Opret Log ind
En hilsen til alle nyopstartede CS-organisationer.
2021-04-14 20:42  |  
skjerK
Hey Dust2 Community!
Jeg er ikke meget aktivt herinde, men laver det her opslag på baggrund af tidligere erfaringer, og en oplevelse der ramte mig så sent som i eftermiddags. Jeg laver også dette indlæg i håb om at belyse et emne - og det kan ikke understreges nok - hvor der er så mange spillere (inkl. mig selv i dag), som får sparket uden at have en chance for at forsvare sig selv.

Jeg skriver det her, da jeg synes det er et emne, der går igen i flere sammenhænge. I mit tilfælde var det min spillestil, der åbenbart ikke passede ind. Helt fair at man mener en spiller er for passiv eller for aggressiv i sin spillestil. Men at man ikke tager og nævner det for vedkommende, så man kan få en dialog og evt. få chancen for at ændre på det... Ja det er mig sgu en gåde. Det kan sgu gøres bedre imo.

Det jeg prøver at fremhæve er dialogen. Samtalen mellem de to parter.
Ledelsen af organisationen <--> Spillerne under organisation.
Hvis kun den ene part er klar over, der er en konflikt, kan man ikke løse konflikten. Det kan sætte en stopper for rigtig mange projekter, både i esport og i andre sammenhænge.

Noget som nyopstartede esports-organisationer kan (og BØR) tage ved lære er, at man først og fremmest skal informere en eller flere af sine spillere, hvis de skal ændre en specifik ting inde eller uden for spillet. Det kunne eksempelvis være ens spillestil, ens attitude, ens kommunikation, og alt der følger med når man spiller på et hold, om det er CS, fodbold, hockey eller håndbold - Det burde næsten ligge som det fundamentale når man driver en organisation eller hold i esport.

Til dig/jer der læser dette og der overvejer at starte en esports-organisation selv; om det er inden for CS, Valorant, League, CoD eller lign. Gør dig/jer selv den tjeneste at have bare den mindste forståelse for, hvordan et hold fungerer, hvordan man behandler sine spillere, og hvordan man IKKE behandler sine spillere. Jeg er desværre ikke i nærheden af at være professionel selv, men jeg har lært af de organisationer, jeg selv har spillet under, at behandling og den løbende kommunikation med spillerne er 'alpha-omega' for organisationens ry. Det kan ikke understreges nok hvor vigtig kommunikationen er mellem ledelsen og spillerne.

Det var alt!
Jeg håber i vil tage positivt imod det, da det efter min mening er et generelt problem hos de nyere organisationer og som bør italesættes noget mere. Jeg er frisk på at høre folks tidligere erfaringer og oplevelser!
#1 Hunt
2021-04-14 20:49
Ikke jeg er uenig i det meste af hvad du siger, men omvendt kan man også påstå fra den anden side at spillerne skal agerer mere professionelt og ikke skifte hold efter hvad ugedag det er. Så er det svært at tage hold og spillere seriøst.

Det er i hvert fald hvad man ser ude fra når man ser på bare dust 2 ligaerne, hold og spillere skifter rundt til højre og venstre hver anden uge.

Det er fint du kommer som spiller og fortæller hvad en org kan gøre bedre, men uden tanke på hvad du selv som spiller kunne have gjort. Kan af gode grunde ikke lige sige noget om din sag, men mere det generelle om at du kommer ud og fortæller andre at de skal ændre ting og ikke dig selv eller spillere generelt.
#2 skjerK
2021-04-14 20:55
Helt fair!
Min pointe er blot, at man som spiller kan føle sig "trådt" på, hvis man ikke får en form for advarsel eller heads-up fra ledelsen eller ens hold af. Jeg var i hvert fald overrasket, og til dels skuffet da jeg fik af vide, at jeg var blevet smidt af uden lige. Ligesom man gør på arbejdsmarkedet forventer man feedback fra bossen, hvis der er noget man gør godt eller dårligt.
Det er i min optik sådan det burde og bør hænge sammen!
#3 diOnysos
2021-04-15 10:28
Jeg er helt enig og har oplevet det samme i Hydras og har også selv været en klovn og ikke fået sagt tingene før man "fyrede" en spiller. Men jeg har lært af det, problemet ligger dog oftest ud fra mit empiri hos spillerne som jeg har oplevet mange gange har siddet og set sig sure på en medspiller og de så ikke siger noget videre før det er for sent og de 4 andre allerede har besluttet sig at de ikke kan med den 5.

Så der er ting der kan laves og gøres bedre på begge fronter, og det er en process. Men man lærer hele tiden og med tiden har lært at man som Org. ejer skal blande sig så hurtigt så muligt og selvfølgelig gøre klart om hvem der har kompetence til at smide folk af holdet.
#4 skjerK
2021-04-15 13:07
Præcis! Jeg spurgte endda ledelsen, som også er dem jeg spillede på hold med, om jeg havde sag eller gjort noget forkert i løbet af den tid vi spillede sammen, og der bekræftede den ene jeg snakkede med, at jeg ikke havde gjort det mindste. Men ja, det er min pointe med opslaget; at kommunikationen kunne forbedres! :D
#5 diOnysos
2021-04-15 13:21
+1 på kommunikation.
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere