En ung minet tilbage i CS 1.6 til e-Stars Seoul 2011.

minet: "De fleste vil nok vurdere, at vi er underdogs"

Dust2.dk har fået en snak med den tidligere professionelle CS 1.6 spiller, minet, som i den nye sæson tørner ud for SoA. Her vender vi holdets forventninger, deres største konkurrenter og meget mere.

Der er ikke længe til, at vi skyder endnu en sæson af Dust2.dk ligaen i gang, hvor vi ser frem til en længere sæson, som byder på højere præmiepulje, flere hold og tårnhøjt niveau. 

Et af holdene i denne sæson af Elgiganten Ligaen er SoA, der har den tidligere professionelle CS 1.6 spiller, minet, på holdkortet. minet er bedst kendt for sin tid i mTw, der var blandt verdens absolut bedste hold i den tidligere version af Counter-Strike.

Dust2.dk har fået en snak med den 28-årige AWP-spiller, som blandt andet svarer på, hvordan det er at spille for SoA i CS:GO, forventningspres og hans egne forventninger til sæsonen.

Tilbage under SoA-fanen

Tilbage i starten af februar 2020 kunne den velkendte organisation, SoA, offentliggøre, at de var tilbage med et CS:GO hold. Organisationen hentede det tidligere Nova Learning mandskab, der blandt andet har minet i startfemmeren. 

Vi har derfor spurgt minet, om der ikke er et pres på spillerens skuldre, når man repræsenterer et historisk navn som SoA. Det afviser den 28-årige AWP-spiller dog, da han ikke tror, at mange af de unge spillere har kendskab til organisationen i dag.

Nej, der er overhovedet intet pres ved at spille for SoA. Halvdelen af de unge som spiller nu til dags aner ikke, hvad og hvem SoA er. Så presset kommer kun fra os selv. Som udgangspunkt vil de fleste af vores modstandere nok vurdere, at vi er underdogs, hvilket vi har det rigtig fint med. 

Selvom minet ikke føler noget pres, så er det at vinde stadig den største motivationsfaktor for den tidligere 1.6-spiller.

Jeg vil bare vinde. Ligegyldigt hvad jeg går ind i, er det for at vinde, og sådan vil det altid være med Counter-Strike for mig. 

Tror på holdet trods manglende pracc

Det er en afslappet minet, der bliver spurgt ind til holdets forventninger til denne sæson. Selvom han mener, at holdets niveau er til slutspillet, lægger han ikke skjul på, at denne sæson tæller nogle utrolig stærke hold.

Som udgangspunkt er vi jo nok et lidt anderledes hold end de andre i ligaen. Vi har ikke samme mulighed for at pracce som mange af de andre hold. Jeg synes dog, at vi har et hold som spiller utrolig godt sammen, og så snart vi er varme, ser jeg os have muligheder imod alle modstandere. Jeg føler ikke, at der er et hold, vi ikke kan slå, hvis vi rammer dagen. Det officielle mål er nok at blive i Elgiganten Ligaen, men vi håber og tror naturligvis på, at vi kan komme til LAN-finalerne. 

minet fortæller, at holdet den seneste periode ikke har haft mulighed for at pracce optimalt, da flere af spillerne også havde andre planer så som fodboldtræning og aftenskole. Derudover har COVID-19 også ramt holdet, da en af spillerne ikke kan komme hjem, da hans roomie har virussen. 

På trods af den begrænsede mængde pracc kan minet godt se sit eget hold blandt de fire bedste i denne sæson. Han kan dog også godt nævne fire modstandere, som han ser som ligaens største konkurrenter.

Det må vel være Sigma, Lyngby Vikings, Ambush eller AGF. Alfa og omega er ikke at undervurdere nogen, afslutter minet.

Det hele skydes i gang den 6. april, hvor minet og resten af SoA møder kinetic i deres første opgør. Hele kampprogrammet kan findes her.

SoA består af følgende spillere:

  • Danmark vigg0
  • Danmark fuzion
  • Danmark OJ
  • Danmark minet
  • Danmark spdr
     
  • Danmark diMitri (Coach)

Faktaboks

Navn: Oliver Minet
Nick: minet
Alder: 28
By: Malling
Rolle: AWP
Yndlingsvåben: AWP og Krieg
Yndlingsmap: Train

#1(Med 8 svar)
23. marts 2020 kl. 11:33
xone
Spændende hold! Jeg undrer mig dog over, hvad der gør at de mener ikke at have de samme muligheder for at pracce som de andre hold :/
#6(Med 1 svar)
23. marts 2020 kl. 12:03
Kuglemus
Uden at vide deres alder, så kan det være at de har kone, børn, hund osv. Sammenholdt med et muligt fuldtidsarbejde, så kan det være svært at finde tid til at spille computer:) Så ud fra at han er tidligere 1.6 spiller, så må han jo være lidt oppe i alderen, hvor man jo sagtens kan have den slags forpligtelser. For mit eget vedkomne(ikke i nærheden af at spille på et højt niveau) så har jeg først tid til at spille fra omkring kl 20 og et par timer frem, og slet ikke hver dag:) Så det kan jo være det er nogenlunde samme situation de er i:)
#12(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 13:19
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
28 år og “lidt oppe i alderen”. Den gør sku ondt på os over 30😂😂😂
#9(Med 1 svar)
23. marts 2020 kl. 12:45
haste
Vinder af Dust2 Masters
Vinder af Dust2 Final Four
Gætter på det er pracc grupperne de hentyder til.
#14(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 13:39
foli
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det er nok også en faktor
#13(Med 3 svar)
23. marts 2020 kl. 13:20
enits
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Som der står i nyheden:
"minet fortæller, at holdet den seneste periode ikke har haft mulighed for at pracce optimalt, da flere af spillerne også havde andre planer så som fodboldtræning og aftenskole. Derudover har COVID-19 også ramt holdet, da en af spillerne ikke kan komme hjem, da hans roomie har virussen. "
#17(Med 2 svar)
23. marts 2020 kl. 14:53
xone
har det stået der hele tiden? Jeg vil mene at jeg læste det hele, og ikke har set det der :<
#18(Med 1 svar)
23. marts 2020 kl. 15:04
enits
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Ja det har det:-)
#23(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 16:27
xone
Jeg er blindere end jeg havde regnet med. FarK!
#2(Med 1 svar)
23. marts 2020 kl. 11:51
JawBreaker
SoA er ligmed dansk CS, så det er en tung arv at løfte, selvom han mener noget andet. ;)
#4(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 11:52
SoA_JustinSane
så meget vejer vi heller ikke :(
#3(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 11:52
haste
Vinder af Dust2 Masters
Vinder af Dust2 Final Four
Minet er stadig varm, så de skal nok lave nogle overraskelser! :D
#5(Med 1 svar)
23. marts 2020 kl. 12:01
nic0w
Hvornår kommer der trøjer ???
#7(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 12:06
SoA_JustinSane
Soon! very soon!
#8(Med 2 svar)
23. marts 2020 kl. 12:18
zavage
Så vil jeg have en trøje hvor der står Kralle bagpå! Dimi du kan skuda ikke lære fra dig <3 :)
#21(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 16:19
diMitri-_-
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
haha sut mig bro
#25(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 18:14
b1ng0_o
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
hahahaha xD WORD!
#10(Med 4 svar)
23. marts 2020 kl. 12:45
CheatoN
Hvor gammel er spdr efterhånden? :)
#11(Med 1 svar)
23. marts 2020 kl. 13:03
mupper
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Gammel
#19(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 15:28
spdr
Guld Sæsonkort Sæson 16
Hahahaha🤦🏻‍♂️
#20(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 15:32
vigg0
Sølv Sæsonkort Sæson 16
han burde ha 3 børn nu :)
#30(Med 0 svar)
24. marts 2020 kl. 02:05
spdr
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg er 29 ;-)
#15(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 13:50
wazorntB
Fedt 😁 Held og lykke med det mates!
#16(Med 1 svar)
23. marts 2020 kl. 14:48
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Spændende projekt. Ved fortsat ikke om man skal forvente "endnu" en degradering, af det efterhånden relativt slidte SoA-navn, eller om man tør håbe på de i det mindste kan lege med hvor det er bare en smule sjovt.
#22(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 16:23
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Du rammer den følelse, jeg har omkring SoA spot on!
#24(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 17:12
kaciz
HULK SMASH
#26(Med 1 svar)
23. marts 2020 kl. 18:16
b1ng0_o
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Fodsutters-United <3
#28(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 23:45
pace
Hahahaha patrick xddd
#27(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 20:47
Mrkipper
Hallå selvf er der pres på. Det er [SoA] for faan.
28 år er så åbenbart ikke gammel nok til at forstå det ;)

Hatten af for CJ aldrig har solgt navnet, han agerer som en clan-leader og ikke en “CEO”.

Al mulig held og lykke! Hvor kan man købe en folke-aktie i SoA?
#29(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 23:45
pace
Let's go boys!!!
#31(Med 1 svar)
24. marts 2020 kl. 05:31
AndersIskold
Har viggo tidligere spillet source under navnet v1ctor?
#32(Med 0 svar)
24. marts 2020 kl. 07:11
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Nej, source-v1ctor har startet netcafeen HYDR. Han kører vist stadig med v1ctor som nick
#33(Med 3 svar)
24. marts 2020 kl. 15:03
Jerry
Kom så med Team Magic, Iddqd og level osv... GL med projektet til folkene bag det nye SoA
#34(Med 1 svar)
25. marts 2020 kl. 05:54
SoA_JustinSane
level var du vel selv med til at starte? efter du forlod SoA?
eller er det en anden jerry :D?
#37(Med 0 svar)
8. april 2020 kl. 20:16
Jerry
Nej jeg er ikke den Jerry fra dengang som i tænker på :-)
#35(Med 0 svar)
8. april 2020 kl. 05:50
diMitri-_-
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
kenneth ?
#36(Med 2 svar)
8. april 2020 kl. 08:49
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Hvem er OJ, synes ikke jeg kan huske det nick.
#38(Med 1 svar)
8. april 2020 kl. 21:16
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Han har spillet med atlando på lineup med dfect, sikrow og co.
#39(Med 0 svar)
8. april 2020 kl. 22:35
sekke
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Mange tak. :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.