Botman (nr. 2 fra venstre) bliver i MASONIC.

MASONIC skriver under med Gamebox-MVP

Efter en særdeles succesfuld prøveperiode er Botman nu fast mand i MASONIC.

Søndag kunne han hæve Gamebox Masters-trofæet, snuppe MVP-medaljen i samme turnering, og nu er der igen gode nyheder for Botman.

Han bliver nemlig fast i MASONIC. Det har den danske organisation annonceret på sin hjemmeside mandag eftermiddag.

Botman har de seneste sæsoner i POWER Ligaen primært gjort sig gældende i divisionerne, hvor han blandt andet har tørnet ud for Esport Harte Omega, Floki Hellheim og O Grande Canhão Main.

I seneste sæson skød han sig til en gennemsnitsrating på 1.18 og glippede akkurat oprykningsspillet med Esport Harte Omega.

I forbindelse med tilgangen af Botman har MASONIC-direktør blaq sat et par ord på den 21-årige spiller.

Niklas har en specifik tilgang til rollen som stjerneriffel, og han er allerede en solid tilføjelse til holdet med sine rolige kommunikationer og præcise aim. En spiller med dette niveau trods manglen på erfaring er uden tvivl en unik situation, og jeg er overbevist om, at han vil bevise sit værd på den danske CS2 scene, udtaler blaq.

Botman og MASONIC skød deres sæson i 1. division i gang mandag aften, hvor det blev til sejre over Esport Harte Omega samt Floki Esport.

MASONIC er nu:

  • Danmark Falk

  • Danmark Noruyp

  • Danmark Zanto

  • Danmark Botman

  • Danmark fr0slev

#1(Med 0 svar)
23. april 2024 kl. 12:56
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det er sgu godt at have blaq tilbage.
#2(Med 0 svar)
23. april 2024 kl. 14:39
aGk
Stærkt, tilykke til Botman!
#3(Med 0 svar)
23. april 2024 kl. 23:09
Baenke
Tillykke til Botman, stærkt!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.