karrigan sidder klar til FaZes første kamp i RMR A.

To kaptajner i stolen

De to danske holdkaptajner, karrigan og Snappi, var en tur i BanKs' stol inden eventens start.

I skrivende stund går karrigan rundt og forbereder sig til, at han og FaZe skal op imod Eternal Fire, i et opgør, hvor der er en Major-plads på spil til vinderen. Og samtidig sidder hans landsmand, Falcons' kaptajn, Snappi, allerede inde på serveren.

Snappi og resten af Falcons-holdet, spiller lige netop nu elimineringskamp mod AMKAL. Taber de den kamp, er Snappi og resten af holdet ude. Vinder de, så får de en chance for, at kvalificere sig til Majoren i morgen, mens et nederlag betyder, at de skal spille decideren.

Op til eventen startede, havde de to danske holdkaptajner nok begge håbet på mere. Nuvel, karrigan og FaZe havde chancen for at kvalificere sig til Majoren i går, på dag to, men glippede første matchbold med et nederlag til G2. Og de har trods alt endnu en matchbold i dag.

Hos Snappi og Falcons havde de dog helt klart håbet på mere. De havde i hvert fald nok ikke forventet, at de skulle være 1-2 efter deres første kampe, og dermed være i reel fare for, at misse Majoren.

Men hvad sagde de to danskere egentlig selv, som en del af optakten til eventen? Det kan du se herunder, hvor vi bringer begge deres interviews med BanKs, fra mediedagen i tirsdags. Startende med interviewet med karrigan, som var den første i stolen hos BanKs.

Efter karrigan havde varmet stolen, var det så Snappis tur. Her er hvad han havde at fortælle BanKs, inden eventens start.

Har det interesse, kan man se flere interviews fra tirsdagens mediedag, til RMR A, her.

Vi jagter naturligvis også en reaktion fra både Snappi og karrigan, lige så snart dagens kampe er overstået for dem.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.