Lukki og AGF løb med titlen i Elgiganten Ligaen S14 efter deres sejr over Ambush.

Lukki: "Sejren betyder meget"

Efterfulgt af AGFs sejr i Elgiganten Ligaen S14 har Dust2.dk kontaktet Lukki, som meget kort sætter ord på holdets sejr og mere.

I aftes blev Elgiganten Ligaen S14 afgjort, hvor Ambush og AGF stødte sammen i finalen, som skulle afgøres i det tredje og afgørende map.

AGF blev sejrherrerne og i den forbindelse har Dust2.dk kontaktet Lukki fra AGF, som meget kort får sat ord på holdets sejr, fremtiden og mere.

For Lukki betyder sejren en smule ekstra, da to af modstanderne på serveren var et par gamle holdkammerater i form af Inzta og Ryxxo. Samtidig får Lukki skrevet, at de med sejren bekræfter, at de er et stærkt hold.

Jeg er SUPER glad for gårsdagens sejr. Sejren betyder rigtigt meget. Det er især fedt at slå sine gamle holdkammerater (Jeg sender hermed en særlig hilsen til Ryxxo og Inzta), skriver Lukki med et smil på læben og fortsætter:

Vi er et stærkt hold, og det bekræfter sejren.

Lukki og AGF mødte op til kamp med en god fornemmelse, men sådan gik det ikke for sig i starten, da De Hviie blev smadret med 16-5 på første map.

En god teamtalk var med til at få vendt skuden i AGF-lejren, da holdet efterfølgende tog de resterende maps forholdvis sikkert.

Vi mødte op med en følelse af en sikker sejr, men vi fik noget af en mavepuster på første map. Det er altid hårdt at komme sig over en skidt start, men vi havde en god teamtalk efter første map og fik hyped hinanden op til vores map, skriver en selvsikker Lukki af med.

Satser på at vinde næste sæson 

AGF-mandskabet stiger op ad diverse ranglister, og den udvikling har Lukki og kompagni  i tankerne at fortsætte, så holdet kan markerere sig mere på den internationale CS:GO-scene.

Da AGF sejrede i aftes blev Elgiganten Ligaen vundet back-to-back, og det mønstrer har mandskabet store forventinger til at fortsætte i den næste sæson, som bliver igangsat et tidspunkt i august.

Planen er at fortsætte den gode udvikling. Vi har en masse officielle kampe i den kommende tid, og målet er at markere os internationalt. Vi satser selvfølgelig stærkt på at vinde den næste sæson af Elgiganten ligaen, slutter en selvsikker Lukki af med.

AGF består af:

  • Danmark TMB
  • Danmark Lukki
  • Danmark Daffu
  • Danmark fr0slev
  • Danmark netrick

AGFs næste kamp på HLTV er mod Hard Legion om tre dage i LOOT.Bet S7.

#1(Med 0 svar)
17. juni 2020 kl. 23:48
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Solidt hold agf har fået. Godt at se lukki har succes igen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.