Grundspillet i divisionerne er afgjort

Alle op- og nedrykkere er fundet, efter afslutningen på grundspillet i 2., 3. og 4. division.

Det var en aften fyldt med kampe, hvor alle holdene i diverse divisioner skulle spille de sidste kampe i grundspillet.

Der var plads til glæde og skuffelser, da et par hold i sidste spillerunde sikrede sig direkte oprykning, mens andre fik en skuffende aften.

På Dust2.tv blev kampen mellem Syntox Academy og AUC Tigers Talent vist, hvor Syntox-mandskabet kunne sikre sig direkte oprykning til 3. division. Astralis Women havde forinden allerede sikrede sig direkte oprykning, da de havde vundet alle kampe undtagen en i divisionen.

Det unge Syntox-mandskab vandt kampen i overlegen stil, og sikrede sig dermed direkte oprykning til 3. division i næste sæson.

Sikrer sig direkte oprykning i sidste kamp

Tre point adskillede topholdene i kampen om direkte oprykning til førstedivisionen mellem MASONIC Academy og HyperioN.

HyperioN skulle bruge to nederlag til MASONIC, for at sikre sig førstepladsen i 2. division A, men det håb blev ikke til det store, da MASONIC sikkert vandt deres kampe, med en 13-1-sejr og 13-5-sejr, som var med til at sikre dem direkte oprykning til 1. division.

I 3. division blev der vist tre kampe, to af kampene fra division C, hvor goatgang, som sidste sæson var tæt oprykning til 2. division, men glippede, endnu en gang fik muligheden for at spille sig op samt FUTURE17, der med en sejr kunne sikre sig en plads i slutspillets op- og nedrykningsfase.

Onsdag aften skulle goatgang spille to kampe mod to andre tophold i divisionen.

Først mødte goatgang, Syntox, som endte med at blive en tæt kamp, hvor goatgang sikrede sig sejren i sidste runde og tog sig af førstepladsen i divisionen med tre point ned til andenpladsen. Samtidig tabte et andet tophold Vulture deres kamp, som havde muligheden for at få direkte oprykning, da de var bedre i de indbyrdes opgør. Det betød, at goatgang inden deres sidste kamp mod FUTURE17, var sikret direkte oprykning.

Efter kampen fik Dust2.dk en kort kommentar fra goatgang-lejren:

Det har været en super fin sæson. Vi startede godt ud med vores nye spiller smolt, som skulle være vores nye håb. Han fik dog ikke spillet så mange kampe, da hans linedancing var blevet rykket til om onsdagen. Vi var dog så super heldige, at vores coach fik en bingoskade og kunne spille med os. Det viste sig hurtigt, at smolt, vores nye unge talent desværre ikke kunne carry os. Vi fik derfor sendt empyreaN på donk-kursus, så han kunne carry os hele sæsonen.

FUTURE17 var inden aftenens sidste kampe på en fjerdeplads, og havde to kampe til at spille sig til slutspillet. Det blev ikke nem opgave, da goatgang, som allerede havde sikret oprykning, gav dem kamp til stregen. FUTRE17 vandt kampen og sikrede sig en plads i slutspillet og efterfølgende tabte de deres sidste kamp, men beholdte deres tredjeplads i 3. division C.

Dermed er alle kampene i grundspillet afsluttet.

Sådan ender alle divisionerne i POWER Ligaen sæson 25:

#1(Med 0 svar)
13. marts 2024 kl. 23:24
VHzt4r
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
3. div B var ekstremt tæt lige indtil sidste øjeblik må jeg nok sige, var spændende at være en del af!
#2(Med 0 svar)
14. marts 2024 kl. 00:26
Madapat
Fornøjelse at se goatgang på toppen
#3(Med 0 svar)
14. marts 2024 kl. 01:02
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Godt kæmpet alle sammen!
#4(Med 0 svar)
14. marts 2024 kl. 02:35
DOMINA7HOR
Når akademiholdet gør det bedre end førsteholdet (hej MASONIC).
#5(Med 0 svar)
14. marts 2024 kl. 08:35
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Synes det er virkelig fedt, at så mange divisioner var tæt til det sidste i både toppen og bunden. Håber det også er en fed oplevelse at være en del af, uanset om man lige klarede den eller ej.

Jeg er dog lidt overrasket over, at der er så stor forskel på de danske kvindehold. Astralis Women er jo de andre totalt overlegne, og jeg havde ikke troet, at de stod så meget stærkere, men så er der da noget at arbejde mod for både AaB og XI.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.