nafany og BetBoom er havnet i gruppe A.

nafany og co. snupper Cloud9's plads til BetBoom i Beograd

BetBoom stiller til start til BetBoom Dacha i Beograd i næste uge.

Tidligere på ugen trak Cloud9 sig fra BetBoom Dacha, som skydes i gang i Beograd på tirsdag, og nu er erstatningen for Boombl4 og Ax1Le på plads.

Det bliver nemlig den tidligere Cloud9-spiller, nafany, og hans BetBoom-tropper, som stiller til start i BetBoom Dacha Beograd. Det skriver organisationen selv på X torsdag aften

Her overtager de Cloud9s plads i gruppe A, som i forvejen tæller Falcons, MOUZ og Virtus.pro.

Cloud9 så sig nødsaget til at trække sig fra BetBoom Dacha-turneringen tidligere denne uge, da de stadig ikke har noget fuldendt holdkort, efter Perfecto og HObbit er bænket, og electroNic er solgt til Virtus.pro.

BetBoom spillede med i kvalifikationen til turneringen af samme navn tidligere på foråret. Her måtte de se sig slået af AMKAL og Aurora, hvoraf sidstnævnte ende med at vinde pladsen til turneringen, som har en præmiepulje på over 3,4 millioner kroner.

Dermed er deltagerlisten:

Gruppe A:

  • Virtus.pro

  • BetBoom

  • MOUZ

  • Danmark Falcons

Gruppe B:

  • Danmark HEROIC

  • Spirit

  • Aurora

  • Brasilien MIBR

#1(Med 0 svar)
10. maj 2024 kl. 11:36
aGk
Dust2TV sub
overrasket_pikachu.jpg
#2(Med 0 svar)
10. maj 2024 kl. 12:37
DOMINA7HOR
Ikke den store overraskelse der, efter Cloud9s afbud. Det er det eneste event BB har på programmet inden sommerpausen.

Det er vigtigt event for dem. Især s1ren og KaiR0N skal ud og bevise, at de stadig er gode nok til det her hold.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.