Opret Log ind
En legende i stolen!
Skrevet af: sirr    29. marts 2021 09:06      
.. Kan I huske dengang SoA var kendt for at være et legendarisk top tier CS hold? Det virker som et fjernt minde, især med senere ugers fokus på netop SoA organisationen. Jeg har valgt tale med en tidligere spiller, som for mange repræsenterer én af de SoA-udgaver, som bliver husket som legendarisk. Denne gang snakker jeg med en ven, legende og yderst vellidt spiller på den danske scene, i både 1.6 og i CS:S.

Thomas ”StaN” Hector er 37 somre ung, et legendarisk navn i dansk CS for kendere – men, symptomatisk for de personer jeg taler med, måske ikke en som mange af de unge kan nikke genkendende til. Vil du have en tur ”down memory lane”? Så læs med herunder.

OBS - Skal du hypes lidt inden du bruger lidt tid på læsningen? Så tjek lige den her lækre 4K-kvalitets-youtube-video ud fra SoA i 1.6 -> youtube.com/watch?v=o4KtXEusOMU

Tidligere hold:
DsB: StaN, spx, eGene, nzaihn, ugge
SoA: StaN, Attermann, Crashjack, MuGGz, Afflictor, Kram, jerry, torM, calc, bsl, zonic
RL:R: inCre, rytme, orga, h0lm, eXce

• Hej Thomas! Kan du ikke indvie os alle i hvem du er for en person?

Hej Jonas, jo, det kan du tro jeg kan. Som du allerede har fået nævnt, hedder jeg Thomas og er 37 år gammel. I år har jeg 10 års bryllupsdag med min kone, og sammen har vi 2 små piger. Jeg startede CS i beta1 tilbage 99’. I 2002 blev jeg for første gang professionel(fik penge for at spille computer) i SoA , og det varede ved, i større eller mindre grad, indtil jeg stoppede min professionelle karriere i Counter-Strike i 2009.

• Du … Du arbejder som ”Head of Tech Operations” i en shop for ”alle garnelskere” – hvordan er det sket, og hvordan er du endt der?

Uh ja, det er et godt spørgsmål. Tilbage i de gode gamle dage hvor jeg gamede, tog jeg mig en uddannelse som Datakteniker, hvor jeg for alvor begyndte at forstå hvordan computere, netværk og programmering hang sammen. Jeg tror altid jeg har haft ledergen i mig som person, hvilket også afspejlede sig i min CS karriere hvor jeg var ingame leader i størstedelen af alle de claner jeg var med i. Det samme gjorde sig gældende da jeg blev færddig uddannet, så tog jeg nok meget leder teten og sørgede for ting blev ordnet, og fulgt op på. Efter små 10 års erhvervserfaring blev det så offcielt da jeg blev Head of IT Operations på mit gamle arbejde. 6 år senere er vi så her, Head of Tech Operations i garnvirksomheden Hobbii, som jeg hoppede med på i September 2020.

Jeg må erkende at garn er ikke noget jeg kender meget til, men tech kender jeg så tilgengæld rigtig meget til, og da vi er en eCommerce virksomhed som sælger garn i 35 forskellige lande, og yderligere lige et blevet kåret til den virksomhed i danmark med størst vækst igennem 4 år, så tænkte jeg, at det lød som en rejse jeg gerne ville med på.

• Hvis vi fjerner fokus fra det private liv og kigger imod din karriere i CS, bærer/ bar du jo et af de mere anerkendte navne som folk kender – men du valgte på et tidspunkt at skifte fra StaN, til inCre – hvorfor det?

Ja, i hvert tilfælde hvis det publikum er +30 :D. Det er helt rigtigt. I 2005 var jeg clanløs og vidste ikke rigtig hvad jeg egentlig ville, men havde det mega sjovt med en bunke svenskere, så vi begyndte at spille mere og mere. Mener de hed Rotate-gaming, hvor der var navne som Romain, Duell, face og threat. De sidste to fik efterfølgende en stor karriere, men selvom det gik godt, savnede jeg at spille med danskere og især nære venner. Jeg henvendte mig så til to af mine gode venner MuGGz og Afflictor, som jeg kendte fra SoA tiden, og spurgte om jeg ikke kunne lokke dem til at spille igen. De var gået i WoW fælden.

Jeg fik dem overtalt, men de gad ikke 1.6, fordi der ville være for meget medieopmærksomhed, og vi ikke kunne få lov bare at være os selv.
Derfor besluttede vi os for at spille CSS, og de beholdte deres WoW nicks. Jeg tænkte derfor det ville være oplagt jeg lavede et nyt, og på daværende tidspunkt spillede jeg meget mix med syvhaar, som fakenickede som Justin Sane og derfor hed jeg Justin Credible. Derfra blev det så bare til inCre.

• Ideen om blot at hygge lidt med mates i CS:S, blev hurtigt en smule mere seriøst – du blev efter kort tid på CS:S scenen udnævnt til kaptajn for det danske landshold – hvordan, hvorfor og mere præcist – hvad skete der?

Jamen der gik vel ik meget mere end en uges tid, før vi praccede mod danmarks bedste clan - team fatcap, med fetish i spidsen. Dem fik vi givet en ordentlig overhaling, og så begyndte rygterne allerede. Der var generelt en fantastisk stemning på holdet, min moral og selvtillid i CS var den højeste den havde været siden vi spillede i SoA sammen. Jeg har altid været meget humør spiller, og det har haft en enorm betydning for mig hvordan dem jeg spillede med var.

Frygten for at tabe havde været større, end glæden ved at vinde de sidste par år. Det gav mig blod på tanden, og folk fandt ud af hvem jeg var. Kombinationen mellem mit niveau i CSS og mine meritter og erfaring fra 1.6, gjorde at jeg hurtigt blev kontaktet. Jeg tror faktisk ik det var mere end 1 måned efter vi var startet. Vi deltog også i et LAN, og selvom vi på daværende tidspunkt havde noget der lignede et 9 mands lineup, spillede vi lige op mod fnatic, og jeg kunne mærke jeg ville mere.

• Ligesom debatten om Messi vs. Ronaldo altid raser på sociale medier, har snakken om CS 1.6 og CS:S længe kørt. Som tidligere top tier spiller i både 1.6 og CS:S, har du formodentligt et kompetent bud på hvilket spil der var bedst?

Joooooeee, det har jeg da. Graphic engine var klart pænere i CSS, og jeg synes faktisk generelt set også hitboxes var bedre der, og om man bedst kunne lide det ene eller det andet tror jeg er meget individuelt. Jeg så også top claner i 1.6 som prøvede i flere måneder i CSS, men fejlede grusomt, så det var bestemt ikke et gameplay for alle.

Personligt, synes jeg rigtig godt om den begge, men hvis jeg skal se på det udelukkende competitive, så synes jeg 1.6 virkede bedst.

• Hvis du fik en elefant og ikke måtte give den væk eller sælge den, hvad ville du så gøre med den?

Øhm, så må det vel blive til en kæledyrs elefant. Det ville pigerne sikkert synes om. Personligt ville jeg hellere have en kæletiger, men altså… elefanter er da også meget søde.

• Hvad er dit værste minde som spiller?

Uh, det kunne være et ryge ud i gruppespillet til et event man var favorit til. Eller da vi tabte en finale mod fnatic efter vi kom fra upper og førte 15-3, men jeg tror jeg vil vælge en dag helt tilbage til de gode gamle DsB dage. Hvor en fra teamet havde glemt push to talk, og sad og bagtalte os andre, og ikke mindst svinede mig til. Det synes jeg simpelthen var så kujonagtigt, og ukonstruktivt - ja bevares, vi var små unge drenge, men det er noget jeg husker den dag i dag. Vi gik fra hinanden kort efter hvorefter jeg røg i SoA.

• Hvad er dit bedste minde som spiller?

Her er der heldigvis et hav af gode minder. Det kunne være vundne turneringer, priser, eller normeringer, men jeg tror for mig det må være det sociale. Nogle af mine bedste venner til dato er folk jeg har mødt igennem gaming, og de fleste har boet i mine forældres kælder før eller siden.

Hvis jeg skulle nævne en specifik kamp, er den der lige popper i hoved på mig CPL Cannes. Tror det var kvartfinalen mod aAa, som var frankrigs store håb. Vi mødte dem på cbble og skulle starte T. Emkill, var en af de bedste AWP’ere i europa og vi vandt noget der ligner 12-3 ved at flække ham med 1 kugle lige meget hvilket våben vi løb frem med i b.

• Hvis vi kigger på det store billede, hvad har du så taget med fra din tid i CS og til den person du er i dag?

En masse venskaber. En enorm erfaring med teamwork og kommunikation, og erhvervsmæssigt tror jeg det har forberedt mig på en masse ting som leder. Ved at bygge sit eget hold op, har man været vant til rekruttering, afskedigelser og generelt svære samtaler.

• Er der en spiller, manager eller esports-personlighed du altid har haft det svært med?

Næææh, det synes jeg egentlig ikke. Bluefox kommer jo op i tankerne, men han var jo egentlig en ret sød fyr, som skaffede en masse ting til os, og inderst inde er jeg overbevist om at han ville os det bedste - men man må også se i øjnene at han var lidt af en lystløgner.

Efter jeg havde hele SoA (incl managers) og hele level (incl managers) boende hos mine forældre et par dage fordi vi skulle til CPL Dallas, og han brændte os af, så vi ikke nåede længere end lufthavnen, var jeg da ærlig talt lidt træt af ham :D

• Hvem er den bedste teammate du har spillet med?

Generelt synes jeg synergien i mit CSS hold, der hed RLR, nok var det bedste jeg har prøvet som hold nogen sinde. Hvis jeg mere specifikt skal vælge specifikke personer, så tror jeg at jeg vil fremhæve 3. De to første var MuGGz og Afflictor, som jeg allerede blev venner med inden vi startede med at spille sammen, og senere hen blev nogle af mine bedste venner, og helt fantastiske personer og counterstrike spillere. MuGGz på sit højeste er nok den person jeg blev mest ‘wowed’ af, han kunne noget ikke mange kunne tilbage i de tidlige dage. På det taktiske plan er et helt sikker bsl. Han nytænke måden at spille CS på, og havde nogle helt exceptionelle taktikker, som var noget jeg lærte meget af.

• cajunB var, udover at være en dygtig spiller, også kendt for hans temperament – jeg husker især en episode som der blev talt om længe, nemlig hans insta-rage-salg af PC ovenpå et nederlag på LAN – Du var med dengang på RADIO, hvad skete der?

Ja, det var min sidste turnering inden jeg stoppede min aktive karriere. Ja, jeg tror jeg havde taget min beslutning om at stoppe allerede inden turneringen, men vi var faktisk ganske fornuftige online, og vi skulle så til vores første lan. Vi spillede intet mindre end jammerligt, og røg ud til nogen vi aldrig burde kunne tabe til, og det var vist mere end hva Rene han kunne håndtere. Jeg husker det nu ikke særlig dramatisk.

• Jeg husker at du, i et interview med vores allesammens Pops, forudså at både 1.6 og CS:S ville dø – hvordan ser du mulighederne i dag med CSGO og fremtiden for esport generelt?

Haha, det kan du godt bilde mig ind. Må indrømme jeg ik rigtig husker noget fra det, da jeg var igang med min afsluttende opgave, og var meget meget meget træt. Men ja, det lyder rigtigt at jeg tænkte det ikke ville give mening andet end at prøve at smelte scenerne sammen, der tog det bedste fra begge versioner.

Den dag i dag kan jeg nok ikke lave så mange forudsigelser i CS, da det er meget begrænset hvor meget cs jeg har spillet siden 2009 - udover det sidste år, der er der faktisk blevet spillet en hel del :D

Når det er sagt, så tror jeg stadigvæk kun vi har set starten af eSport. Jeg er helt overbevist om der kommer flere og flere penge i det fremadrettet, og dermed også meget mere medie dækning osv.

• Hvis du kunne give et råd til både nuværende og kommende talenter, stjerner og spillere i CS, hvad ville det så være?

Hm, det er sgu et godt spørgsmål. Det må være analyser og refleksion. Det er nok noget der kommer med alderen, men jo før man objektivt kan se på sit eget spil, og holdets spil, jo hurtigere kan man forbedre sig. Forhold dig altid konstruktivt, og lad vær med at svine dine medspillere. Counterstrike er enormt team baseret, og har du et team der stoler på hinanden har det godt både inde og ude, så er jeg overbevist om at teamet også performer bedre.

• Har du en spicy kommentar, et opråb eller andet – så er det nu du skal smide det afsted!

Snak ordentligt til hinanden, du får intet ud af at brænde broer, hvorimod det omvendte kan åbne ting du ikke drømmer om, også efter din CS karrierer - uanset niveau :)

#1 yez
2021-03-29 09:51
Endnu et fedt skriv fra sirr!! Sætter virkelig pris på du laver de her blogs. Må sige jeg var lidt forvirret i starten da der stod jeg skulle kende navnet StaN, men det viser jo bare, at jeg ikke er så "gammel" som dig :-) Da du nævnte navnet inCre tænkte jeg straks på de CSS kampe med det danske landshold jeg så i sin tid.
Tænker at hans sidste kommentar/opråb er meget apropos tiden lige nu. Snak ordentligt til hinanden :-)
#2 Martin
2021-03-29 10:13
"Frygten for at tabe havde været større, end glæden ved at vinde de sidste par år. "

Den der lever stadig i bedste velgående i DK cs:go. Desværre.

Skægt interview. Tak for det.
#3 Sonny
2021-03-29 10:26
Uh fuck ja inCre, kæft det er lang tid siden jeg har hørt det navn. Endnu et fedt interview!

Lidt andre ideer til dig Jonas:
Kev1n, v1ctor, wantz, Snappi, Nico, trace, ArcadioN
#4 Hippi
2021-03-29 10:39
Elsker det interview og fedt med den gamle fragmovie!
Fik fornøjelsen af at spille mod RLR.DSrack (inCre) og co. i starten af CSGO til et lan og det var jo mod en legende

Som Sonny siger; Helt klart en spiller som wantz ville jeg synes var interessant ellers ArcadioN
#5 JawBreaker
2021-03-29 11:38
Jeg husker da SoA sad på millennium i Odense og spillede Quake (så hudt jeg visker).. Det var faktisk der jeg startede min CS karriere (om end den aldrig rigtig er blevet til noget stort, så er glæden ved spillet stadig intakt den dag i dag) ..

Fedt interview, det godt arbejde.. :-)
#6 crZy
2021-03-29 13:07
Gode gamle Stan 💗
#7 Johnny-Gogo
2021-03-29 15:00
Musikken fra den CS:Movie fik mig til at søge på HARD CLAN cs movie instant - kæft det var tider!!

PS. Fedt interview!
#8 noche
2021-03-30 14:44
Der mangler lidt spillere hos SoA, og så skiftede de navn til temporary, da de havde bænket Crashjack, og derfor blev smidt ud. Bottah/bott og azzkikr var med på fuld tid, og så brugte de zArgoth som standin. Tidligere under SoA og en af de første turneringer med det nye hold hvor StaN var på, der brugte de også Cozmoz.

Fedt at endelig få at vide hvem der var bag Justin Sane navnet, han var jo næsten ligeså meget på deathmatch som jeg var. Det var lige i den periode, hvor alle fakede, og det derfor stort set ikke var til at finde hoved og hale i. Hvad var Afflictors WoW nick?
#10 CrashJack
2021-04-21 00:21
Der var ingen der sagde jeg var bænket både internt eller udadtil men havde selv holdt pause 3 mnd tror jeg det var. Da jeg så prøvede at komme tilbage var det så et lukket land da de allerede spillede med zonic. Fik at vide jeg nok skulle få chancen af Jellyshot vores manager men eneste jeg fik lov at spille med en random GMC cup. Skrev så til Jelly at jeg ville smide dem ud hvis tingene ikke ændrere sig derfor prøvede de så at smide mig ud.
Men der er ingen hard feelings og snakkede da også med Stan for 1 måned siden. Hvis folk bare havde snakket sammen dengang så kunne man nemt at have fixet det ved at lave et hold mere i SoA som f.eks.
Men dejligt at se nyheder med os gamle folk og held og lykke til Stan i fremtiden
#11 xone
2021-04-21 08:44
Ja, intern kommunikation kan man sgu komme langt med! : - )
#9 VHzt4r
2021-04-18 11:35
Godt interview Jonas, tak fordi du lavede det.
#12 Luffe-
2021-04-21 10:11
eGene. Der er et nick jeg ikke har set i lang tid. Gik på handelskole med ham, kæft en god fyr.
#13 casle
2021-04-21 11:26
Fedt interview, tak for det :D
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere