020 kl. 23:02
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Øv :(
#4(Med 0 svar)
26. juni 2020 kl. 23:03
KongenBob
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Man bliver jo helt nysgerrig hvilken org det er, lidt slik til læserne b0ychild? :D

Held og lykke fremad!
#5(Med 0 svar)
26. juni 2020 kl. 23:07
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Held og lykke med det, dreng 😊
#6(Med 5 svar)
26. juni 2020 kl. 23:16
Benny
Jeg smider en 5'er på at det er enten Ambush, Atlando, Sørby eller SOA. Tvivler på andet.

Mobilepay mig på forhånd tak.
#8(Med 4 svar)
26. juni 2020 kl. 23:47
ZCDK
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Noget af en helgardering.

Et kig på Atlandos “øøøøøøøøøøøøh” på twitter kunne tyde på noget
#9(Med 3 svar)
28. juni 2020 kl. 15:42
KarK
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg smider alle resterende navne i subtoppen til at inddække argumentet 👌
#10(Med 1 svar)
28. juni 2020 kl. 21:56
ZCDK
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
😂😂
#11(Med 0 svar)
14. juli 2020 kl. 13:51
Benny
Jeps 100% Atlando med deres opslag på facebook.

Bliver spændende at se hvilke jumpers de har valgt denne gang.
#12(Med 0 svar)
14. juli 2020 kl. 13:52
Benny
Væddemål på at det bliver Atlando? Så får du resten?
#7(Med 0 svar)
26. juni 2020 kl. 23:30
TheKonkel
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
De kommer til at passe perfekt i Great Danes ! Held og lykke til begge !
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.